Det mobile borgmesterkontor rykker til Nimtofte
Det mobile borgmesterkontor rykker til Nimtofte tirsdag den 17. september. Her venter bl.a. virksomhedsbesøg, åbent kontor, walk and talk i området - og måske et slag billard.
)
Når borgmesteren flytter sit kontor ud til forskellige lokalområder i kommunen, planlægger vi dagen som en kombination af for eksempel virksomhedsbesøg, dialog med lokale repræsentanter, åbent kontor på et centralt sted i byen og såkaldte walk and talks, som er uformelle gåture rundt i området til centrale interessepunkter.
Som udgangspunkt, når det mobile borgmesterkontor besøger et lokalområde, er der offentlig adgang til mobilt kontor samt walk and talk. De øvrige programpunkter er forbeholdt virksomheden selv samt Borgmesteren.
Pressen er velkommen på virksomhedsbesøg og institutionsbesøg, og opfordres til at melde sin ankomst af hensyn til praktikken.
Borgmesteren rykker sit kontor til Nimtofte tirsdag den 17. september 2024.
Kom og mød Borgmesteren og få en dialog om det, der optager dig.
Dagens program byder på:
Kl. 08.00-09.30: Virksomhedsbesøg hos Djurs Møbler
Kl. 10.00-12.00: Åbent kontor på Projektkontoret, Stationsvej 6
Kl. 13.00-13.45: Besøg vedr. byfornyelsens arbejde med et nyt Mødested til fællesaktiviteter i Nimtofte
Kl. 14.00-14.45: Besøg hos Billardklubben NB88
Kl. 15.00-16.30: Åbent kontor på Projektkontoret, Stationsvej 6
Kl. 16.30 - 17.45: Walk and talk. Start ved Projektkontoret, Stationsvej 6
Walk and Talk er uformelle gåture for borgere, Borgmester og Byrådsmedlemmer i Syddjurs Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.
Det næste besøg i rækken er den 8. oktober i Pindstrup.
Besøg i 2024:
23. januar: Vrinners
20. februar: Balle
19. marts: Følle
16. april: Knebel
7. maj: Ugelbølle
4. juni: Kolind
20. august: Mørke
17. september: Nimtofte
8. oktober: Pindstrup
26. november: Thorsager
10. december: Ryomgård
Ret til ændringer forbeholdes.
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36