Kontakt
Nanna Vibe Spejlborg Juelsbo
Telefon: 20168342
E-mail: nvsj@syddjurs.dk
Kultur og Fritid
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 17:00
Fredag
10:00 - 12:00
Et nyt udviklingsværktøj til landsbyer og mindre lokalsamfund.
Landsbykufferten er skabt af en gruppe borgere i Syddjurs Kommune, som selv manglende et fysisk værktøj til at rammesætte og igangsætte samtaler for at kunne udvikle deres fællesskaber i nye retninger.
Landsbykufferten er en fysisk kuffert, som kan rejse rundt mellem landsbyer i Syddjurs Kommune. Ved hvert første lån af kufferten følger: Et to-timers ’kom godt i gang’-møde med en landdistriktsudvikler fra Syddjurs Kommune + 5.000 kroner i frie midler, som I som landsby skal beslutte, hvad I vil bruge på.
Her på siden kan du orientere dig om, hvor kufferten befinder sig, hvor den tidligere har været og selvfølgelig hvordan du låner kufferten til din egen landsby.
Landsbykufferten indeholder materiale i form af 10 konkrete elementer. Den enkelte landsby strikker selv sin proces sammen og kan plukke i kuffertens indhold alt efter interesse og behov.
Blå bog
Hvem er I?
Hvad er jeres landsby vævet af?
Drømmefanger og behov
Hvilke drømme har I for jeres landsby?
Hvordan ser ’det gode landsbyliv’ ud hos jer i fremtiden?
Kalender
Hvad består jeres landsbys kalender allerede af?
Hvilke mærkedage, årstidsfejringer og andre samlingspunkter skal den indeholde i fremtiden?
Fællesmøder
Hvordan kan fællesmøder være brugbare for jer som landsby?
Hvor ofte skal I mødes, hvorhenne og hvem skal deltage?
Mødesteder
Hvor kan I mødes som landsby?
Mangler I mødesteder eller skal det/de eksisterende udvikles?
Frivillighed
Hvordan har frivilligheden det i jeres lokalsamfund?
Hvem er frivillige i landsbyen – og hvad bliver de frivillige kræfter brugt på lokalt?
Kommunikation
Hvordan holder I hinanden opdateret internt i landsbyen?
Hvordan sikrer I, at alle har lige adgang til information om og i landsbyen?
Mandat
Hvordan tager I beslutninger som landsby?
Er I et demokrati, et sociokrati eller noget helt tredje?
Starthjælp
Hvad skal de 5.000 kr. bruges på i jeres landsby?
Hvordan kan I bruge de 5.000 kr. på en måde, som er til gavn for landsbyen?
Evaluering
Hvordan lærer I som landsby?
Hvordan dokumenterer I jeres læring og erfaringer?
Ekstra materiale
1. Post-its og papir
2. Kuglepenne og tuscher
3. Lokale småkager
4. SNAK-spil om fællesskaber
5. Notesbog
6. Stearinlys og stort papir til lysøvelsen
7. Skabeloner og modeller til f.eks. mødeafholdelse, evaluering og tidsplan
Landsbyklyngen Østdjurs - udlån 1. april - 15. april
Landsbykufferten er på vej til Landsbyklyngen Østdjurs, som specifikt vil bruge kufferten til at finde frem til, hvordan de kan engagere flere børnefamilier i deres lokale arrangementer - både som frivillige og som deltagende.
Kejlstrup
Landsbyens borgere brugte Landsbykufferten til at tage nogle fælles beslutninger om, hvilke frivillige projekter, de skal prioritere i den kommende tid, og hvordan de holder hinanden opdateret undervejs og generelt. Opstartshjælpen på 5.000 kr. blev brugt som et tilskud til en vandpost ved byens bålhytte, som skal komme alle byens borgere og besøgende til gavn.
Et udlån af Landsbykufferten varer i 14 dage. Med lånet følger et opstartsmøde med en landdistriktsudvikler og en starthjælp på 5.000 kr.
I beslutter som landsby selv, hvad pengene skal bruges på. Det eneste krav er, at I dokumenterer noget af det arbejde, I laver i løbet af udlånets 14 dage. Om I gør det i tekst, billeder, video eller noget helt fjerde er op til jer. Det vigtigste er, at materialet kan deles på denne side om Landsbykufferten, så det kan komme til gavn og være til inspiration for andre landsbyer og lokalsamfund.
Ønsker du og din landsby at låne Landsbykufferten?
Skriv en mail med følgende information:
Telefon: 20168342
E-mail: nvsj@syddjurs.dk
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 17:00
Fredag
10:00 - 12:00