For at sikre at den fysiske planlægning, naturforvaltningen og Agenda 21-arbejdet i kommunen varetages i tæt dialog med borgerne, er der oprettet et Grønt råd.
Det Grønne Råd er et dialogforum, som kan bruges til forudgående debat, inspiration og intern sparring med forvaltningen. Rådet behandler ikke enkeltsager. Det Grønne Råd kan tage initiativ til konferencer, eller temadrøftelser med relevante politiske udvalg.
Fra det Grønne Råd kan der udspringe arbejdsgrupper med formål at gennemføre konkrete projekter, f.eks. naturpleje eller -genopretning. Sådanne projekter kan f.eks. finansieres af interesseorganisationerne selv, af kommunen eller af eksterne midler og fonde
Det Grønne Råd har ingen beslutningskompetence, men Rådets medlemmer har krav på at få deres meningstilkendegivelser ført til referat. Se referater nederst på siden.
Det Grønne Råd er sammensat af repræsentanter fra lands- eller kommunedækkende foreninger der arbejder med natur- og miljøforhold. Byrådet beslutter hvilke foreninger, der er optagelsesberettigede.
Det Grønne Råd har for øjeblikket følgende medlemmer:
- Claus Carstensen, Syddjurs Vandråd
- Eva Kullberg, Dansk Botanisk Forening
- Flemming Hørsted, Friluftsrådet Østjylland
- Frank Sunesen, Danmarks Sportsfiskerforbund
- Joy Klein, Dansk Ornitologisk Forening
- Kaj Larsen, Amatørfiskerne Ebeltoft
- Kim Sørensen, Danmarks Naturfredningsforening
- Medlemmerne i Udvalget for Natur, Teknik og Miljø deltager i Det Grønne Råd
- Mikkel Juhl Nielsen, Djurslands Landboforening
- Nina Bjarup Vetter, BLAK
- Reidar Lænø, Danmarks Jægerforbund (Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd)
- Repræsentanter fra Distriktsrådene i Syddjurs kommune
- Thomas Stampe Pedersen, Nationalpark Mols Bjerge
- Vakant, Karpenhøj Naturcenter
Formanden for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, Kim Lykke Jensen er formand for rådet
Biolog i afdelingen for Miljø og Klima, Maria Nørmark er sekretær for rådet.
Det Grønne Råd har møde efter behov og mindst 2 gange årligt.