Rekreation og fritid
Hvad betyder dette sted for dig?
I videoen fortæller Simone Marker, som er medlem i Vinterbadeklubben, om, hvad Ebeltofts forbindelse til vandet betyder for hende og for byen.
Skudehavnen og den sydlige strandeng
Dette område indeholder Skudehavnen og den sydlige strandeng. Ved Skudehavnens havnefront ligger de røde, nydelige træsommerhuse og overfor husene ligger glasfiberbådene i havn. I den sydlige del af havnen findes badebro og vinterbadeklub. Syd for lystbådehavnen åbner der sig en bred strandeng med varieret fugleliv, cykel- og gangsti mod Ahl Hages skovområde. Det er et areal, der er i dag bruges til rekreation, boldspil og bålplads.
I området er der ønsker om at åbne området op ved blandt andet at skabe bedre sammenhæng i området med fornemmelse af en kontinuerlig kyststi, hvor det er mere naturligt at gå hele turen mellem den sydlige strandeng og den nordlige strandeng nord for hotellet Langhoff og Juul.
Den sydlige strandeng er et stort rekreativt areal, der med fordel kan huse en attraktion, så der er noget at gå imod, når man kommer fra nord og inde fra byen.
Det stigende havvand
2 meter og 9 centimeter er så meget havvandet langs Ebeltofts kyst vil stige i løbet af de næste 50-100 år ifølge Kystdirektoratet. Det er derfor nødvendigt at klimasikre og kystsikre området.
Ambitionen er at skabe en attraktiv og klimarobust kystlinje, der både beskytter mod oversvømmelser og beriger byen med et aktivt, havnært bymiljø.