Gå til hovedindhold

Nye anlægsprojekter

Her kan du læse om vores igangværende anlægsprojekter

Indhold

    Herunder kan du få detaljeret information om de enkelte anlægsprojekter.

    Projekter

    Nord og Sydvejen etape 4 – Cykelsti og vejudvidelse

    Syddjurs Kommune har planer om vejudvidelse og etablering af cykelsti gennem Ryomgård. Projektet strækker sig fra banen i syd ad Slotsgade, over Skovvej og videre op ad Nimtoftevej til Nordre Ringvej i nord.

    Arbejdet starter i 2025, og derfor har Syddjurs Kommune inviteret til dialog om projektet.

    Tirsdag den 30. april kl. 18.30-20.00 afholdt Syddjurs Kommune dialogmøde for alle interesserede.

    På mødet fremlagde Trafik og Anlæg de projektforslag, som er i spil i forhold til valget af det endelige projekt. Herefter var der åben dialog, hvor alle kunne komme med inputs til de tekniske løsninger.

    Du finder materialet fra mødet i nedenstående PowerPoint-præsentation. 

    Henover sommeren 2024 har vi arbejdet med de mange gode inputs vi fik til dialogmødet, for at kvalificere de tekniske løsninger. Dette er der kommet et bemærkningsnotat ud af, hvor alle inputs er blevet vurderet og behandlet fagligt af Administrationerne, vores rådgiver på sagen samt en uvildig trafiksikkerhedsrevisor.

    På baggrund heraf er der foretaget politisk behandling af sagen i oktober 2024. Her besluttede Natur-, teknik- og miljøudvalget, at der skulle arbejdes videre med en løsning med ombygning af rundkørslen til et signalreguleret kryds og at der skal etableres ensrettet cykelsti langs hele strækningen fra Nimtoftevej, over Skovvej og ned ad Slotsgade.

    I vinteren 2024 og det meste af 2025 pågår detailprojekteringen og arealerhvervelsen, som skal til for at projektet kan lykkes. Selve anlægsarbejdet forventer at forløbe fra 2026 til slut 2027.

    Se hele den politiske sag inklusive tegningerne til skitseforslaget og bemærkningsnotatet her, pkt. 552:

    Åben Dagsorden

    Kontakt

    Trafik og Anlæg

    Mandag-Tirsdag
    08:30 - 15:00

    Torsdag
    08:30 - 17:00

    Fredag
    08:30 - 12:00

    Lundbergsvej 2
    8400 Ebeltoft

    Telefon: 87535000

    E-mail: veje.trafik@syddjurs.dk