Brevstemmer i Syddjurs til EP-valget 9. juni 2024
Søndag den 9. juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet.1524 af Syddjurs Kommunes 33.330 stemmeberettigede vælgere har allerede sat krydset i form af en brevstemme.
)
Syddjurs Kommune har pr. fredag den 6. juni 2024 modtaget ialt 1904 brevstemmer til Europa-Parlamentsvalget, som finder sted søndag den 9. juni 2024
Ud af dette tal er 377 brevstemmer sendt videre til andre kommuner (man kan stemme i alle kommuner, uanset hvor man bor).
Det giver ialt 1524 brevstemmer fra Syddjurs-borgere.
Til sammenligning indløb der i Syddjurs i forbindelse med det seneste Europa-Parlamentsvalg den 26. maj 2019 i alt 1804 brevstemmer. 286 blev videresendt til andre kommuner, så Syddjurs endte dengang med en beholdning på 1518.
Der er 33.330 stemmeberettigede i Syddjurs Kommune. Til Europa-Parlamentsvalget t i 2019 var dét tal 32.570. Dengang endte den samlede stemmeprocent i Syddjurs på 65,81 mod et landsgennemsnit på 66,1.
Der er 8 valgsteder i Syddjurs Kommune. Valghandlingen starter kl. 09.00 og slutter kl. 20.00.
På valgkortet står, hvor man skal stemme.
Valgstederne er:
Ebeltoft Idrætscenter, Østeralle 17, 8400 Ebeltoft
Molsværket, Lyngevej 18, 8420 Knebel
Birkehuset, Skovvænget 9, Tirstrup, 8400 Ebeltoft
Kolind+, Bugtrupvej 33, 8560 Kolind
Midtdjurs Hallen, Marienhoffvej 13 C, 8550 Ryomgård
Hornslet Hallen, Stadionvej 4, 8543 Hornslet
Mørke Idrætscenter, Drosselvej 1, 8544 Mørke
Rønde Idrætscenter, Skrejrupvej 9B, 8410 Rønde
Læs mere om valget og følg stemmeprocenterne i løbet af valgdagen på syddjurs.dk.
På KMD Valg kan man i løbet af aftenen følge optællingen af stemmer og se de endelige resultater.
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36