Hvilke personoplysninger behandler vi?
Syddjurs Kommune tilbyder pasning og undervisning til børn i kommunen.
For at udføre denne opgave behandler vi personoplysninger om dig som forælder, værge eller samboende samt om dit barn. Disse oplysninger omfatter primært navne, CPR-numre og kontaktoplysninger.
Derudover indsamler vi en række andre oplysninger om helbred, trivsel, faglig udvikling og andre relevante forhold i forbindelse med pasning, undervisning og eventuelle fritidstilbud.
Vi kan også indhente oplysninger om særlige indsatser i forbindelse med barnets skolegang, såsom:
- Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
- Hjemmeundervisning
- Specialundervisning
- Modtageklasse
- Sygeundervisning i hjemmet
- Specialbefordring
- Skole Politi Samarbejde (SSP)
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Vi bruger kun dine personoplysninger, hvis de er relevante i den konkrete sag.
Vi bruger for eksempel personoplysninger i forbindelse med:
- Indskrivning i dagtilbud, skole og SFO
- Elevens daglige skolegang
- Afklaringer og indsatser i forbindelse med PPR
- Skolebuskort
- Privat pasning og privat skolegang
- Pasning af eget barn og hjemmeundervisning
- Valgfag og fritidsundervisning på Syddjurs Ungdomsskole
- For at forbedre pasning og skolegang, bruger vi også forskellige oplysninger til at lave intern statistik og skabe overblik for ledere
Pasningstilbuddet eller skolen henter personoplysninger fra folkeregisteret, fra forældre, værge eller samboende, fra medarbejdere samt fra barnets aktiviteter i pasningstilbud eller skole.
Barnets informationer gemmes i sikre it-systemer hos os og hos eksterne leverandører som vi har en databehandleraftale med.
Dokumenter, der relaterer til notat- og journalpligt gemmes i fem år efter barnet har afsluttet sit forløb i Syddjurs Kommune.
I forbindelse med skolegang slettes elevens elevproduktioner, læreplaner og lignende senest 12 måneder efter eleven har forladt skolen.
Eksamensbeviser slettes ikke.
Normalt deler vi ikke dine oplysninger uden dit samtykke.
Ikke desto mindre er der situationer, hvor lovgivningen kræver, at vi videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder eller institutioner. Det kan også være nødvendigt, at dine oplysninger videregives til samarbejdspartnere som systemleverandører og eksterne fagpersoner.
Vi videregiver udvalgte oplysninger til for eksempel:
- Uddannelsesvejledere
- Kommunens sundhedspleje og tandpleje
- Den lokale folkekirke
- Samarbejdspartnere i forbindelse med eksterne arrangementer
- Danmarks Statistik
- Undervisningsministeriet og Styrelsen for IT og Læring
- Andre leverandører, som vi har databehandleraftale med. Eksempelvis til digitale værktøjer til brug i skolen, som for eksempel Læringsplatform, samarbejdsværktøjer og dataopbevaring
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger findes i lovgivningen om databeskyttelse. Der er primært tale om:
- databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk 1, litra e
- databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk 2. litra f
- databeskyttelseslovens § 8, stk 1 og stk 2 samt § 11, stk 1
- folkeskoleloven
Offentlig myndighed
Som offentlig myndighed må vi registrere og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt som led i vores arbejde som myndighed.
Samtykke
Der kan i enkelte tilfælde være behov for at indhente dit samtykke til at registrere og behandle dine personoplysninger.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig
- Du har ret til at se de oplysninger, som vi behandler om dig (indsigtsret)
- Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet eller slettet (berigtigelse)
- Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger
- Hvis behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af et samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke
- Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover stadig opbevare oplysningerne
- Du har i visse tilfælde ret til at flytte dine oplysninger til en anden dataansvarlig (eller selv modtage dine personoplysninger i et format, der er let at læse)
- Du har ved vores første henvendelse til dig ret til at få at vide, om det er et lovkrav eller i henhold til en kontrakt, du skal give os dine personoplysninger. Du har også ret til at få at vide, hvad konsekvenserne er ved ikke at gøre det
Hvis du er utilfreds med måden, vi behandler dine personoplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Vi opfordrer til, at du altid først kontakter den relevante afdeling i kommunen, hvis du har problemer eller spørgsmål.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål eller indsigelser vedrørende behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med sagsbehandling eller afgørelser, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Har du generelle spørgsmål om kommunens behandling af personoplysninger, kan du henvende dig til kommunens databeskyttelsesrådgiver