Om Handicaprådet

Handicaprådet arbejder for at skabe lige muligheder og vilkår for borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne

Handicaprådets opgaver

Handicaprådets opgaver er blandt andet at:

  • rådgive byrådet i politiske spørgsmål omkring nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
  • blive hørt i de initiativer, der er vigtige for borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
  • tage kontakt til byrådet med spørgsmål og forslag

Handicaprådets medlemmer

Handicaprådet har 12 medlemmer:

  • 6 personer udpeget af Byrådet i Syddjurs kommune, hvor mindst 1 medlem skal være medlem af Byrådet
  • 6 personer bosiddende i kommunen indstillet af Danske Handicaporganisationer, og en af disse personer bør være førtidspensionist

Rådet er bredt sammensat, og medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper, herunder både voksne og børn med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Handicaprådet

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft