Hvem kan søge?
Selvejende haller i Syddjurs Kommune
Puljen støtter
- Projekter der er omfattet af en godkendt udviklingsplan
- Projekter der omfatter større opdateringer af faciliteter, så de bliver tidssvarende
- Projekter hvortil den øvrige finansiering er tilvejebragt
- Energioptimering
Vurderingskriterier
- Demografi: Hensyn til lokalområdets øvrige lokaliteter. Sker der en udvikling i befolkningstallet eller i alderssammensætningen i hallens nærområde, der berettiger til en udvidelse af hallen?
- Strategi: Udvikling af lokalområder. Understøtter projektet strategiske mål i Syddjurs Kommune som for eksempel at tiltrække turister eller studerende?
- Nye idrætsformer: Med vores viden om udviklingen i idrætsmønstre, giver projektet mulighed for at opfylde et behov for at dyrke nye idrætsformer, som er svære at udøve i en traditionel 20 x 40 hal?
- Kvadratmeteranvendelse: Er projektet udtryk for kloge kvadratmeter, så udvidelsen kan anvendes af mange forskellige? Kan projektet bidrage til at løfte andre kommunale anlægsbehov?
- Fællesskaber: Hvilke fællesskaber skaber eller understøtter projektet?
- Belægningsgrad: Hvad er hallens nuværende belægningsgrad? Er lokalerne udnyttet optimalt?
- Alternativer: Er der ledige lokaler for eksempel sale eller private haller i hallens nærområde?
- Driftsøkonomi: Hvilke konsekvenser får projektet for Syddjurs Kommunes driftstilskud i henhold til Syddjurs-modellen? Henvender projektet sig til nye grupper, der gør, at en justering af modellen skal overvejes, for eksempel fordi de nye lokaler i høj grad skal anvendes af turister, elever fra andre kommuner med videre?
- Facilitetsudvikling skal understøtte en bæredygtig drift
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er i 2025 den 1. april.
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektet, forventede udgifter, samt hvornår tilskuddet forventes at skulle benyttes. Ansøgningen sendes til: kulturogfritid@syddjurs.dk.
Behandling og svar
Puljen udmøntes efter ansøgning, og som hovedregel efter krone til krone tilskud, hvor ansøger medfinansierer nye anlægsprojekter. Ansøgninger behandles i Udvalget for kultur, fritid og landdistrikter(KFL).