Offentlig høring af forslag til Kommuneplan 2024

Først vil vi varmt støtte Borgerforeningens Mols’ ønske i sit høringssvar (11.1.25) om, at nye bebyggelser indenfor Borgerforeningens område ”laves som huludfyldning således at landsbyernes overordnede struktur og omkreds ikke ændres nævneværdigt og det ikke har negativ indflydelse på udsigter og natur.” I naturlig forlængelse heraf foreslår vi, at det frie, naturlovsbeskyttede og offentligt ejede område 4.1.B6 ikke (som planudkastet ellers foreslår) udlægges til mulig bebyggelse. Området grænser tæt op mod skov og Mols Bjerge-fredningen, og er faktisk lovmæssigt beskyttet mod bebyggelse af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skovbyggelinjer (lovens § 17). Men området kom i spil for 19 år siden, hvor der fremkom den idé at en byggemodning og udstykning af området delvist kunne finansiere en foreslået omfartsvej i området. Siden blev denne omfartsvej nordøst om Knebel dog helt og aldeles opgivet (bl.a. grundet konflikt med Mols Bjerge fredningen). Men – den dertilhørende ide om mulig bebyggelse af arealet for at finansiere den nu helt opgivne vej blev desværre hængende i de følgende Kommuneplaner. Til nu mangeårig bekymring og utryghed for beboere i området. En række beboere har flere gange under høringsfaser i forbindelse med tidligere kommunalplanrevisioner gjort indsigelse mod, at planen åbnede for mulig bebyggelse af området. Men området ”hænger” altså pt. stadig fast i planen, som muligt byggeområde. Område 4.1.B6 er ejet af Syddjurs Kommune og er i nogle år forpagtet ud til landbrug, mens området i andre år ligger frit og udyrket hen. Og i disse udyrkede år (som nu) ser vi at de gode, frie naturkræfter hurtigt begynder at virke, til gavn og glæde for en større biodiversitet. Og Syddjurs kommune har som bekendt i efteråret 2024 netop og meget rosværdigt besluttet som absolut hovedregel, at stoppe med at forpagte sin jord ud til landbrug og i stedet omlægge de arealer der har potentiale til det, til natur. Dette skal ske til gavn for biodiversiteten og vor grønne dagsorden. Af arealer der er velegnet til omdannelse til fri natur, nævner kommunen bl.a. arealer med sandjord, der har stort potentiale til naturtyper som tørre overdrev. Og rammeområde 4.1.B6 består netop i højeste grad af ikke-landbrugsoptimal sandjord. Desuden ligger området som nævnt frit op mod skoven og Mols Bjerge fredningen, med følgende mulighed for fri faunapassage etc. herfra og til område 4.1.B6. Et sammenhængende frit (men bynært) naturområde kan skabes. Det er derfor særdeles oplagt, at område 4.1.B6 bør indgå som et af de områder, som kommunen nu udlægger til fri natur – til gavn for biodiversiteten og klimaet, og til mindskelse af kvælstofudledningen. Og således ikke mere bør udlægges som muligt bebyggelsesområde – med resulterende negativ indflydelse på det frie udsyn til skoven og skovbrynet, negativ indflydelse på biodiversiteten, samt brud på og svækkelse af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skovbyggelinjer. Som Borgerforeningen Mols fint foreslår: eventuelle nye bebyggelser i forbindelse med landsbyerne bør laves som ”huludfyldning”, så landsbyernes ”omkreds ikke ændres nævneværdigt og det ikke har negativ indflydelse på udsigter og natur.” I øvrigt kan vi henvise kommunen til en uddybende begrundet kritik af områdets udlægning til bebyggelse - som en række beboere sendte under høringsfasen 2020 (dateret 4.10.2020), samt til en skrivelse (dateret 16.3.2023) vedr. samme emne, som beboere ved området sendte til kommunen under den indledende forberedelse af denne nye kommuneplan 2024. Med venlig hilsen Søren Nielsen-Man Kirsten Holst Nielsen-Man

Et stort solcelleanlæg tæt op ad Mørke mose, hvor der tillige er en 150 m sø-beskyttelseszone, vil ødelægge det store samlede naturområde omkring hele mosen, hvis der gives tilladelse til opsætning af solpaneler på markerne mellem Gl. Mørkevej og Mørke mose. Derfor bør denne plan ikke på nogen måde blive gennemført. Derimod vil et solcelleanlæg på markerne syd for Gl. Mørkevej ligge godt afskærmet både for Mørke-området og for de fleste beboelser i Hornslet. Dog forudsætter det, at der bliver lavet en tæt og bred slørende randplantning langs områdets vestlige og sydvestlige afgrænsning mod det nye villaområde i Hornslet. Denne beplantning bør være mindst 8-10 m bred og med en stor andel af buske og småtræer, således at plantebæltet også er tilstrækkelig tæt i vinterhalvåret. Med dette ændringsforslag vil byerne Mørke og Hornslet stadig "bidrage" med at acceptere godt 50 ha solceller i vores nærområde. Og mon ikke der dermed vil blive produceret nok grøn strøm til husstandene og virksomhederne i vores nærområde.

Jeg giver min uforbeholden støtte til høringssvar indgivet 05.01.2025 af Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder på Djursland vedr. området omkring Ebeltoft Færgehavn. Jeg håber, at Syddjurs kommune ikke ignorerer, at foreningen taler på vegne af mere end 160 medlemmer, der alle har massiv modstand imod planerne om at etablere yderligere bebyggelse i det kystnære område. Formålet med kystnærhedszonen er netop at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne. Områderne skal bibeholdes som eller føres tilbage til landzone og udlægges til natur til glæde for de mange bosiddende og besøgende i området. Hvis Syddjurs kommune ønsker at være førende i den grønne omstilling og fokusere på bæredygtighed, så er der rigelig af ledige boliger i kommunen, der kan bebos i stedet for at bygge nyt.

Hermed gives uforbeholden støtte til høringssvar indgivet af Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder på Djursland vedr. Helhedsplan for Ålerne fra den 5, januar 2025 kl.15.06.

Indsigelse imod udlæg af 2.1.B51 Boligområde ved Løgtenvej den forhenværende Hummelgrund Jeg gør indsigelse imod at der åbnes mulighed for etagebyggeri i 4 etager med en bebyggelsesprocent på 60 med følgende begrundelser: Den voldsomme højde på det nye byggeri vil påvirke bydelen negativt Høje boligblokke ved siden af lave enfamiliehuse vil virke dominerende og uharmonisk indbliksgener for et stort naboområde Skyggevirkning på flere naboejendomme Forringe priserne på naboejendommene i et større område pga skygge- og indbliksgener og et uharmonisk område Begrundelse: Byggeri i 4 etager er fremned for en by som Hornslet hvor langt størstedelen af alt byggeri er i 1 etage. I området omkring Løgtenvej er alt byggeri med få undtagelser i 1 etage. Området ved Løgtenvej er tæt bebygget med lave enfamilieboliger og naboerne i et stort område vil blive påvirket negativt, da det nye byggeri vil komme til at virke højt og dominerende. Med sin voldsomme højde, op til 15 meter, og bebyggelsestæthed på 60 % vil det ikke være muligt, at indpasse bebyggelsen ii bydelen, på trods af, at det står i kommuneplantillægget. Etageboliger vil virke uharmonisk og voldsomt i bybilledet og ødelægge området. Forslagets bestemmelse om at begrænse indbliksgener til naboer fra etageboligbyggeri er absurd. Etageboligbyggeri i 4 etager kan blive op til 16 meter højt. Alt øvrigt byggeri i det omkringliggende område er i 1 etage, dvs 6-8 meter højt. Fra de høje boligblokke vil man kunne kigge ned i alle nabohaverne. Grunden er relativt lille og hvis der opføres boligbyggeri i 4 etager er det umuligt at undgå indbliksgener, da afstanden er for lille fra etageboligerne til naboerne. Det nye byggeri vil også medføre skyggevirkning på naboejendommene. Etagebyggeri i 4 etager vil ødelægge hele bydelen og give gener for et stort område, ikke kun nabobebyggelse. Det foreslås, at rammen udelukkende giver mulighed for tæt lavt boligbyggeri i op til 2 etager samt åbentlavt boligbyggeri og daginstitution. Der bør også være defineres en størrelse på grønt fællesareal, da dette er vigtigt for beboernes livskvalitet, men desværre oftest bliver nedprioriteret. Det foreslås, at der udarbejdes skyggediagrammer for nyt byggeri på grunden, så skyggevirkninger kan undersøges.

Til Byrådet i Syddjurs Kommune Restrummelighed i Ebeltoft Syddjurs kommune henviser til i Kommuneplan 2024, at der er meget lidt restrummelighed tilbage i Ebeltoft, og med det ønsker man at rulle ud Helhedsplanen for Ålerne. Formålet med helhedsplanen er, ifølge Syddjurs Kommunes Helhedsplan at: • Muliggøre at Ebeltoft kan udvikle sig med nye boligområder • Skabe et attraktivt boligområde både bynært og tæt på kysten • Skabe mulighed for bæredygtig bosætning tæt på naturen • Skabe grønne og rekreative forbindelser der forbinder til omkringliggende områder Kommentar til punkterne: • Ebeltoft har allerede boligudviklingsområder: Egsmarkslund Lokalplan 456, Tolløkkemarken Lokalplan 300 og området ved Fyrreparken/Søhusvej LP 146 og LP 119. F.eks. er der ifølge LP 300 for Tolløkkemarken afsat område til 77 boliger, blandet lav/halvhøj bebyggelse. • LP 456 Egsmarkslund er et naturnært område og tæt på kysten, det samme er Tolløkkemarken. Begge områder er tæt på byen, men har alligevel nærhed til strand og skov. • I LP 456 Egsmarkslund står der ”Lokalplan 456 muliggør et projekt hvor der er stort fokus på bæredygtighed til bebyggelsens energiforbrug.” • Når det kommer til at skabe grønne og rekreative forbindelser, er de allerede på plads på Ahl/Øer-halvøen. Det tyder på at politikerne/administrationen aldrig har gået ude i natur og skov ved Ebeltoft-Ahl-Øer. Man kan gå sammenhængende i dagevis langs kysterne, med stiforbindelser til skovene ved Ahl, Øer og skoven lige bag Rådhuset. Man har utallige stier og veje, både til fods og på cykel, at vælge mellem for at transporteres mellem Ebeltoft by, Øer, Ahl, Elsegårde, Boeslum med flere. Opfordrer politikerne til at tage på walking-sko og prøve området. Det er også en af grundene til at området passer ind i at være en del af Nationalpark Mols Bjerge. Med mit høringssvar bestrider jeg Syddjurs Kommunes beskrivelse af at der ikke er restrummelighed i Ebeltoft og at der er et behov for flere byggegrunde/udviklingsprojekter de næste 12 år. Mvh Atle Madsen

Til Byrådet i Syddjurs Kommune Bebyggelse i Kystnærhedszonen vedr. Plannr. 1.1.E8.b og 1.1.BE6, og Helhedsplanen for Ålerne Jeg viser til Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2024 og Punkt: Kystnærhedszonen og udviklingsområde. Syddjurs Kommune har planer om et udviklingsområde ved Ebeltoft Færgehavn, med det formål at give udvidede anvendelsesmuligheder i området. Som beboer i området ved Ålerne er man bekymret over kommunens planer, i samarbejde med Foreningen Grobund, om at etablere boliger/landsby i Kystnærhedszonen, hvor det aktuelle projekt kommer til at påvirke kysten meget visuelt i en negativ forstand. Der skal etableres bofællesskaber ala Friland og Thy-lejren, i en zone mellem Langagervej og Kystlinjen. Foreningen Grobund har 160 medlemmer der skal bo i tinyhouses/alternativt byggeri i en zone mellem Langagervej og 300 meters strandbeskyttelseslinjen. Det er en national interesse, at kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Hovedsigtet er, at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi. Med projektet Helhedsplanen for Ålerne og en mulig kommende Lokalplan for Grobund, vil der i første omgang opstå en konflikt med det visuelle indtryk fra kysten med at der etableres huse/bebyggelse uden planer og de nødvendige godkendelser fra Syddjurs Kommune. Der stilles ikke krav til godkendt byggeri, da der ifølge foreningen Grobunds hjemmeside står: Boligerne designer vi overvejende i naturmaterialer, der ikke belaster klima, natur og miljø - og de vil være lige så mangfoldige som de mennesker, der bor i dem. ”Husene ” skal være offgrid og ikke tilsluttes el-, vand- og spildevand. Som ved Friland (Feldballe) vil de fleste af husene være opvarmet med fastbrændselkedel eller brændeovn. Hvor belastende vil det være for nærområdet og de husklynger der skal bygges? Fra Astma og Allergiforeningen Danmark: Forureningen fra brændeovne går ud over vores sundhed. Røgen fra brændeovne anslås at være skyld i ca. 550 for tidlige dødsfald om året. En anden undersøgelse forudsiger 160 hospitalsindlæggelser på grund af luftvejssygdomme og 60 nye tilfælde af bronkitis. Derudover forværrer partikler fra brændeovnsrøg astmaen hos dem, der allerede er ramt af sygdommen. Der er desuden mistanke om, at røgen kan sætte gang i udviklingen af astma hos raske mennesker. Og vedrørende spildevand er der bare en godkendt mulighed for en nyetablering, som er Syddjurs Spildevand/Aqua Djurs. Jeg forventer at Syddjurs Kommune, eller foreningen Grobund, skal fremlægge en VVM-undersøgelse af området og de planer de har for området, inden der tillades nogen form for byggeri eller ændringer i lokalplaner. I henhold til ”Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)” Der er indberettet områder med markfirben og mosehornugle i området der vedrører Helhedsplanen for Ålerne. Området er beliggende i Naturpark Mols Bjerge og besøges af tusindtal turister hvert år. Egnen rundt om Ebeltoft by, Ahl-halvøen og Øer-området er et unikt beliggende udsigtslandskab og er en del af større sammenhængende landskaber. Det bør tages med i den videre planlægning og lægge begrænsninger på bebyggelse og brug af området. Jeg tænker følgende miljøemner skal vurderes i en kommende miljøkonsekvens-vurdering af projektet: • virtuel påvirkning af landskabelige interesser, også kystnærhedszonen • natur og dyreliv som helhed • grundvands- og drikkevandsinteresserne • socioøkonomiske forhold • landbrugsinteresser • klimatiske effekter og materiale forbrug • miljømæssige konsekvenser som følge af alternative spildevandsløsninger • afledte effekter ved ikke at være net-tilsluttet, med el-, vand- og spildevand Vh Atle Madsen

Jeg kommer tit i området ved Ebeltoft Færgehavn og har planer om at bosætte mig der. Hvis planen om, at opsætte kæmpe vindmøller i et så naturskønt område ved kysten realiseres, ønsker jeg på ingen måde at flytte til kommunen. Det er uhørt at ødelægge så enestående natur, der tilmed er en del af Nationalpark Mols Bjerge. Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland har i deres høringssvar gjort indsigelser mod planerne om kæmpe vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn, og jeg bakker fuldt og ubetinget op om deres fremragende høringssvar.

Hermed gives uforbeholden støtte til høringssvar indgivet af Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder på Djursland. Totalt i mod helhedsplanerne for Ålerne (som fra kommunens tidligere mødereferater fik navnet Helhedsplanerne for Grobund). Det er områder som er kendt for at have et rigt dyreliv og træk af fugle, som allerede har det svært i vores natur. TÆNK JER OM!!

Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder på Djursland har 05.01.2024 i deres høringssvar vedrørende området ved Ebeltoft Færgehavn gjort indsigelser mod planer for den uudnyttede del af Lokalplan 140 fra 1986 i Forslag til Kommuneplan 2024. Jeg bakker fuldt op om deres høringssvar. Områderne skal føres tilbage til landzone og udlægges til natur til glæde for de mange bosiddende og besøgende i området.

Vi har i Følle alvorlige trafikale udfordringer ved ind og udkørsel til Følle by. Vi oplever hårde opbremsninger og chikanerende opførsel fra medtrafikanter. Og det er vitterligt med livet som indsats at køre ud på Randersvej mod motortrafikvejen. Hastighedsregulering og et overhalingsforbud vil kunne afhjælpe den enorme usikkerhed forbundet med ind og udkørsel til Følle by

Efter Fiskekollektivet af 1.8.2023's opfattelse er det uhensigtsmæssigt at placere et "naturområde" mellem de 3 bastante industrielle anlæg: Færgehavnen, vindmøllerne og den tidligere Tata Steel fabrik, især i betragtning af, at der er utallige andre steder, der er bedre egnet hertil. Den investering, der i sin tid er gjort, og som gør en etablering af en fiskerihavn kan gøres relativt billigt, ville være spildt hvis området ikke udvikles som oprindeligt bestemt. Området egner sig endvidere til etablering og udvikling af nystartede maritime virksomheder og den eksisterende lokalplan giver endvidere mulighed for, at der kan etableres grøn energi til området. En virkeliggørelse af den eksisterende lokalplan kan endvidere tage højde for de problemer, der med tiden vil opstå som følge af klimaforandringer og voldsomt vejr, hvilket ikke er let ved de eksisterende havne i selve Ebeltoft.

Kære Syddjurs Kommune. Som 3. generations og hjemvendt følleborger medbringende 4. generation vil jeg gerne udtrykke min uforbeholdne støtte og ubetingede opbakning til Følle Borgerforening og det indsendte fælles høringssvar til Kommuneplan 2024. Særligt punkterne vedrørende trafikregulering og hastighedsnedsættelse på de omkringliggende hovedveje ligger mig på sinde, idet jeg bor som første indkørsel fra Randersvej. Jeg skal dagligt ud fra Bygaden på Randersvej i myldretiden med alt, hvad det medfører af farlige situationer grundet høj fart, tung traffik og dårlige udsigtsforhold - især på denne årstid! Dernæst kunne jeg ønske mig, at man fortsatte den fine og meget sikre skolevej fra Skrejrupvej forbi Ladegårdsparken opad Føllevej, så den også indkluderede den skrækkelige overgang over Randersvej. Her er der uacceptabelt dårligt udsyn til sving til begge sider og endda nedad bakke til den ene side. Lægges hertil en maksimal hastighed på landevej stigende nede fra krydset samt manglende gadebelysning ved vejen, så får man et rigtig dårligt udgangspunkt på en såkaldt skolevej. Med venlig hilsen Tina

Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland har 05.01.2024 i deres høringssvar gjort indsigelser mod planer om opsætning af kæmpe vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn jf. punkt 1.1.T2 i Forslag til Kommuneplan 2024. Jeg bakker fuldt og uden forbehold op om deres høringssvar. Det vil fuldstændig ødelægge den smukke natur langs kysten. Drop de planer.

Jeg ønsker at gøre indsigelse mod kommuneplanens forslag om skovrejsning på min ejendom, Balskovhøjvej 4, Ugelbølle, 8410 Rønde. Begrundelsen for min indsigelse er, at området her er et karakteristisk, lysåbent udsigtslandskab, som vil lide betydelig skade som følge af en evt. skovrejsning. Bakkerne her er op til 102 m over havet (Tokhøj). Den aktuelle naturværdi af dette bevaringsværdige, åbne landskab overgår langt værdien af en skovparcel og drikkevandsbeskyttelsen ved Ugelbølle vandværks boringer i området er allerede etableret. Venlig hilsen Per Vestergaard

Jeg er fuldstændig enig i de fremsatte synspunkter i høringssvaret fra Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland vedrørende området ved Ebeltoft Færgehavn. Jeg giver høringssvaret min fulde støtte.

Ingen kæmpe vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn! Hvordan kan Syddjurs kommune arbejde så dedikeret mod vindmøller ved Vosnæs, og så samtidig foreslå opsætning af kæmpe vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn? Som ejer af sommerhus tæt på færgehavnen virker dette noget fornuftsstridigt. Jeg er fuldstændig enig i de fremsatte synspunkter og støtter op om de velargumenterede indsigelser i høringssvaret fra Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland vedrørende planer om kæmpe vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn.

Jeg er fuldstændig enig og bakker op om høringssvaret fra Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland vedrørende området ved Ebeltoft Færgehavn. Jeg giver høringssvaret min fulde støtte.

Ingen kæmpe vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn! Hvordan kan Syddjurs kommune arbejde så dedikeret mod vindmøller ved Vosnæs, og så samtidig foreslå opsætning af kæmpe vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn? Jeg er fuldstændig enig i de fremsatte synspunkter og velargumenterede indsigelser i høringssvaret fra Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland vedrørende planer om kæmpe vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn. Jeg giver høringssvaret min fulde støtte.

Hovedby ” Der er ingen hovedby i kommunen.” Citat fra side 4 i forslaget. I afsnittet ”Hvad er kommuneplanens rammebestemmelser?” fremgår det ”at det er en hovedby i byzone”. Side 76, afsnit ”Regional Havplan” ”Høringssvaret forventes behandlet af Byrådet i begyndelsen af 2021.”??? Hjertet af Djursland Mange taler ofte om det, men er det en mulighed for fugle på taget eller kan det blive til en fugl i hånden? Ofte mødes man med projekter, som afventer om Hjertet af Djursland bliver realiseret. Enten fordi en realisering er en nødvendig forudsætning eller at en realisering vil kunne komme til at udgøre en hindring. Sammenhængende stisystem Side 114, Sektorplan: Der nævnes at en stiplan er under udarbejdelse. Det skal i denne anledning anbefales, at der etableres en kombineret gang- og cykelsti fra Nimtofte bygrænse ad Ramtenvejs sydside til rundkørslen ved Lübker Golf Resort. Dette vil sikre en bedre integration og samfærdsel mellem Nimtofte og Lübker Golf Resort. Venlig hilsen Carsten K. Bryrup Næstformand Nimtofte og oplands borgerforening og Distriktsråd.

Jeg bakker op om Høringssvar fra Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland vedrørende planer om kæmpevindmøller ved Ebeltoft Færgehavn, indsendt 05.01.2025 15:17

Jeg bakker op om Høringssvar fra Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland vedrørende området ved Ebeltoft Færgehavn, indsendt 05.01.2025 15:06.

Jeg bakker op om de høringssvar som Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland har indgivet vedr. Lokalplan 140 samt planer om opsætning af kæmpevindmøller ved Ebeltoft Færgehavn.

Høringssvar Kommuneplan 2024 Borgerforeningen Mols ser det som et spændende tiltag med landskabskarakter-analysen hvor det helt centrale i kommuneplan-sammenhæng er anbefalingerne i forhold til “Målsætning for landskabets karakter” og “Anbefalinger til landskabelige hensyn”. Inden for “Borgerforeningen Mols”s-område er der lavet hele 5 landskabskarakter-analyser (16-20) der alle har vigtige bemærkninger omkring bebyggelse, tekniske anlæg, udsigter, naturudvikling mm. Vi anbefaler, at alle lokalplaner holdes op imod disse analyser og deres anbefalinger. Vi håber at Syddjurs Kommune vil være opmærksom på udvikling over hele kommunen. Både i form af byggegrunde, også i de mindre landsbyer, landsbyfornyelse, mulighed for erhverv mm. I et område som vores med mange mindre landsbyer ser vi dog gerne at nye bebyggelser laves som huludfyldning således at landsbyernes overordnede struktur og omkreds ikke ændres nævneværdigt og det ikke har negativ indflydelse på udsigter og natur. I en tid hvor 5G nettet udrulles landet over gør vi også opmærksom på at tætheden af disse kan få stor visuel betydning i et kuperet landskab som Mols og Helgenæs og opfordrer til at man søger løsninger der ikke involverer høje master. Borgerforeningen bakker desuden op om budskaberne i høringssvaret “Borgerønske om ændring af byafgrænsningen i Stødov/Fejrup”

Distriktsrådet konstaterer med tilfredshed, at kommuneplanforslaget rummer mulighed for byudvikling i Feldballe. Distriktsrådet har tidligere bakket op om byggeplaner på Søvej 2 på baggrund af et borgermøde. Disse planer er ikke medtaget i forslaget til kommuneplan. Vi beder nu om, at kommunen tager initiativ til en jordfordelings-proces, så flest mulige interesser forenes. Distriktsrådet bidrager selvfølgelig gerne i processen. På længere sigt ønskes Tåstrup og Feldballe forbundet.

Feldballe Fællesbo - kommende seniorbofællesskab - vil gerne bede om at få ændret status for den ubenyttede, kommunale fodboldbane i Feldballe (længst væk fra skolen), således at arealet kan bringes i anvendelse til byggeri af et seniorbofællesskab. Vi er mange aktive seniorer, der ønsker at blive i landsbyen, flytte i mindre bolig og sælge vores villa til nye børnefamilier. Vores ønske om forkøbsret til nævnte fodboldbane er tidligere fremsendt til kommunen med opbakning fra Friskolen, TGF (idrætsforeningen) og Friland.

Høringssvar med kommentarer og forslag til ændringer i Syddjurs Kommunes Kommuneplanforslag for 2024 fra DN-Syddjurs. Vedhæftet som fil.

Til Byrådet i Syddjurs Kommune vedr. Forslag til Kommuneplan 2024. Hermed fremsendes høringssvar med i indsigelse mod punkt 1.1.E7, 1.1.E8.b, 1.1.BE6, 1.1.E7.c, 1.1.E7.d, 1.1.E8.c, 1.1.E8.d. i Forslag til Kommuneplan 2024. Områderne udgør den uudnyttede del af Lokalplan 140 fra 1986, som i Forslag til Kommuneplan 2024 øn-skes reserveret til enten tekniske anlæg, forsyning eller dyrkning indtil der foreligger en helhedsplan for Ålerne og en lokalplan for landsbyen Grobund. Lokalplan 140 blev vedtaget for næste 40 år siden, fordi nogle politikere troede at der skulle være industri i området. Eftertiden har vist at det var en kæmpe fejl og planen er heldigvis kun begrænset udnytte. I for-hold til natur og kysternes beskyttelse er vi i dag meget klogere og mere bevidste. Kort sagt: Vi lever i en anden tid. Det er derfor IKKE acceptabelt hvis byrådet vil udnytte den kattelem Lokalplan 140 og en udtagelse af om-rådet fra Tolløkke til kysten til at gennemtrumfe de nuværende forslag med bebyggelse i kystnært område. Hvis den nuværende Planlov skulle følges, er det klart ulovligt og kun muligt fordi Syddjurs kommune ud-nytter en ældgammel, forfejlet lokalplan. Hvis man i denne forbindelse skulle finde en mellemløsning, bør området syd for Langager vej i det mind-ste udlægges til natur. Det vil også reducere udledning af kvælstof og kan blive en del af 3 part aftalen. Restrummelighed. Som alle sikker ved er det p.t. intet behov for at bruge borgenes penge på at gennemføre helhedsplanen for Ålerne. Det er simpelthen spild af borgenes penge. Som kommunen selv dokumenterer i kommuneplanens afsnit om Nettobehov for nye arealudlæg til er-hverv og boliger er der ikke noget behov for at udlægge yderligere arealer i Ebeltoft området i de næste 12 år frem til 2032. I Ebeltoft området er restrummeligheden ifølge Forslag til Kommuneplan 2024 på 447 boligbebyggelses-muligheder mens behovet indtil 2032 udgør 471. I afslaget, som blev givet til ejeren af Tolløkke udstykningen i 2023 vedrørende deres ønske om udvidelse af deres lokalplanområde med ca. 100 enheder, er restrummeligheden på de knap 500 enheder specificeret. Det fremgår heraf, at hele området ved Sparrens gård nordøst for byen, området ved det tidligere Kiwi på Østerallé, området ved Skelhøjeskolen samt Stark grunden ikke indgår i opgørelsen. Restrummeligheden i Ebeltoft området er således betydeligt større end anført i Forslag til Kommuneplan 2024. Der kan simpelthen IKKE dokumenteres et behov for at udlægge et stort bolig- og erhvervsområde ved Ålerne. Kystnærhedszonen. Hertil kommer, at området er beliggende i kystnærhedszonen, som ifølge Planloven skal friholdes for byg-geri af enhver art medmindre den kystnære beliggenhed er nødvendig for de funktioner, som byggeriet skal rumme. Der er intet relevant behov herfor Formålet med kystnærhedszonen er netop at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne. Risikoen for stormflod og oversvømmelse tilsiger endvidere, at kommunen skal være varsom med at ud-lægge arealer i kystnærhedszonen til byggeri eller tekniske anlæg. Det forventes, at der inden længe lov-givningsmæssigt vil komme yderligere restriktioner imod byggeri i kystnærhedszonen netop for at begræn-se risikoen ved stormflod og oversvømmelse. Ifølge planerne skal områderne bl.a. udlægges til rensningsanlæg til den fremtidige landsby Grobund. Vi skal ikke have nogen ekstra udledning af kvælstof of fosfor på denne del af kysten. Det må være åben-lyst for alle. Det er paradoksalt at Syddjurs kommune er medlem af Østjyske kommuners arbejde for at beskytte hav-miljøet og samtidig planlægger at ødelægge det. Jeg mener, at områderne skal føres tilbage til landzone og udlægges til natur. Der kan ikke rettes op på en forkert politisk beslutning fra 1986 ved nu efter 40 år at træffe yderligere en forkert beslutning, som slet ikke er til gavn for borgerne i Ebeltoft. Med venlig hilsen Lars Gerner +45 2448 8627

Høringssvar til Kommuneplan 2024. 11.14.B1 - Boligområde i Rostved Der er fremkommet ønske om at udstykke matrikel 3d til 2 byggegrunde. I argumentationen fremgår det om den lokale opbakning: “Det har ihvertfald ikke modstand”. Ingen af grundejerne af de tilstødende grunde til 3d er imidlertid blevet kontaktet og forespurgt, i så fald ville svaret have været det modsatte. Imod ønsket taler at udstykningen er i 2024 beliggende inden for landbrugets genelugtafstand, som betyder det ikke er muligt at lokalplanlægge for nye boliger på arealet jf. § 15b i Planloven. Et andet problem er, at det forslag som forvaltningen har lagt frem i Cowiplan indebærer at tilkørslen til de to grunde sker mellem Nauhøjvej 2 og 4. På dette sted står NRGIs transformer, og da grunden herfra desuden skråner stejlt nedad, vil der sandsynligvis ikke være plads til en vej, hvorfor indkørslen skal ske gennem Nauhøjvej 2. Der argumenteres med at der ikke er flere byggegrunde i Rostved, men der er dog stadig en ubebygget grund, ligesom der i øjeblikket er tre huse til salg, alle med lange liggetider, og det kommende år er der desuden projekteret byggeri af yderligere tre huse med 6 lejligheder på Lillelystvej. Siden 2006, hvor byen bestod af 54 huse, er der bygget 14 huse mere. Heraf udgør husene på Lillehøjvej og Lillelystvej langt de fleste, og de er bygget indenfor de sidste 5-10 år, dvs en stigning i antallet af boliger på knap 26% på under 20 år. Rostved fremhæves af ejendomsmæglerne for det gode sammenhold og den aktive beboerforening, og bestemt ikke uden grund. I et lille samfund på under 200 mennesker er det af afgørende betydning at så godt som alle tager aktivt del i landsbyens liv, hvis det skal fungere som et fællesskab. Desværre har den meget hurtige vækst af landsbyen betydet at det har været sværere at få de nye beboere integreret, og med fortsat hurtig vækst er Rostved i fare for at ende som soveby. Som der står i Syddjurs Kommunes Vision: “Sammen om det gode liv”, Tema 3: “ Vi ønsker bosætning i balance. Der skal være mulighed for udvikling i både de større byer, de mindre lokalsamfund og i vores landdistrikter…”; men udvikling betyder vel ikke nødvendigvis udelukkende vækst? Konsolidering burde være lige så nødvendigt. Og som beskrevet i Tema 4: “Syddjurs Kommune er kendetegnet ved en kultur, der samler, flytter og støtter. Det gode liv bliver til sammen med andre..” Skulle der endelig være behov for flere byggegrunde, ville det være naturligt, for at bibeholde Rostveds karakter af vejsidelandsby, som hidtil har været Syddjurs Kommunes prioritet, at se på det af forslagsstillerens jord, der ligger som den ubebyggede side af Nauhøjvejs blinde ende. Det ville også stemme overens med Stk 6. i forslaget til Kommuneplan 2024 - 2036: “Byggeri i landzonelandsbyer”: “ Ved større udlæg i landsbyer, skal der med den videre planlægning sikres grønne kiler med udsyn til det omkringliggende landskab og/eller stiadgang til et overordnet vej/stisystem i relation til landsbyen”. Af ovenstående grunde foreslår vi, der er naboer til Matrikel 3d, ønsket om udstykning af matrikel 3d fjernet fra kommuneplansforslaget. Anne-Marie Foged, Rostvedvej 25, 8410 Rønde Anne Buhl-Christensen og Finn S Larsen, Rostvedvej 23, 8410 Rønde Bettina og Mark Allen, Rostvedvej 27, 8410 Rønde Connie Mikkelsen og Niels Sørensen, Nauhøjvej 4, 8410 Rønde

Park Hotel, Vibæk Strandvej 4, Ebeltoft lukker ned og sættes til salg, hvilket udtrykker, at hoteldrift i Ebeltoft er vanskelig. Branchen er på landsplan generelt udfordret. Da den nuværende lokalplan ikke ikke rummer mulighed for dagligvarer - og forventelig heller ikke mulighed for andre butikstyper, vil et salg af hotellet blive udfordret, da interessen herfor således vil være betragtelig lavere. Har Syddjurs Kommune planer for dette attraktive område? Såfremt ikke, så bør dette indgå i den kommende plan for Kommunen. Jeg repræsenterer detailbranchen, og ved, at der via mit bagland er stor interesse i at udvikle dette område - ikke nødvendigvis med en ny dagligvarebutik, men generelt med andre attraktive butik(ker) som også kan tiltrække publikum ude fra andre byområder og dermed gøre området attraktivt. Det må derfor være i alles interesse, at Syddjurs Kommune tager stilling til hvad området skal anvendes til, således man ikke skal igennem en 4 - 5 årig proces, hvor det lukkede hotel potentielt kan blive en spøgelsesbygning og hvor der ikke proaktivt er taget stilling til fremtiden.

Hermed gives uforbeholden støtte til høringssvar indgivet af Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder på Djursland, da de formår at italesætte problematikken omkring opsætning af kæmpevindmøller i et naturskønt område, brugt af mange turister og lokale. Samt høringssvar omhandlende Ålerne og lokalplan for Grobund.

Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland skal med nærværende høringssvar gøre indsigelse imod punkt 1.1.T2 i Forslag til Kommuneplan 2024. Forslaget åbner mulighed for opstilling af 4 styk 150 m høje kæmpevindmøller ved Færgehavnen som erstatning for de 4 nuværende møller. Indledningsvis vil vi gerne understrege, at vi bakker op om den energimæssige omstilling til vedvarende energi og den overordnede klimadagsorden fra Folketinget. Men det skal ske på en måde, hvor der tages hensyn til naturværdierne ved Djurslands kyster, og hvor borgernes økonomi og helbred ikke bliver ødelagt, Som en forening med over 160 medlemmer, som har til formål at arbejde for, at der ikke bygges eller etableres anlæg i kystnærhedszonen langs Djurslands kyster, vil vi derfor i forbindelse med den nu igangværende udarbejdelse af Kommuneplanen for 2024 gøre indsigelser imod opsætning af kæmpevindmøllerne med baggrund i nedenstående. Nationalpark og kæmpevindmøller Det undrer os meget, at kommunen har planer om at opstille kæmpevindmøller ved Færgehavnen, når hele området ved Ahl og Øer er en del af Nationalpark Mols Bjerge. De nuværende 4 ”små” møller på molen blev opsat længe inden nationalparken blev en realitet. Det må vi leve med, men at opstille 4 nye kæmpevindmøller (næsten 3 gange så høje som de nuværende) harmonerer ikke med hensynet til naturen i en Nationalpark. Syddjurs Kommune profilerer sig meget med den fantastisk smukke og enestående Nationalpark, og derfor forekommer det selvmodsigende at opstille kæmpevindmøller midt i parken. Og tillige i et område, hvor sommerhusturisterne i stort antal kommer hvert år og lægger mange penge. Det er tvivlsomt, om de synes det er afslappende at holde ferie tæt på 4 støjende og blinkende kæmpevindmøller. Hertil kommer, at byrådet i sommer 2024 ud fra de selvsamme argumenter protesterede imod Aarhus Kommunes planer om opstilling af 3 tilsvarende store møller på 150 meter ved Vosnæs. Protesten var netop begrundet i, at det ville skæmme den smukke natur langs kysten og udsigten fra bl.a. Mols Bjerge. Byrådet gjorde samtidig opmærksom på, at man i ”Syddjurs Kommune var meget omhyggelige med at indpasse nye projekter i forhold til natur, landskaber og borgere, der påvirkes af disse anlæg. Nødvendigheden af at skabe grøn strøm må ikke blive et blindt argument for at tilsidesætte de førnævnte hensyn. Det skal balanceres mellem mange hensyn ” udtalte den politiske ordfører fra Socialdemokratiet Ole Sønderskov Hansen i et debatindlæg i JP Aarhus den 2. maj 2024. Videre oplyste han, ”NRGI påbegynder i øvrigt opførelsen af et solcelleanlæg i Syddjurs Kommune. Et anlæg, der vil producere strøm svarende til ca. 20.000 husstandes forbrug.” Anlægget vil således være tilstrækkeligt til at forsyne de ca. 17.000 husstande, som findes i Syddjurs kommune. Annuller forslaget om opstilling af kæmpevindmøller!! Med Byrådets strategi omkring opsætning af 150 m høje vindmøller ved Færgehavnen, vil man genere egne borgere og de mange turister, som besøger området. Man vil samtidig favorisere en elproduktionsmetode, som i stigende grad anses for ude af trit med tidssvarende miljømæssige krav, der også skal stilles til produktion af vedvarende energi. Derfor bør Byrådet - ud fra de samme argumenter og principper, som de anvendte i deres protest imod nabokommunen Aarhus´ planer om at opsætte kæmpevindmøller ved Vosnæs - fjerne punktet i afsnit 1.1.T2, som vedrører Område til vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn i forbindelse med den igangværende revision af Kommuneplanen. Vi skal i øvrigt henvise til den indsigelse imod planerne, som i december 2020 blev indgivet af nedenstående repræsentanter for over 400 husstande herunder: Grundejerforeningen ”Blakshaven” Ahl Sommerhusområdet omkring Øer højen – Christianslund – Solovej – Duettevej – Brunkløvervej. Sommerhusområdet øst for Færgevejen Alle de fastboende på Langagervej (Ålerne) Ejerforeningen Øer Maritime Ferieby. Med venlig hilsen Elsebeth Due Kjeldsen Formand for ”Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland”

Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder på Djursland skal med nærværende høringssvar gøre indsigelse mod punkt 1.1.E7, 1.1.E8.b, 1.1.BE6, 1.1.E7.c, 1.1.E7.d, 1.1.E8.c, 1.1.E8.d. i Forslag til Kommuneplan 2024. Områderne udgør den uudnyttede del af Lokalplan 140 fra 1986, som i Forslag til Kommuneplan 2024 ønskes reserveret til enten tekniske anlæg, forsyning eller dyrkning indtil der foreligger en helhedsplan for Ålerne og en lokalplan for landsbyen Grobund. Lokalplan 140 er vedtaget i 1986, hvor politikerne troede, at området kunne udvikles til et industriområde, grundet beliggenheden ved Ebeltoft Færgehavn. Der blev imidlertid i de snart 40 år, planen har eksisteret, kun etableret en enkelt virksomhed i området – nemlig Interprofiles (senere Tata Steel ), Virksomheden er sidenhen i lighed med meget andet industri flyttet til udlandet. Forsøget med at etablere et industriområde syd for Ebeltoft var således en misforståelse, og eftertiden har vist, at der aldrig var basis for det. Foreningen mener derfor, at den ikke udnyttede del af lokalplanområdet bør tilbageføres til landzone og overgå til naturområde helt i tråd med Den Grønne Trepartsaftale. Restrummelighed. Som kommunen selv dokumenterer i kommuneplanens afsnit om Nettobehov for nye arealudlæg til erhverv og boliger er der ikke noget behov for at udlægge yderligere arealer i Ebeltoft området i de næste 12 år frem til 2032. Behovene er størst i den vestlige del af kommunen, som grænser op til Aarhus Kommune, og som er betjent af Letbanen. I Ebeltoft området er restrummeligheden ifølge Forslag til Kommuneplan 2024 på 447 boligbebyggelsesmuligheder og behovet indtil 2032 er 471. I afslaget, som blev givet til ejeren af Tolløkkeudstykningen i 2023 vedrørende deres ønske om udvidelse af deres lokalplanområde med ca. 100 enheder, er restrummeligheden på de knap 500 enheder specificeret. Det fremgår heraf, at hele området ved Sparrens gård nordøst for byen, området ved det tidligere Kiwi på Østerallé, området ved Skelhøjeskolen samt Stark grunden ikke indgår i opgørelsen. Restrummeligheden i Ebeltoft området er således betydeligt større end anført i Forslag til Kommuneplan 2024. Vi mener derfor ikke, at der kan dokumenteres et behov for at udlægge et stort bolig- og erhvervsområde ved Ålerne og Færgehavnen til brug for Grobund. Kystnærhedszonen. Hertil kommer, at området er beliggende i kystnærhedszonen, som ifølge Planloven skal friholdes for byggeri af enhver art med mindre den kystnære beliggenhed er nødvendig for de funktioner, som byggeriet skal rumme. Det synes ikke at være tilfældet med landsbyen Grobund. Formålet med kystnærhedszonen er netop at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne. Risikoen for stormflod og oversvømmelse tilsiger endvidere, at kommunen skal være varsom med at udlægge arealer i kystnærhedszonen til byggeri eller tekniske anlæg. Det forventes, at der inden længe lovgivningsmæssigt vil komme yderligere restriktioner imod byggeri i kystnærhedszonen netop for at begrænse risikoen ved stormflod og oversvømmelse. Ifølge planerne skal områderne bl.a. udlægges til rensningsanlæg til den fremtidige landsby Grobund. Vi finder det ikke betryggende, at private selv skal stå for håndteringen af spildevand og særligt ikke i et sårbart kystnært område, som ligger ud til Kattegat, som i forvejen er stærkt forurenet og lider af iltsvind. Hvis landsbyen mod forventning skulle blive etableret, bør det være et ubetinget krav, at spildevandet håndteres professionelt sammen med kommunens øvrige spildevand og transporteres ud til rensningsanlægget ved Fornæs. Vi mener således, at områderne skal føres tilbage til landzone og udlægges til natur. Der kan ikke rettes op på en forkert politisk beslutning i 1986 ved nu efter 40 år at træffe yderligere en forkert beslutning, som slet ikke er til gavn for borgerne i Syddjurs Kommune. Ebeltoft den 5. januar 2025 Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland.

Vedrørende påtænkt udstykning af 1-2 grunde ud mod Porskærvej mellem Porskærvej 45 og 59 vil vi påklage dette med følgende primære begrundelser: - det landskabelige udtryk ændres væsentligt set både mod øst og vest - udsigt over søen og landsbyen fra grusvejen ændres fundamentalt - en normal garage ind til nr. 59 vil nok være ok, blot der plantes høj hæk mod syd Med venlig hilsen Lone og Bent Hansen

Jeg har læst kommunens "Vision og udviklingsstrategi 2022-2024 samt lokalplan nr. 252, og må erkende at jeg har svært ved at se nogen fornuftig sammenhæng i alle de velmente betragtninger i Visionen og selve Lokalplanen. Måske har jeg misforstået noget, men som jeg læser Lokalplanen forbliver villakvarteret Skolebakken, hvor jeg også selv bor, landzone. Det undrer mig at det uændret skal have status som landzone da det er en bymæssig bebyggelse bestående af helårshuse. Som landzone forstår jeg at der ikke er bopligt, hvilket er uhensigtsmæssigt for beboerne. En af konsekvenserne er at en ejendom nu har stået tom i ca 5 år (efter ejerskifte). Jeg kan forstå at små landbyer som Stødov og Fejrup på Helgenæs til sammenligning ligger i byzone. Hvad er begrundelsen for at Skolebakken fortsat skal være landzone? Det er derimod positivt at plan 4.2.BE1 ændrer status til Byzone; hvilket forhåbentlig kan resultere i istandsættelse af kondemneret bolig, evt nedrivning af de to huse ved krydset Vrinners Bygade samt Havvej og Gamle Elkjærsvej. Disse to huse kører man lige forbi når man kører fra Egens Havhuse til Knebel, og kan være medvirkende til kommunens manglende salg af byggegrunde. Hvem ønsker at bo i en by, hvor man bliver mødt af forfald ved "entredøren"? De omkostninger istandsættelse/nedrivning af boligerne ville koste, kunne formentlig dækkes af fornyet interesse for køb af kommunens usolgte byggegrunde, samt tilflytning og deraf følgende skatteindtægter. Så potentialet for et forandret Vrinners er der, det kræver blot at kommunen har visioner for området. Under områdets anvendelse byder forslaget på flg Områdets anvendelse Maks. Bruttoetageareal for butikker: 1.000m2. Samlet i Vrinners 3.000m2. Langs Vrinners Bygade og 60 meter ind i sidegaderne, må stueetager ikke benyttes til boligformål. Ved lokalplanlægning kan der optages bestemmelser for en balance mellem boliger og publikumsorienterede facader i stueetagerne Hensigten er at prioritere publikumsorienterede anvendelser i enten klynger og/eller vejstrækninger, for på den måde at understøtte en levende bymidte. Jeg forstår ikke denne passus, da stort set alle husene ligger tæt på fortovet ? en 60 meter zone hvor stuetager ikke benyttes til boligformål virker uforståelig. Dog deler jeg ideen om at publikumsorienterede facader, hvilket også kan betyde at genbrugsbutikkens udstilling ud til vejen bliver taget op til revision. Rigtig godt nytår venlig h ilsen Peter Lundberg

Solcelle-planerne for de nuværende landbrugsområder (ejet af Clausholm Gods), bør nu skrinlægges - primært af hensyn til de næste mange årtiers drikkevands-forsyning til Hornslet og omegn. Af samme grund - beskyttelse af de store drikkevands-"depoter", der ligger under skovens nordlige del - bør kommunen aktivt hjælpe godsejeren til at foranstalte skovrejsning på hans marker nord for Amaliegaardvej og vest for Sophie-Amaliegaard Skov. Udviklingen af ny skov kan sikkert med fordel foregå i samspil med den multi-milliardær, der nu har købt Sophie-Amaliegaard Skov for ca. 80 mill. kr.....

Hele natur-landskabet mellem Hornslet/Rosenholm i vest og Mørke by i øst bør friholdes for solpaneler, o.l. Derimod bør Syddjurs Kommune fra nu af støtte de lodsejere, som aktivt vil afsøge mulighederne for skovrejsning i hele området. Støtten/rådgivningen kan bl.a. komme fra de mange kommunalt ansatte medarbejdere på kommunens erhvervsenhed ved lufthavnen. Djurslands Landboforening (især deres skov-ekspert) må ligeledes kunne yde kompetent rådgivning om skovrejsning. Og Skovskolen i Løvenholm Skov, tæt på Auning. Endelig kan de nuværende lodsejere måske hjælpes til at sælge deres jord til den Aarhus-milliardær, som nu har købt hele Sophie-Amaliegård Skov - og som derved kan være med til at sikre et naturligt sammenhængende skov-område mellem Rodskov, Rosenholm Skov og Sophie-Amaliegård Skov.....

Vi oplever interesse for bosætning i vores område (Rosmus skoledistrikt), men der er kun 2 kommunale grunde til salg (en i Balle og en i Tirstrup). Vi tænker der er flere muligheder og i ønsker også, at der tænkes i andre muligheder end helt klassiske parcelhusgrunde. Vi ønsker derfor samarbejde om og udvikling af alternativer og flere grunde til bygning af både mindre og større boliger for alle aldre. MVH. Landsbyklyngen Østdjurs

Kommuneplanens overordnet mål skulle være med øget fokus på miljø og klima. Det virker lidt mærkeligt, at man har så travlt med at plastre havnefronten til med boligblokke så længe der ikke er lavet nogen kystsikring. Ved sidste vandstands stigning var det at gå rigtig galt med de nyetablerede hvide blokke. Om disse nye blokke arkitektonisk hører hjemme i et købstadsmiljø er anden diskussion som der sikkert er mange meninger om. Denne henvendelse drejer sig ikke om den diskussion, men om hvor vidt man i det hele taget skal give tilladelse til kystnært byggeri før kystsikring er etableret. Dette er også mod alle anbefalinger. Der er for nylig offentliggjort en undersøgelse som siger at Ebeltoft hører til blandt de 53 havnebyer, hvor man bør overveje det forsvarlige i etablere boliger i et kystnært miljø ved havnen. På den lange bane fraråder man i rapporten byggeri før der er etableret kystsikring. Skaden er sket med de nye boligblokke, men det forhindrer jo ikke i at droppe/udsætte den næste etape nærmere kystlinjen indtil kystsikring er etableret. Der bør vises ansvarlighed i forhold til miljø og klima. Dette kan gøres ved at korrigere Kommuneplanen herunder en kraftig justering af lokalplan 321. Med håb om en Ebeltoft by, hvor kyststrækninger-havnen kommer alle borgere til gode på en fornuftig måde.

Vi skal have et større udbud af teleudbydere på masterne, så der er bedre signal i landområderne. Der er flere områder, hvor der ikke er dækning ved flere udbydere. Det vil have stor betydning for tilflytning til områder uden for de større byer, at der er dækning både for privat og erhverv.

Medmindre udrykningskøretøjer ikke kan finde vej for at hjælpe nødstedte synes jeg, at der må findes en anden ordning. Mobilkunder i firmaet Telenor kommer efter sigende godt igennem når de ringer oppe i Mols Bjerge. Området promoveres af kommunen, Visit Djursland og Visit Århus på grund af den særegne natur som bør bevares uberørt for vore efterkommeres skyld.

Udtag området Vikær Mose til Mørke Kær til lavbundsjorde Det fremgår af www.syddjurs.cowiplan.dk under Landskaber, at området Vikær Mose til Mørke Kær er udlagt til Bevaringsværdig landskab, forslag. Og større sammenhængende landskaber. I Lokalplan 24 Grønt Danmarkskort, er dele af området mellem Vikær Mose og Mørke Kær underlagt økologiske forbindelser og Potentielle økologiske forbindelser. Endeligt er dele af området udlagt til lavbundsjorder ift. Kort.plandata.dk og området er af kulturhistorisk værdi. Som det fremgår er området unikt og Kommuneplan 24 ønsker at bevare og beskytte dette område. Hvilket vi støtter og værdsætter. I november 2024, har Momentum Energi Group A/S sammen med 2 lodsejer, indgivet en ansøgning om et 100 hektar industrielt solcelleanlæg, 4,5 meter højt, i området mellem Vikær Mose og Mørke Kær. Hvis vi vælgere skal kunne tro på ,at politikerne mener og står fast på det de vedtager i Kommuneplanen 2024, må vi forvente at ansvarlige politikere afviser industriel solcelle produktion på dette beskyttede område. Forslag til ændring af Lokalplan 2024: I stedet for industriel solcelle anlæg, og for at få et sammenhængende naturområde mellem Vidkær Mose og Mørke kær, anbefaler vi, at hele området udtages til “lavbundsjord” Og at der arbejdes på at området bliver til “NATURA 2000 habitatområde” At udtage området til lavbundsjorde vil lægge sig op af Den Grønne Trepart og støtte Lokalplan 24. Lavbundsjord nedsætte co2 udledningen, og omsætte Nitrat til N2 gas, som derfor ikke ender i vandløb og i fjorde. Lavbundsjorde vil også holde på fosfor og fungere som klimatilpasning ved forhøjet grundvand og fremtidens øget nedbørsmængder. På de semi våde områder kan der græsse kvæg til gavn for biodiversiteten. Der kan planlægges stier og åbne områder til glæde for dyr og mennesker. Området vil i sammenhæng med Rosenholms herregårdsmiljø forblive et fantastisk område. Mette og Henrik Ernst. Sdr. Mosevej 40 , Jeanette Nielsen Sdr. Mosevej 41 Hornslet