Gå til hovedindhold

Hjemmeundervisning

I Danmark har du som forældre ret til at hjemmeundervise dit barn

Regler for hjemmeundervisning og tilsyn med hjemmeundervisning

I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at du som forælder har ret til at hjemmeundervise dit barn.

Reglerne om hjemmeundervisning findes i Bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler m.v. §34  (se link nedenfor).

Tilsyn med barnets undervisning føres af den skole, som er distriktsskole for barnet. I Syddjurs Kommune føres tilsyn 1 gang årligt i januar måned og finder sted på skolen. Der udarbejdes en skriftlig rapport efter hvert tilsynsbesøg.

Efter tilsynet fremsender Skolelederen tilsynsrapporten med vurdering til forældre og Skoleafdelingen. Der henvises til Retningslinjer for tilsyn med hjemmeundervisning og Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 35 (se link nedenfor).

Bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler m.v. §34 og §35
Tilsyn med hjemmeundervisning - skabelon
Retningslinje for tilsyn med hjemmeundervisning

Krav til hjemmeundervisningen

Undervisningen skal svare til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen ifølge Bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 33 (se link nedenfor).

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 33

Opstart af hjemmeundervisning

Ønsker du at hjemmeundervise dit barn skal du, inden hjemmeundervisningen påbegyndes, give skriftlig besked til kommunen. Kommunen skal have oplysninger om, hvor undervisningen foregår, hvem der skal undervise barnet og hvilke børn, der skal hjemmeundervises.

Du skal benytte den digitale løsning "Meddelelse om hjemmeundervisning" til at informere Syddjurs Kommune om hjemmeundervisning. Klik på linket "Meddelelse om hjemmeundervisning" nederst på siden.

Meddelelse om hjemmeundervisning

Kontakt

Borgerservice

Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00

Telefon: 87 53 50 00