Udbringning må ikke ske på en måde, så der er risiko for at gødningen kan blive skyllet i dræn, vandløb, søer eller kystvande. Udbringning på vandmættet, oversvømmet, snedækket eller frossen jord er ikke tilladt.
Udbringning af husdyrgødning må ikke føre til unødige gener. Der må ikke udbringes husdyrgødning på marker, der ligger under 200 meter fra byzone, sommerhusområder og områder der ved lokalplan er udlagt til boligformål på lørdage, søn- og helligdage.
Der må ikke udbringes fast husdyrgødning på marker, der ligger under 20 meter fra kategori 1-natur. Fast husdyrgødning og afgasset biomasse, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden seks timer.
Når udbringningen er afsluttet, skal landmand eller maskinstation efter behov foretage rengøring af veje og andre kørearealer.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte husdyrteamet via e-mail landbrug@syddjurs.dk