Kommuneplan 2024 - Forslag

På møderne i oktober blev forslag til Kommuneplan 2024 og høringsperioden fra den 13. november 2024 til den 12. januar 2025 godkendt. Du kan se det godkendte Kommuneplanforslag 2024 her Forslag til Kommuneplan 2024 (punkt 645)

I høringsperioden har du mulighed for at skrive, hvad du mener politikerne skal have med i deres overvejelser når de arbejder videre med kommuneplanen, blandt andet når kommuneplanen bliver endeligt vedtaget. 

Vi håber åbent kontor, hvor du kan orientere dig om- og stille spørgsmål til kommuneplanens indhold. 

Der vil i forbindelse med høringsperioden blive afholdt 4 åben kontor-dage, hvor alle kan møde op og lære mere om kommuneplanen, processen og få svar på eventuelle spørgsmål. 
De 4 åben kontor-dage er:

19/11 på Kulturhotellet i Rønde, Hovedgaden 10, 8410 Rønde
26/11 i Kom-Bi i Hornslet, Nyvej 3, 8543 Hornslet
28/11 i Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC), Østerallé 17, 8400 Ebeltoft
2/12 i Kolind+, Bugtrupvej 33, 8560 Kolind

Alle dage er der åbent fra kl. 9-12 og igen fra kl. 14-18.

Juni
På møderne i juni blev principbeslutningen om mødesteder til kommuneplanforslaget behandlet. Du kan se principbeslutningen her: Principbeslutning om mødesteder (punkt 593)

Maj
På møderne i maj blev principbeslutningen om byskitser til kommuneplanforslaget behandlet. Du kan se principbeslutningen her: Principbeslutning om byskitser (punkt 575)

Marts
På møderne i marts blev udpegning af de arealer, der skal omsættes til rammer for kommuneplanforslaget behandlet. De endelige godkendte arealer kan ses i referatet for Byrådsmødet den 20. marts 2024: Beslutning om arealanvendelse (punkt 533)

Februar
På møderne i februar blev udpegningen af landskaber af national interesse behandlet. Beslutningen om fremtidige rammeudlæg er en forudsætning for at kommuneplanen kan blive miljøvurderet. Du kan se beslutningerne om landskabsudpegning samt fremtidige rammeudlæg her: Beslutning om landskabsudpegning og fremtidige rammeudlæg (punkt 512 og 513)

Januar 
Her besluttede byrådet ikke at arbejde videre med forsøgsordningen for kyst- og naturturisme med udgangspunkt i betonfabrikken i Kongsgårde. Byrådet har følgende bemærkning: " ansøger opfordres til at optage dialog med Administrationen om eventuelle muligheder for videre arbejde med projektgrundlaget, herunder blandt andet i forhold til lokal opbakning."

Du kan se byrådets beslutning her: Beslutning om forsøgsordningen for kyst- og naturturisme (punkt 500) 

I foråret 2024 vil der være en række principbeslutninger inden det endelige forslag til kommuneplan 2024 fremlægges til byrådet godkendelse. 

Den foreløbige tidsplan blev godkendt af Byrådet på møde den 20. marts 2024:

Der er afholdt 2 borgermøder om landsbyafgrænsninger. Ét for borgere og interessenter fra Krajbjerg, der omhandlede en udvidelse af den eksisterende landsbyafgrænsning og ét for borgere og interessenter fra Lyngsbæk, der omhandlede en oprettelse af en landsbyafgrænsning for landsbyen. 

Borgermøde med Krajbjerg afholdt 26. august 2024
Baggrund
Krajbjergs særlige kendetegn er, at det er en vejsidelandsby, med en blanding af beboelsestypologier der omfatter gårde og parcelhuse (både nye og ældre). I byen er en vigtig karakter ligeledes den visuelle forbindelse, udsigten til de omkringliggende grønne områder, marker og træer. Byen har et stærkt internt sammenhold, som har sit udspring i forsamlingshuset, der er byens samlingspunkt.

Krajbjerg har i dag en landsbyafgrænsning som muliggør enkelte huludfyldninger i byen, samt en omdannelse af det eksisterende svinebrug (arealønske 70) til boliger. Omdannelsen af det eksisterende svinebrug vil medføre en markant forøgelse af indbyggerantallet. Den foreslået ændring af landsbyafgrænsningen, som inkluderer et tillæg af areal ved det eksisterende svinebrug, vil muliggøre en udvidelse af arealet. Dette anbefales for at sikre en bedre sammenhæng til landsbyens karakterer som vejsidelandsby med grønninger.

Den eksisterende afgrænsning samt den foreslåede udvidelse af afgrænsningen giver mulighed for en bebyggelsesprocent på op til 30% ved beboelse. For erhverv er der en bebyggelsesprocent på op til 45%.

Det kræver en lokalplan at omdannet svinebruget til boliger. I denne proces vil byens borgere som minimum blive hørt i forbindelse med en høringsproces af forslaget til lokalplanen.

Borgermødet
Borgerne nævnte bekymringer omkring konsekvenserne ved en stor forøgelse af byens indbyggere. Bekymringerne omhandlede blandt andet lejeboliger vs. ejerboliger, trafikale påvirkninger, påvirkning af sammenhold i byen, fastholdelse af byens karakter som landsbysamfund samt en bekymring for flere fremtidige arealudlæg omkring byen, som ville kunne påvirke den visuelle kontakt til det omkringliggende landskab.

Borgerne så muligheder i, at en forøgelse af byens størrelse kunne sikre bedre forhold ved den tungt trafikerede hovedvej, anlæggelse af legeplads, fortove og stisystemer, udvidelse af skolebustider og busrute samt håb om anlæg af en cykelsti til Hornslet.

Kommuneplanforslag 2024
Det foreslås i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2024 at tilføje et ekstra areal til den eksisterende landsbyafgrænsning. Dette anbefales for at sikre et bedre råderum og udnyttelse af arealet, så omdannelsen kan fastholde Krajbjergs karakter som en vejsidelandsby med tilhørende grønninger.

Borgermøde i Lyngsbæk afholdt den 29. august 2024

Baggrund
Lyngsbæks særlige kendetegn ses ved boliger placeret tilbagetrukket fra vejen med udkig over natur, grønninger og bakket terræn. Lyngsbæk er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø og består af en blanding af længehuse og gårde. Hovedhusene med sadeltag af enten rødtegl eller stråtag og primært hvidpudsede facader eller bindingsværk og sekundær bebyggelse i sortmalet træ og med sadeltag.

Tre ejendomme i landsbyen er tinglyst som landbrugsejendomme. Såfremt de bliver inkluderet i landsbyafgrænsningen, vil deres udvidelsesmulighederne for driften af landbruget blive begrænset. 

Oprettelsen af en landsbyafgrænsning ved Lyngsbæk vil, sammen med udlæggelse af en rekreativ ramme for feriecenteret, sikre en fastholdelse af byens karakter. Dette giver mulighed for enkelte huludfyldelser og fastholder samtidig feriecenterets anvendelse som feriecenter.

Borgermødet
Der var en bekymring omkring, at en landsbyafgrænsning, der inkluderede feriecenteret, ville give mulighed for omdannelse af ferielejligheder til helårs lejemål og hvordan dette karaktermæssig og trafikalt ville have en stor påvirkning af landsbyen. Deltagerne med ejendomme  tinglyst som landbrugsejendom ønskede ikke at blive inkluderede i afgrænsningen.

Af muligheder var der enighed om, at en huludfyldning med enkelte boligmuligheder ville være i fin sammenhæng med byens karakter, så længe dette ikke åbnede op for udstykninger og ødelæggelse af byens landskabelige karakter og skala.

Kommuneplanforslaget 2024

Det foreslås i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2024 at udlægge en landsbyafgrænsning sammen med en rekreativ ramme. Landsbyafgræsning er udlagt så den muliggør en mindre huludfyldning i byen med en bebyggelsesprocent på 30% samt sikrer sammenhæng til det eksisterende kulturmiljø og landsbyens karakter. Landsbyafgrænsningen inkluderer ikke landbrugsejendommene samt feriecenteret. Feriecenteret udlægges derimod i sin egen rekreative ramme, der sikrer anvendelsen som feriecenter. 

Tak for alle indkomne idéer og forslag til kommuneplan 2024. Den forudgående offentlige høringsfase er afsluttet. Her har vi bedt jer indsende ideer og forslag til kommunens byskitser, landskaber, arealønsker og mødesteder. 

Høringsfasen løb fra den 8. november 2023 til den 6. december 2023. Der har været stor aktivitet i høringsfasen. Vi har modtaget 138 høringssvar, inklusive fem underskriftindsamlinger. Høringssvarene vil blive fremlagt politikerne som beslutningsgrundlag for forslaget til kommuneplan 2024. 

Borgermøde 
Der blev afholdt et borgermøde mandag d. 27. november 2023 kl. 17:00-20:00 i Kolind+, Bugtrupvej 33, Kolind. Næsten 100 borgere deltog sammen med et udvalg af politikere. Tak for et godt møde.

Spørgsmål og svar 
I høringsfasen opstod der en række spørgsmål. Vi hare forsøgt at svare på de mest gennemgående. Du finder spørgsmål og svar nederst på denne side. 

I forbindelse med udviklingen af forslag til kommuneplan 24, har Syddjurs Kommune holdt fire områdebaserede workshops med foreninger og råd i hhv. den nordlige, sydlige, østlige og vestlige del af kommunen. Omdrejningspunktet for de fire workshopper har været udvikling med afsæt i sammenhængskræft og fælles interesser på tværs af byer og landdistrikter. 

Resultaterne af workshopsne bliver en del af det politiske beslutningsgrundlag i forbindelse med kommuneplan 24.

Nedenfor ses hovedpointerne fra de fire workshops. Der har været mange temaer i spil på workshopsne, og oplistningen er ikke udtømmende.

Dialog og inddragelse

Ønske om mere dialog og inddragelse i forbindelse med byplanlægningen. Herunder, at arealændringer på landet skal ledsages af dialog, som kommunen faciliterer. På møderne har vi også erfaret, at det er meget givtigt at mødes på tværs af foreninger og råd.

Fællesskaber, fællesområder og mødesteder

Byerne på Syddjurs besidder hver især unikke kvaliteter, og er samtidig afhængige af hinanden gennem byernes mødesteder, som bliver benyttet på tværs af byernes grænser. For at understøtte de mødesteder og fællesområder, som fællesskaberne i Syddjurs udspringer af, skal byerne udvikles forskelligt. Det gælder både om at bevare og udvikle de lokale mødesteder (forsamlingshuse, dagligvarebutikker, skoler mv.) med øje for byernes egenart og sikre, at ny boligudbygning er koblet op på eksisterende mødesteder.  

Boliger til alle livsfaser

Ønske om, at der planlægges flere senior- og ældreegnede boliger i kommunens lokalområder, så alle har mulighed for at blive længst muligt i egen by.

Natur, Landbrug og Landskab

Naturen er vigtig i hele kommunen – også den bynære natur. Vi skal bevare og sikre adgang til Syddjurs unikke natur, og vi skal også beskæftige os med natur og biodiversitet, når der planlægges for boligudbygning og erhverv. 

Landbruget er en vigtig del af både produktionen af fødevare og herlighedsværdien i landskabet. Er det muligt at udpege den bedste landbrugsjord, så vi ved, hvad vi kan arbejde med?

Transport og infrastruktur

Det er vigtigt at være opmærksomme på, hvordan vi skal transportere os, når der skal udvikles nye områder til bolig og erhverv, så vi sikrer, at byer/områder ikke bliver afkoblet. Vi skal tænke i nye transportformer og bæredygtig transport.

En stor tak til alle repræsentanter fra råd og foreninger, der har givet vigtig indsigt i lokalområderne og sammenhængen i kommunen.  

Se materiale fra de fire workshops herunder

Arealbarometeret er et centralt værktøj til at understøtte det politiske arbejde med at prioritere arealudlæg, der skal medtages i kommuneplan 2024. Herigennem kan byrådet foregribe investeringer, kapacitetsspørgsmål og understøtte helstøbte samfund – både i kommunens landdistrikter og byer.

Med arealbarometeret laver administrationen en helhedsorienteret screening og vurdering, der belyser de afledte effekter af indsendte og administrativt afledte arealønsker til kommuneplan 2024. På den baggrund skabes et simpelt overblik over sammenspil mellem demografi, efterspørgsel, forudsætninger og kommunaløkonomi i relation til det enkelte areal eller plandistriktet som helhed.

Arealbarometeret ses i linket nedenfor.

Sammen med Distriktsråd og borgere i Mørke, Thorsager, Ryomgård og Kolind har vi arbejdet på byskitser. Forløbet startede i det tidlige efterår 2022 og sluttede i foråret 2024. Byskitserne skal indarbejdes i kommuneplan 2024, og offentliggøres derfor først i denne sammenhæng. Byskitserne vil være en del af planens hovedprincipper og pege på byernes helt overordnede udviklingsretninger, fortætningspotentialer samt blå og grønne forbindelser. Skitserne danner baggrund for udlæg af rammer og eventuelt justering af retningslinjer. Byskitserne er blevet til på baggrund af lokalt kendskab, forhåbninger, hensyn til lokal egenart og infrastruktur samt bindinger som hensyn til plante-og vandbaseret natur. Du kan se et par billeder fra nogle af møderne og referatet fra opstartsmødet. Tak for alle de gode input og tanker om den bedst tænkelige udvikling i jeres byer. 

Tak for de mange arealønsker der er indkommet frem til 3. marts 2023. Vi har taget alle arealønsker og ændringsforslag med til politiske prioritering i forbindelse med Kommuneplan 2024. 

De indsendte arealønsker har været screenet og fremlagt politisk, og herefter sendt i en forudgående offentlig hørings sammen med tre øvrige plan-emner; Byskitser, landskaber og mødesteder. 

I den forudgående offentlige høring har arealønsker, vilkår for realisering og prioritering været i høring for at indhente ideer og forslag til hvordan vi bedst muligt understøtter vores lokalsamfund. 

På baggrund af blandt andet de indsendte ideer og forslag til politikerne prioritere hvordan understøttelse af lokalsamfundene og ønsket om at understøtte befolkningstilvækst vil tage sig ud. 

Du kan se Byrådets prioritering af arealønsker her (punkt 447): Prioritering af arealønsker (punkt 447)

Der går ofte god tid fra idé til virkelighed. 

1. Først skal ønsket om nye arealer prioriteres.
2. Oplægget til prioritering sendes i en forudgående offentlig høring som grundlag for at gøre ønskerne til rammer (8. november til 6. december 2023).
3. Derefter skal ønskerne indarbejdes som rammer i forslaget til kommuneplanen.
4. Forslaget til kommuneplanen med tilhørende rammer sendes i offentlig høring i 8 uger (13. november 2024 til 12. januar 2025).
5. Efter den offentlige høring kan små justeringer i rammerne være mulige, planen sendes til endelig vedtagelse.
6. Når kommuneplanen er endeligt vedtaget, træder kommuneplanen som politikernes arbejdspapir i kraft.
7. Herefter er det muligt at søge om at få lokalplanlagt de nye arealer i kommuneplanen. Det er op til den enkelte jordejer at søge om lokalplanen.
8. Når vi har modtaget en ansøgning om en lokalplan, bliver den forelagt til prioritering politisk.
9. Det er op til Erhvervs og planudvalget at prioritere rækkefølgen af lokalplaner.
10. Når en lokalplan er prioriteret, skal der forberedes en igangsætningssag der beskriver forudsætningerne for at arbejde med lokalplanen.
11. Erhverv og Planudvalget godkender igangsætningen af lokalplanen. Herefter er der et fast forløb for lokalplanens udarbejdelse. Forløbet indeholder mindst en høring af naboer, interessenter og myndigheder.
12. Når lokalplanen er endeligt godkendt, er det muligt at søge om byggetilladelse til projekter inden for lokalplanen. Det er muligt at fortsætte med de aktiviteter, der er i området inden det blev lokalplanlagt. Der er ikke tidsfrist for hvornår lokalplanen skal være udnyttet.  
13. I nogle tilfælde, hvor større byområder skal sikres en sammenhæng, er det en fordel at definere overordnet strukturplan for området, inden lokalplaner for enkelte byfunktioner (bolig, institution, erhverv og lignende) sættes i gang.

Da planlægningen er afhængig af frivillighed, kan det tage mange år før et rammelagt areal bliver omsat med en lokalplan. Nogle gange sker det ikke inden for den 12-årige periode kommuneplanen gælder. Det kan derfor være en god idé at væbne sig med tålmodighed. 

Først skal det politisk prioriteres at arbejde med arealønsket og gøre arealet, eller en del af arealet, til en eller flere kommuneplanrammer.

Omstændighederne ved at gøre et areal ønske til en ramme, er blandt andet beskrevet i arealbarometeret.

Arealbarometeret beskriver med grøn, gul og rød hvor mange hensyn der skal tages i en efterfølgende planproces og dermed også hvor omstændigt det er at skabe samspil mellem elementerne der er vurderet i barometeret. Tilpasningen af rammen og den senere lokalplanproces får indflydelse på antallet af boligenheder, hensyn til natur og miljø, lokale stiforbindelser, sammenhænge og lignende.

Tilpasningen når vi skal skrive forslaget til kommuneplanen, kan gennemføres på to måder: 

1: Arealønskets område bliver reduceret med hensyn til forskellige faktorer fra arealbarometeret og denne forudgående offentlige høring. Rammeområdets grænse tilpasses og minimeres. Det begrænser også hvad vi kan regulere, som potentielt kan have en lokal merværdi. Planlægningsområdet er begrænset og styring af arealerne uden for eksempelvis et boligområde er meget begrænsede.  

Eksempel: Der er at søområde med nogle store fuldkronede træer inden for et arealønske. Træerne er meget karakteristiske for området. Søen er §3 beskyttet. I dette eksempel (1) bliver rammen trukket uden om træer og sø. Nu kan vi ikke skrive i en lokalplan, at træerne skal bevares. Vi kan heller ikke sikre at sø-området bliver et aktiv for bebyggelsen. 

2:  At arealønsket opdeles i flere typer rammeområder (som rekreativ, bolig, erhverv) eller at vi med samme rammens udformning og indhold sikrer at vi passer på de lokale værdier når vi skal lokalplanlægge området.

Eksempel: Der er at søområde med nogle store fuldkronede træer inden for et arealønske. Træerne er meget karakteristiske for området. Søen er §3 beskyttet. I dette eksempel (2) kan en samlet ramme indeholde både sø, træer og byggeri. Området kan også deles op i en ramme til rekreative formål for sø-området og en til byggeri. Nu kan vi skrive i en lokalplan at træerne skal bevares og at vi ikke laver stier i søens nærhed, så den får ro til at passe sig selv. Samtidig er det grønne område et aktiv for bebyggelsen.

Antallet af boligenheder, der fremgår enten af et arealønske eller i en basal udregning er altid vejledende. Det vejledende består i, at vi arbejder med et udgangspunkt, som skal justeres i en længerevarende proces. Denne forudgående offentlige høring er en del af processen.

På dette tidspunkt i planlægningen er det meget uvist hvor mange boligbyggemuligheder der reelt bliver mulighed for i et arealønske.  Antallet bliver justeret hvis det bliver besluttet at fremme ønsket med en ramme for dele af eller hele området. Det er helt afhængig af hvordan arealønsket ender med at blive tilpasset som ramme ,hvordan arealet bliver lokalplanlagt og sidst, hvad der bliver givet byggetilladelse til. 

Se i øvrigt svar på hvordan og hvornår et arealønske bliver til virkelighed. 

Det kan tage mange år. Også ud over de 12 som Kommuneplanen sætter en retning for. For større sammenhængende byområder er det som udgangspunkt godt at starte planlægningen med en strukturlokalplan.

En by uden en byskitse har samme muligheder, som en by med byskitse, men uden et samlet overblik.

Forskellen er, at overvejelserne, der er indtænkt med et byskitse som udgangspunkt skal gøres hver gang der er et arealønske for den pågældende by.

Det er derfor både muligt at lave nye rammer til byformål i tilknytning til byen, eller fortætte i en by uden en byskitser. Det er naturligvis også muligt at arbejde med fritidsområder og stiforbindelser i og omkring byen og arbejde med lokal merværdi, når arealer lægges ud.

Strukturplanen fastlægger det, der binder et nyt byområde sammen. Det kan være byområdets rekreative områder, overordnede veje og stier, håndtering af regnvand og forsyning. Planen kan også definere hvordan de enkelte byfunktioner skal flettes sammen, og er dermed også med til at definere kvaliteten i det kommende byområde.  

På baggrund af strukturplanen bliver de enkelte bolig- institutions-, erhvervsområder og lignende lokalplanlagt. 

Hvor og hvornår der skal fastlægges en strukturplan kan typisk være en selvstændig proces, og behøver derfor ikke være en del af kommuneplan 2024. Dog indgår det som en del af anbefalingerne til den forudgående offentlighed hvor det kan være gavnligt at arbejde med strukturplaner. 

Hvornår er fristen for indsende forslag? 
Der var sidste frist for at indsende forslag til arealudlæg fredag den 3. marts 2023.

Hvad bruger vi arealønskerne til? 
De ønsker, der er til ny anvendelse af kommunens arealer, bliver fremlagt til politisk prioritering, så de kan indgå i den langsigtede kommuneplan. Hvis arealerne fremgår af kommuneplanen, er det udtryk for at byrådet vil arbejde for at arealerne kan realiseres inden for en 12-årig periode. Det er dog op til den enkelte jordejer selv at bede om at få arealet planlagt til den ønskede anvendelse.

Hvad er kommuneplanen? 
Kommuneplanen er byrådets plan for, hvordan de vil arbejde for kommunens arealer i en tolvårig periode. Vi er i gang med at forberede den næste kommuneplan, kommuneplan 2024. I den har vi særligt fokus på et tydeligere hensyn til miljø og klima, merværdi i arealanvendelsen og bæredygtig transport.

Kommuneplanen bliver først bindende for en jordejer, når der bliver vedtaget en lokalplan eller en landzonetilladelse.

Hvornår bliver ønsker til virkelighed? 
Der går ofte god tid fra idé til virkelighed. Da planlægningen er afhængig af frivillighed, kan det tage mange år før et rammelagt areal bliver omsat med en lokalplan og herefter bebygget. Nogle gange sker det ikke inden for den 12-årige periode kommuneplanen gælder. Lige nu er tidsrammen for nye arealudlæg: 

1. Ønsker om nye arealer skal prioriteres. Det sker i sommeren 2023.

2. Derefter skal ønskerne indarbejdes som rammer i forslaget til kommuneplanen. Forslaget sendes i offentlig høring i vinteren 2024.

3. Når kommuneplanen er endeligt vedtaget i sommeren 2024, træder politikernes arbejdspapir i kraft.

4. Herefter er det muligt at søge om at få lokalplanlagt de nye arealer i kommuneplanen, hvor der er udlagt rammer. 

5. Det er op til den enkelte jordejer at søge om lokalplanen.

6. Når vi har modtaget en ansøgning, bliver projektet sat i kø.

7. Køen prioriteres to gange årligt i Erhvervs og Planudvalget. 

Da planlægningen er afhængig af frivillighed, kan det tage mange år, før et rammelagt areal bliver omsat med en lokalplan og herefter bebygget. Nogle gange sker det ikke inden for den 12-årige periode kommuneplanen gælder.