Med projektet Udbygning af Hornslet Skole, igangsætter man ikke blot en kapacitetsudvidelse af den lokale skole, men også et projekt som skal bidrage til fællesskaberne i Hornslet by. Visionen er ’Hornslet Skole og fællesskaber i nye rammer - Mere for flere’, hvor der er et særligt fokus på at skabe et inspirerende læringsmiljø, understøtte fællesskaber for alle, skabe et attraktivt ungemiljø og sætte bæredygtighed på dagsordenen i Hornslet. For at understøtte unge- og fritidslivet i Hornslet er Ungdomsskolen, Hornslet Hallen og Kulturskolen blevet en del af visionen og projektet, med et udpræget fokus på sambrug og synergi mellem faciliteternes anvendelse.
Projektet med udbygning af Hornslet Skole består af to dele:
- Etape 1 med et nybyggeri på ca. 4500 m2 placeret ved Hornslet Hallen, som skal rumme udskoling svarende til 6.-9. klasse i 5 spor, ungemiljø og multisal.
- Etape 2, der indeholder et mindre nybyggeri og ombygning i forbindelse med den eksisterende skole på Ballesvej, som fremadrettet skal rumme basisskolen svarende til 0.-5. klasse i 5 spor.
Bygherre: Syddjurs Kommune
Styregruppe bestående af repræsentanter fra: Syddjurs kommunes administration, Hornslet Skole, Hornslet Hallen og Hornslet Ungdomsskole.
Bygherrerådgiver: Moe A/S med underrådgiver NERD architects
Totalrådgiver: Endnu ikke afgjort
Projektledelse: Ejendomme, Syddjurs Kommune
Udbud af totalrådgivning på opgaven er i proces. 4 hold (arkitekter/ingeniører) er blevet prækvalificeret og konkurrerer om opgaven. Tildeling af opgaven vil ske primo juli 2022.
Projektering, kommuneplantillæg og lokalplanproces igangsættes i juli/august 2022.
Etape 1 forventes opført i perioden sommer 2023 – foråret 2025.
Etape 2 forventes opført i perioden foråret 2025 – foråret 2026 (alt efter endeligt projekt kan noget måske udføres før).