Kontakt
Trafik og Anlæg
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Kultur og Fritid
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 17:00
Fredag
10:00 - 12:00
Her kan du læse om den kommende modernisering af Hovedgaden og byrummene i forbindelse hermed
I øjeblikket planlægger AquaDjurs det kommende kloaksepareringssprojekt for Hovedgaden i Rønde. Det betyder, at Hovedgaden skal graves op i etaper fra midten af 2025.
I forbindelse med det store gravearbejde har Syddjurs Kommune afviklet en proces med borgerinddragelse, så Hovedgaden kan moderniseres i forbindelse med gravearbejdet.
Her på siden kan du få mere at vide om moderniseringen af Hovedgaden i Rønde.
Aqua Djurs er gået i gang med en vigtig del af separatkloakeringen i Rønde By. Der etableres først et regnvandbassin syd for Aarhusvej tæt på spejderpladsen, og senere på året lægges der nye ledning på blandet andet Hovedgaden. I samme ombæring bygger Syddjurs Kommune en tunnel under Aarhusvej, så man kan komme sikkert under vejen fra skole og hal til et kommende reakreativt område ved Knubbro Bæk.
Regnvandsbassinet er en del af den separatkloakering, der skal sikre Røndes kloaksystem mod fremtidens stigende nedbør og forhindre, at spildevand havner i Kalø Vig under kraftige regnskyl. Der graves rørledninger på begge sider af vejen og regnvandsbassin syd for Aarhus vej.
Aarhusvej kan passeres som normalt under arbejdet. Til juni vil vejen blive spærret i 2 – 3 uger når tunnelen skal etableres. Der vil blive skiltet med omkørsel.
Arbejdet forløber fra 1. marts til august 2025. Arbejdet er en del af forberedelsen af kloakseparering af Rønde Hovedgade, som startes op senere i 2025.
Natur-, Teknik- og Miljøudvalget godkendte et skitseforslag til modernisering af Hovedgaden i Rønde den 1. oktober 2024. På baggrund af skitseplanen vil der i den kommende tid blive udarbejdet en detailplan.
Vejen bliver med den nye gadeprofil 3,5 meter bred. I dag er vejen 3,1 meter bred på det smalleste sted. Med den nye gadeprofil bliver vejen mere sikker og der sikres et mere roligt trafikflow. Samtidigt findes der plads til et øget antal krydsningsheller på strækningen fra Drosselvej til Frederiks Alle.
Nej, hellerne indrettes som sikre zoner for bløde trafikanter og det vil være ulovligt at køre over disse. Hellerne indrettes med grøn beplantning, så de bidrager til en forskønnelse af byen. Der indrettes overkørbare flader, hvor dette er nødvendigt for trafikafviklingen.
Vejen bliver med den nye gadeprofil 3,5 meter bred. Det betyder, at der ikke vil være plads til de største landbrugsmaskiner. I dag er vejen 3,1 meter bred på det smalleste sted, hvilket betyder at de største landbrugsmaskiner hidtil har været nødsaget til at køre op på fortovet eller på hellerne for at passere. Dette er uhensigtsmæssigt af hensyn til trafiksikkerheden og de almindelige færdselsregler. Der planlægges fortsat på at finde en praktisk omkørsel for de største landbrugsmaskiner.
Ja, kommunens administration har tidligt i processen forhørt sig ved Østjyllands Politi omkring blandt andet dimensionsbekendtgørelsen for at sikre, at vejen indrettes efter de gældende vejregler.
Efter skitseforslaget er blevet politisk godkendt i Natur-, teknik- og miljøudvalget den 1. oktober 2024 har der været afholdt en indledende besigtigelse med Østjyllands Politi. Endelig godkendelse finder sted i forbindelse med myndighedsgodkendelsen af detailprojektet til foråret.
De veje, der henvises til, er dels Klasse 1 veje (samme kategori som Hovedgaden) og Klasse 2 veje, som svarer til alle de øvrige veje, der generelt er adgangsgivende til landbrugsarealer i kommunen.
I skitseforslaget er der indtegnet hjemmehørende, hårdføre vilde stauder, som kan tåle forholdene på Hovedgaden. Der kan komme mindre justeringer ved endelige projektering. Syddjurs Kommune vil stå for vedligehold.
Hovedgaden graves op for at sikre en tidssvarende håndtering af spildevand. Der indføres kloakseparering, så regnvand adskilles fra spildevand. Projektet skal sikre overholdelse af kommunens spildevandsplan og varetages af spildevandsselskabet AquaDjurs.
I forbindelse med det store gravearbejde har Syddjurs Kommune afviklet en proces med borgerinddragelse, så Hovedgaden kan moderniseres i forbindelse med gravearbejdet. Der er afsat 17,3 mio. kr. i anlægsmidler til den tiltrængte modernisering af Hovedgaden.
Ja, omkørslerne i forbindelse med gravearbejdet vil leve op til de gældende vejregler for brand- og redningskøretøjer.
Der arbejdes på en plan for gravearbejdet, hvor der primært graves i den ene side af vejen, så trafikken kan opretholdes i den anden side. Dertil indrettes gravearbejdet i flere mindre etaper, som passer med omkørsler på de bagvedliggende veje. Når en etape er færdig, lukkes den og gravearbejdet rykker videre til næste etape. Med disse korte og koncentrerede etaper påvirkes Hovedgadens beboere og naboer mindst muligt. Afslutningsvist vil der være nogle arbejder, som går på tværs af hele gaden, som for eksempel asfaltarbejder og etablering af de grønne midterarealer. Disse arbejder planlægges, så de er til mindst mulig gene, og organiseres naturligvis med klare omkørsler, som i den øvre periode.
Der vil i hele perioden altid være adgang til butikker og boliger både for biler og gående.
Når du kører gennem Rønde i arbejdsperioden, vil du blive mødt af skiltning med omkørsler og information. Du kan dog i hele perioden altid komme igennem byen og til butikkerne, både i bil, på cykel og til fods.
Gravearbejdet forventes opstartet i marts 2025 og forventes at tage 18-24 måneder.
Undervejs i anlægsperioden kan du følge arbejdets udvikling dels her på kommunens hjemmeside og på AquaDjurs hjemmeside.
Selve kloaksepareringen - altså alt det arbejde der ligger under overfladen - betaler AquaDjurs for. Moderniseringen af overfladerne og transformationen af Hovedgaden betaler Syddjurs Kommune for.
De to aktører involveret i projektet er AquaDjurs, som står for kloaksepareringen - altså alt der er foregår under overfladen, og Syddjurs Kommune, som står for moderniseringen af Hovedgaden.
Derudover er der tæt dialog med Rønde Handel og Erhverv, Rønde distriktsråd og Midttrafik, som repræsentanter for nogle af de grupper som bliver særligt berørte i den periode, hvor gravearbejdet foregår.
Der har i hele 2023 været fokus på at indhente viden om byen som den fungerer i dag, og de visioner og drømme, der har været for byens udvikling. Denne fase har vi kaldt for ‘Åbnefasen’ og du kan læse mere om den her på siden. I slutningen af 2023 havde Administrationen organiseret alt det vi havde lært om byen til en række mulige projektindsatser. På baggrund heraf afholdt vi ‘Borgerbudgettering’ hvor alle kunne være med til at pege på, hvordan pengene skulle bruges. Den fase kaldte vi for ‘Lukkefasen’.
Ud over den brede involvering af byens borgere og brugere, har der været inviteret til særskilte dialoger med blandt andet Ældrerådet, Handicaprådet, Rønde Handel og Erhverv, Midttrafik og Rønde Distriktsråd.
Kontakt projektleder Katrine Rogild hvis du har yderligere spørgsmål omkring Hovedgadens Modernisering på krsh@syddjurs.dk eller telefon 2059 0887.
Har du spørgsmål omkring selve kloaksepareringen kan du kontakte projektleder hos AquaDjurs Iben Kaagh på ick@aquadjurs.dk eller telefon 8758 1944.
Når ledningsnettet moderniseres i forbindelse med kloakspeareringen, vil der ske væsentlig forbedring af sikring mod rotter i fremtiden, da moderne ledningsnet er mere sikre.
I anlægsperioden vil der være åbent til spildevandsledningerne, og således nem adgang for rotter. Det er dog normalt ikke et problem, da arbejdet i sig selv holder rotter på afstand. Hvis der opleves rotter som følge af arbejdet, er det vigtigt at kontakte den kommunale rottebekæmpelse.
Din anmeldelse vil blive behandlet hurtigst muligt, og normalt senest indenfor 4 hverdage. Bemærk at anmeldelser om rotter indendørs i beboelse og på fødevarevirksomheder håndteres senest næste dag.
Generelt har AquaDjurs ansvaret for bekæmpelse af rotter i selve spildevandssystemet og Syddjurs Kommune uden for spildevandssystemet.
Det anbefales at installere en rottespærre i forbindelse med arbejdets udførelse.
Med udgangspunkt i en bred involvering af borgere og aktører, og de tidligere udarbejdede planer og visioner for byen*, skal der udformes et helhedsorienteret projekt, der vil kunne skabe unikke muligheder for synergier mellem byliv, handelsliv og turisme.
Fra 2023-2027 er der afsat 17,3 millioner til forbedring og forskønnelse af Hovedgaden og byrummene i tilknytning hertil. Derfor havde vi i 2023 fokus på at kortlægge og præcisere hvor og hvordan vi bedst forvalter pengene.
I 2021 vedtog Udvalget for plan, udvikling og kultur ’De bærende principper for fortætning af Hovedgaden’. Baggrunden for de bærende principper er, at sikre at den fremtidige udvikling af Rønde foregår i en afstemning mellem hensyntagen til vand, trafik, natur og handel. Her ønsker man i forbindelse med planlægning for om- og nybyggeri, blandt andet at sikre:
I den nuværende planlægning bygger vi videre på de principper, men nu er vores fokus på gade, byrum og alt det, der sker mellem husene. Projektet adskiller sig desuden fra tidligere strategier og planer, ved at dette projekt er et anlægsprojekt, hvor der allerede er givet tilsagn om financieringen på de 17,3 millioner.
Projektets mål er at løfte Hovedgaden og byrummene i forbindelse hermed - men hvordan det ser ud eller hvor det præcist skal ske, er hverken afklaret eller tegnet endnu. Tidligere tanker peger blandt andet på muligheden for at arbejde med:
Men ingen af disse tiltag vil komme til at leve, hvis ikke de forankres i den lokale viden og byens egne ønsker for fremtiden. Derfor brugte vi et helt år på at snakke med borgere, de lokale aktører, foreninger, råd og institutioner så vi havde et retvisende grundlag at bygge projektet op omkring.
Lørdag den 10. juni 2023 afholdt vi det første af 3 borgerevents. Dagen handlede om udfordringer og kvaliteter i byen, som den er i dag - og om drømme om mulige forandringer. Vi arbejdede med 4 forskellige hovedtemaer; Handelsgaden, Ophold og mødesteder, Trafik og forbindelser, samt Kunst og aktivitet.
Herunder kan du se hvilke inputs vi tager med os fra de første borgerdialoger vi har haft.
Teamkort vedrørende handelsgaden - opsamling af inputs fra første borger- og aktørinvolvering
Teamkort vedrørende trafik - opsamling af inputs fra første borger- og aktørinvolvering
Teamkort vedrørende ophold og mødesteder - opsamling af inputs fra første borger- og aktørinvolvering
Teamkort vedrørende kunst og aktivitet - opsamling af inputs fra første borger- og aktørinvolvering
Den 21. november 2023 mødtes vi anden gang omkring udviklingen af projektet - her havde vi foretaget en faglig behandling af de inputs, vi fik med os fra første møde. På baggrund heraf udarbejdedes en bruttoliste af egentlige projekter, som vi sammen prioriterede mellem til det videre arbejde. Det kaldte vi 'borgerbudgettering'. . Der var 7 forskellige delområder og 4 forskellige nye typer af gadeprofiler til Hovedgaden i spil, som der skulle prioriteres i mellem.
Tredje gang vi mødes, i efteråret 2024, bliver det til en snak om formen på de udvalgte projekter, og hvordan disse ser ud i den endelige plan, der tegnes for Hovedgaden og byrummene.
Mellem de planlagte borgerevents, vil projektledere fra Syddjurs Kommune som noget nyt have åbent kontor på Kulturhotellet en gang om måneden. Her kan du blandt andet komme med dine idéer og høre mere om moderniseringen. Alle er velkomne, og vi har kaffe på kanden. Løbende vil vi annoncere på kommunens facebookside og i Adresseavisen, når tiden for næste dato nærmer sig.
Foto fra borgerbudgettering i november 2023
I foråret 2024 arbejdede vi videre med borgernes og aktørenes inputs, som nu blev fagligt bearbejdet af Administrationen. På baggrund af borgerbudgetteringen og Administrationens faglige vurdering blev der udvalgt et gadeprofil og 2 delområder til videre udvikling. Oplægget blev behandlet indledningsvist på et politisk temamøde i februar for hele byrådet og efterfølgende på Natur-, Teknik- og Miljøudvalgets møde i maj, hvor projektets delområder og indhold skulle fastlægges.
14. maj godkendte Natur- teknik- og miljøudvalget indholdet til det videre arbejde. De 3 projekter, der nu arbejdes med er:
Se den politiske sag på link herunder, samt oplæg med principper for de 3 projekter der blev behandlet af Natur-, teknik-, og miljøudvalget.
Efter den politiske beslutning i maj 2024, har vi arbejdet med at kvalificere konceptskitsen og tegne den igennem, til et egentlig skitseforslag - vi har blandt andet haft fokus på trafiksikkerhed, kvalitet og budget. Sideløbende hermed er der lavet involvering af relevante aktører, internt samt eksternt, så vi sikrer projektets ideer også fremadrettet har hold i virkeligheden.
I efteråret behandles skitseforslaget politisk inden den overgår fra udvikling til projektering og sidenhen anlæg.
I efteråret inviterer Syddjurs Kommune til et tredje og sidste borgermøde, hvor kommunen præsenterer skitseforslaget.
Herefter går der noget tid inden resultaterne kan opleves - først skal Hovedgaden graves op i forbindelse med separatkloakeringen, og når hullerne lukkes igen, vokser de nye tiltag frem.
*Projektet tager blandt andet afsæt i følgende visioner:
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 17:00
Fredag
10:00 - 12:00
Tak fordi du hjælper os med at forbedre brugeroplevelsen på Syddjurs.dk