Gå til hovedindhold

Råd og vejledning for forældre og unge mellem 13-17 år

Oplever du udfordringer i familien? Så er der hjælp at hente her. Som forælder eller ung mellem 13-17 år, kan du tale med en af vores familierådgivere, som kan guide jer til at finde den rette hjælp

Indhold

    Åben anonym rådgivning

    Åben rådgivning er for børn, unge og forældre, som bor i Syddjurs Kommune.

    Hvis du oplever udfordringer i din familie, kan en samtale med en familiekonsulent være det, der skal til for at få løst jeres udfordringer, eller måske kræver det yderligere hjælp. I dette tilfælde kan familiekonsulenten guide jer videre til den rette hjælp.

    Hvilke problemer kan I henvende jer med:

    • Hverdagen i hjemmet er udfordrende
    • Højt konfliktniveau i hjemmet
    • Ensomhed, tristhed, social mistrivsel, problemer med selvtillid og selvværd
    • Uenighed om opdragelse

    Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vurderer, at du kan have glæde af tilbuddet.

    Samtaler

    Vi tilbyder 1-2 samtaler, og de foregår i vores lokaler i Hornslet. Samtalerne foregår torsdage i tidsrummet kl. 14 – 17.

    Tal med os

    Du kan ringe til vores familiekonsulenter og høre mere om muligheden for at få tilbudt en samtale. Du kan ringe på følgende tidspunkter:

    • Tirsdag mellem kl. 09.00-10.30
    • Torsdag mellem kl. 09.00-10.30

    Hvis du ringer på et andet tidspunkt, er du velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren, så kontakter vi dig inden for 5 hverdage.

    Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at sende SMS til nummeret, og at vi holder lukket i skolernes ferier.

    Du finder vores telefonnummer længere nede på siden.

    Tavshedspligt

    Vi har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke kan drøfte vores samtaler med andre uden din tilladelse.

    Som udgangspunkt er samtalerne anonyme, men vi har dog skærpet underretningspligt i henhold til Barnets Lov § 133. Det betyder, at vi skal underrette Familierådgivningscenter, hvis du i samtalen fortæller hvem du er og beskriver problemer af en sådan karakter, at familiekonsulenten bliver bekymret for dig og dit barns sikkerhed og udvikling.

    Kontaktoplysninger til Familierådgivningscentret

    Vigtigt

    Hvis du ønsker at være anonym, skal du ringe fra et skjult nummer eller skrive fra en mailadresse, der ikke kan spores tilbage til dig. 

    Kontakt

    Åben rådgivning

    Tirsdag
    09:00 - 10:30

    Torsdag
    09:00 - 10:30

    Telefon: 20 31 85 53

    E-mail: aabenraadgivning@syddjurs.dk