Syddjurs Kommunes Kunstråd er et aktivt og fagligt organ, som arbejder med at udbrede kunst i kommunen og understøtte de mange lokale kunstnere.
Kunstrådet er gennem de sidste år blevet mere igangsættende. De aktuelle projekter, som Kunstrådet arbejder med spænder fra strategiarbejde til sparring.
Aktuelle projekter:
Strategi for kunst i det offentlige rum: Kunstrådet har taget initiativ til at få udviklet en kunststrategi for kunst i det offentlige rum. Til den proces får Kunstrådet hjælp og vejledning af kunstkonsulenter fra virksomheden IN SITU.
Alle kulturinstitutioner og lokale kunstnere har været inviteret ind i processen for at skabe en strategi, der arbejder så nært med lokalmiljøet som muligt.
Det kunstfaglige organ: Kunstrådet får fremlagt alle ansøgninger til kommunens puljer, som har en kunstnerisk vinkel. Vejledningen lægges frem inden ansøgningerne vurderes af Kultur-, fritids og landdistriktsudvalget.
Derudover er Kunstrådet med til at sparre omkring forskellige projekter med kunstneriske temaer.