Gå til hovedindhold

Arbejdsgiver

Som arbejdsgiver er din indsats under din medarbejders sygefravær vigtig for, at I sammen kan lave en god plan for tilbagevenden til og fastholdelse på arbejdspladsen.

Indhold

    Alle erfaringer viser, at jo længere tid en medarbejder er sygemeldt, jo større er risikoen for, at medarbejderen aldrig vender tilbage til jobbet. 

    Derfor kan det betale sig at starte dialogen om mulighederne for fastholdelse og tilbagevenden til arbejdet så tidligt som muligt.

    Vigtige ting i arbejdsfastholdelse

    Hvis lønmodtageren får udbetalt løn under sygdom:

    Som arbejdsgiver kan du få refusion for den løn, du har udbetalt, når din medarbejder er syg.

    De første 30 dage skal arbejdsgiveren som hovedregel selv dække alle udgifter. Derefter kan arbejdsgiveren få refusion for lønnen fra medarbejderens hjemkommune.

    Det er obligatorisk for alle arbejdsgivere at anmelde sygefravær og anmode om sygedagpengerefusion. Anmeldelsen skal ske senest fem uger efter første fraværsdag.

    Hvis lønmodtageren alene får udbetalt sygedagpenge af arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden:

    Hvis lønmodtageren er syg ud over arbejdsgiverperioden på 30 dage, skal arbejdsgiveren anmeldesygefraværet til kommunen senest en uge efter, at udbetalingen af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

    Hvis lønmodtageren hverken modtager løn eller sygedagpenge af arbejdsgiveren:

    Arbejdsgiver skal anmelde sygefraværet til kommunen senest 14 dage efter første fraværsdag.

    Anmeldelse i alle tre tilfælde skal ske via NemRefusion.

    Som arbejdsgiver har du pligt til at afholde en samtale med din sygemeldte medarbejder senest fire uger efter første fraværsdag. 

    Samtalen skal afdække, hvor længe medarbejderen regner med at være sygemeldt, og om der er mulighed for, at medarbejderen kan vende hurtigere tilbage i jobbet. 

    Under samtalen kan I med fordel drøfte, om der er nogle arbejdsopgaver, som medarbejderen vil kunne varetage bedre end andre. Det kan være, at der for en periode er behov for at lave om på opgaverne eller skære ned på opgaverne. 

    I kan også drøfte, om medarbejderen kan vende delvist tilbage til arbejdet, og I kan sammen lave en optrapningsplan. 

    Det kan være en hjælp til både din medarbejder og arbejdspladsen, hvis der bliver opstillet klare rammer for forløbet, og det bliver tydeligt, hvad målet er.

    Som arbejdsgiver må du ikke spørge, hvad din medarbejder fejler, men mange medarbejdere vælger selv at fortælle, hvad de fejler - og det er fuldt ud lovligt.

    Det er en god ide at tage skriftlige referater af jeres samtale, så I begge har jeres aftaler på skrift. Det har betydning for den opfølgning, I skal lave på sygefraværet, og kan også have betydning, hvis arbejdet varigt bliver påvirket af sygdommen.

    Medarbejdere, som er sygemeldte i mere end otte uger, kan bede om, at der bliver lagt en plan for, hvordan han eller hun kommer tilbage på arbejde efter sygdom.

    En fastholdelsesplan kan være et godt og vigtigt redskab for både dig og din medarbejder, når I sammen skal lave en plan for tilbagevenden. Den kan både bruges som et dialogredskab i samtalen, og den kan bruges til opfølgning på, hvordan det går med en tilbagevenden til arbejdspladsen.

    En fastholdelsesplan kan være med til at synliggøre:

    • hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kan varetage nu og på sigt på trods af sin sygdom
    • hvilke arbejdsopgaver medarbejderen har svært ved at varetage nu og på sigt på grund af sin sygdom
    • hvad der kan gøre det nemmere for medarbejderen at udføre arbejdsopgaverne
    • om medarbejderen har brug for i en periode at arbejde delvist/på nedsat tid
    • om der er nogle særlige hensyn, som arbejdspladsen skal være opmærksomme på
    • hvordan medarbejder og arbejdsgiver følger op på fastholdelse og tilbagevenden til arbejdet

    Som arbejdsgiver kan du anmode din sygemeldte medarbejder om at få lavet en mulighedserklæring. En mulighedserklæring skal udfyldes af dig som arbejdsgiver, af din sygemeldte medarbejder og af dennes læge.

    Mulighedserklæringen skal bruges til at afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom og har derfor til formål at bidrage til fastholdelse af medarbejderen på arbejdspladsen.

    Arbejdsgiver og medarbejder skal sammen udfylde første side af erklæringen. Medarbejderens læge udfylder den anden side med en lægefaglig vurdering af mulighederne for, at medarbejderen starter helt eller delvist op i arbejdet.

    Erklæringen kan bruges til sammen med medarbejderen at få udarbejdet en god fastholdelsesplan.

    Arbejdsgiveren afholder udgifterne til erklæringen.

    Ved en sygemelding, der risikerer at blive langvarig, kan arbejdsgivere - inden for de første fem uger af en medarbejders sygefravær - anmode om fast track via NemRefusion.

    Fast track er en frivillig ordning og indebærer en tidligere opfølgningssamtale mellem den syge medarbejder og kommunen. 

    En tidlig opfølgning gør det muligt for kommunen at sætte hurtigt ind med relevant støtte i en svær situation, så du får din medarbejder tilbage hurtigst muligt.

    Medarbejderen er ikke forpligtet til at tage imod den tidlige indsats.

    Du eller din medarbejder skal anmode om fast track senest fem uger efter første fraværsdag.

    Anmeld og søg om refusion på NemRefusion.dk
    Redskaber til håndtering af fastholdelse og sygefravær hos STAR.dk.