26.07.2024

Kogepåbud til AquaDjurs - Hejlskov Østre Vandværk

I forbindelse med rutinemæssige drikkevandskontroller på AquaDjurs - Hejlskov Østre Vandværks forsyningsnet er der påvist bakterier i drikkevandet.

Syddjurs Kommune har efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, udstedt et kogepåbud til AquaDjurs - Hejlskov Østre Vandværk. Det betyder, at vandværket skal orientere forbrugere, om at det anbefales, at alt vand til drikkevandsformål og madlavning skal koges.

 

Der er påvist coliforme bakterier.

 

Påvisning af coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord. Coliforme bakterier findes også i menneskers og dyrs tarmkanal. Dermed kan der være risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier.

 

Hvis man bliver syg, skal man rette henvendelse til egen læge.

 

AquaDjurs - Hejlskov Østre Vandværk indvinder omkring 8.500 kubikmeter årligt og forsyner omkring 25 forbrugere med vand. Forbrugerne er primært parcelhuse.

 

Kogeanbefalingen gælder, indtil nye analyser har påvist, at forureningen er ophørt. Vandværket har oplyst at nye analyser er bestilt.

For yderlige information kan der rettes henvendelse til AquaDjurs - Hejlskov Østre Vandværk. Hjemmeside: www.aquadjurs.dk

 

På kortet kan man se AquaDjurs - Hejlskov Østre Vandværks forsyningsområde.

 

Syddjurs Kommune, Grundvandsgruppen