28.05.2024

Det mobile borgmesterkontor rykker til Kolind

Det mobile borgmesterkontor rykker til Kolind tirsdag den 4. juni. Her venter bl.a. åbent kontor på biblioteket, walk and talk i lokalområdet og besøg hos idrætsforeningen. 

Når borgmesteren flytter sit kontor ud til forskellige lokalområder i kommunen, planlægger vi dagen som en kombination af for eksempel virksomhedsbesøg, dialog med lokale repræsentanter, åbent kontor på et centralt sted i byen og såkaldte walk and talks, som er uformelle gåture rundt i området til centrale interessepunkter.

 

Som udgangspunkt, når det mobile borgmesterkontor besøger et lokalområde, er der offentlig adgang til mobilt kontor samt walk and talk. De øvrige programpunkter er forbeholdt virksomheden selv samt Borgmesteren.

 

Pressen er velkommen på virksomhedsbesøg og institutionsbesøg, og opfordres til at melde sin ankomst af hensyn til praktikken.

 

Borgmester Michael Stegger Jensen rykker sit kontor til Kolind tirsdag den 4. juni 2024. 

 

Kom og mød Borgmesteren og få en dialog om det, der optager dig.

 

Dagens program byder på:

 

Kl. 08.00-09.30: Virksomhedsbesøg hos MC Tag.
 

Kl. 10.00-12.00: Åbent kontor i Kolind+ på biblioteket. Bugtrupvej 33, 8560 Kolind.

 

Kl. 13.00-13.45: Besøg hos Folkestedet Grøn Kors, Folkestedets UngeNetværk (FUN) og Kolind Balladeband.
 

Kl. 14.00-14.45: Besøg hos Kolind-Pederstrup Idrætsforening.

 

Kl. 15.00-16.30: Åbent kontor i Kolind+ på biblioteket. Bugtrupvej 33, 8560 Kolind.

 

Kl. 16.30 - 17.45: Walk and talk. Start ved Kolind+
 

Walk and Talk er uformelle gåture for borgere, Borgmester og Byrådsmedlemmer i Syddjurs Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.

 

Det næste besøg i rækken er den 20. august i Mørke.

 

Besøg i 2024: 

23. januar: Vrinners

20. februar: Balle

19. marts: Følle

16. april: Knebel

7. maj: Ugelbølle

4. juni: Kolind

20. august: Mørke

17. september: Nimtofte

8. oktober: Pindstrup

26. november: Thorsager

10. december: Ryomgård

 

Ret til ændringer forbeholdes.