Billeder og video

Her kan du læse om, hvordan vi bruger billeder og video i vores kommunikation

Vi bruger billeder og videoer til

  • at lave intern dokumentation i forbindelse med sagsbehandling
  • at vise de mange tilbud og aktiviteter i kommunen

Vi er meget opmærksomme på, hvilket materiale vi bruger. Vi offentliggør ikke billeder eller videoer, der er krænkende, udstillende eller på anden måde er mod din interesse.

Vi bruger ikke billeder og video i kommerciel sammenhæng.

Hvor bruger vi billeder og videoer? 

Vi bruger primært billeder og videoer på vores hjemmeside, sociale medier og fagsystemer, der både bruges til intern dokumentation og ekstern kommunikation. 

Retsgrundlag 

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger findes i lovgivningen om databeskyttelse. Der er primært tale om

  • databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk 1, litra e ved offentliggørelse af oplysninger og intern dokumentation
  • databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk 2. litra f ved intern dokumentation

Offentlig myndighed

Som offentlig myndighed må vi registrere og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt som
led i vores arbejde som myndighed. 

Samtykke

Der kan i enkelte tilfælde være behov for at indhente dit samtykke til at registrere og behandle dine personoplysninger. 

Hvordan kan jeg få slettet et billede eller en video?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker materiale af dig selv eller dit barn slettet. Du kan kontakte os gennem Borgerservice på syddjurs@syddjurs.dk eller 87 53 50 00

Hvis du ønsker at få et billede slettet fra Aula, der bruges af vores skoler og daginstitutioner, anbefaler vi, at du tager kontakt til skolen eller institutionen. 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til kommunens generelle behandling af personoplysninger kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00