Kontakt
Natur
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Telefon: 87 53 50 00
E-mail: natur@syddjurs.dk
Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter
Kæmpe-bjørneklo er en af flere invasive arter, der medfører skader på den biologiske mangfoldighed.
Hvad er en invasiv art?
Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.
Alle kan hjælpe til i indsatsen mod de invasive arter. Det kan både være ved at kortlægge, bekæmpe eller videreformidle viden om dem. Det første skridt til at begrænse introduktion og spredning af invasive arter i Danmark er at få udbredt kendskabet til hvilke arter, der er invasive. Derfor er det vigtigt, at du kan genkende de invasive arter, når du ser dem.
Kæmpe-bjørneklo
Alle grundejere er forpligtet til at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo på egne arealer.
Syddjurs Kommune har en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. I indsatsplanen kan man blandt andet læse mere om bekæmpelsesmetoder, terminer for bekæmpelse, forholdsregler mm.
De vigtigste invasive arter i Syddjurs Kommune
Alle grundejere er forpligtet til at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo på egne arealer
Indført som prydplante
Kæmpe-bjørnekloen er indført til Danmark fra Kaukasus i 1870 som prydplante. Efter 50-100 år begyndte den at sprede sig voldsomt og ukontrollabelt og udgør i dag et stort problem i moser, enge, strandenge, skove og langs vandløb m.v.
Ingen naturlige fjender
Kæmpe-bjørnekloen har ingen naturlige fjender i den danske natur, og dens evne til at formere sig er meget stor. Én stor plante kan sætte ca. 50.000 frø, hvoraf knap 1/4 kan spire. Frøene kan bevare spireevnen i jorden i mindst 7-8 år. Det er derfor vigtigt, at man altid forsøger at forhindre planten i at blomstre og sætte frø.
Indsatsplan for bekæmpelse i Syddjurs Kommune (2020-2030)
Syddjurs Kommune har i starten af maj 2020 offentliggjort en Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2020 - 2030. Denne indsatsplan er en ”afløser” for tidligere Indsatsplan der fungerede i perioden 2010 -2020.
Grundejere har pligt til at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo
Alle grundejere er forpligtede til at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo på egne arealer, således at ingen Kæmpe-bjørneklo i kommunen på noget tidspunkt må sprede frø, og at alle planter på sigt er udryddet.
Der skal som minimum bekæmpes inden følgende 3 datoer:
- bekæmpelse inden 1. juni
- bekæmpelse inden 1. juli
- bekæmpelse inden 1. september
Formål
Formålet med indsatsplanen er at få udryddet Kæmpe-bjørneklo i hele kommunen i løbet af en tiårig periode med en langsigtet, vedholdende og samlet indsats. I indsatsplanen er beskrevet bekæmpelsesmetoder, terminer for bekæmpelse, forholdsregler m.v.
Pas på saften fra Kæmpe-Bjørneklo
Kæmpe-Bjørneklo er ikke til at spøge med. Får man saften fra planten på huden, kan denne i forbindelse med sollys, fremkalde eksemlignende udslæt som ligner vabler. Sørg for at få dækket huden godt til, hvis du skal i kontakt med planten.
Indsatsplanen forpligtiger både offentlige og private lodsejere til at bekæmpe planten på alle dens voksesteder.
Indsatsplanen findes nederst på denne side.
Kæmpebjørneklo
De store pileurter: nemme at sprede, meget svære at bekæmpe
De 2 store pileurter Japansk Pileurt og Kæmpepileurt er indført fra Fjernøsten som prydplanter. De kan blive flere meter høje og danner store, tætte, mørke bevoksninger, hvor intet andet vokser.
I Syddjurs Kommune er de ikke endnu noget stort problem for naturen, men det kan de blive, hvis vi ikke sætter ind med bekæmpelse.
Pileurterne er udbredte som haveplanter og bliver spredt, når man i dovenskab smider affaldsjord eller haveaffald over hækken, langs vejen, på rastepladser eller i naturen i stedet for at indlevere det på genbrugsstationerne.
De er meget svære at bekæmpe, for de kan skyde igen fra selv små stykker af rødderne og kan holde til lang tids slåning. Den bedste metode er derfor at sætte ind med bekæmpelse, så snart man opdager en ny bevoksning.
Pileurt
Rynket rose kaldes også hybenrose
Den er en meget populær pryd- og marmeladeplante, men et problem i naturen.
Voksesteder
Den trives fint på sandet og gruset jord, og findes især på strande og andre tørre arealer. Den stammer oprindeligt fra Nordøstasien, men er indført i 1800-tallet.
Spredning
De store hyben er rige af fedtede frø, som solsort og andre fugle med stor glæde spreder om vinteren. Når de nye planter først er etableret, danner de et stort og tæt rodnet, og kæmpestore ugennemtrængelige buskadser, hvor intet andet kan vokse.
Bekæmpelse
Meget få vilde dyr vil give sig i kast med at græsse de stikkende grene. Så gennem årene har rynket rose bredt sig langs alle vore sandede kyster, og kræver konstant bekæmpelse. Den perfekte metode er dog ikke fundet endnu.
Får kan være effektive til at græsse de første spæde forårsskud, men resten af året vil fårene spise de øvrige vilde blomster og ofte skade mere end de gavner. Fåregræsning skal derfor bruges med stor omtanke.
Man kan slå roserne et par gange om året i en årrække og på den måde sætte dem kraftigt tilbage eller slå dem helt ned.
Den mest lovende metode er dog med biorotor, hvor man fræser hele krattet, inklusiv rødder. Foreløbige erfaringer viser, at 1-3 behandlinger kan udrydde selv store, tætte krat. Ulempen er, at det også ødelægger den værdifulde vegetation, der måtte være, og efterlader området helt "nulstillet", hvilket kan virke meget voldsomt.
For alle invasive arter gælder, at en hurtig indsats er vigtig inden de når at etablere sig nye steder. Hvis man opdager en ny bevoksning af rynket rose, er det bedste simpelthen at tage handsker på og trække dem op.
Rynket rose