Landsbyfornyelsespuljen
En lovbestemt pulje som Bolig- og Socialstyrelsen har afsat til landsbyfornyelse og udvikling af byer under 4.000 indbyggere samt det åbne land.
Fordeling af puljens midler
Puljen fordeles hvert år i februar til kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle. Statens tilskud forudsætter en kommunal finansiering på 40 % af den statslige ramme. Kultur- fritid- og landdistriktsudvalget fastsætter hvert år retningslinjer og kriterier for tildeling af puljens midler.
Syddjurs Kommune har i 2024 en samlet pulje på 3.441.851 kr. Puljen kan anvendes frem til 28. februar 2026.
I 2024 har udvalget prioriteret tilskud til nedrivninger af tomme og forfaldne boliger, bygningsforbedring af nystartede bofællesskaber, bygningsforbedringer i områder med områdefornyelse og bygningsforbedring af bevaringsværdige bygninger, forsamlingshuse og boliger i øvrigt.
Læs mere om kriterierne under Landdistrikter.
Ansøgning
Puljen kan ansøges løbende med brug af et digitalt ansøgningsskema. Kompetencen til at godkende tilskud i henhold til byfornyelsesloven er uddelegeret til administrationen efter retningslinjer vedtaget af Udvalget, som en byfornyelsesbeslutning. Tilskud over 100.000 kr. skal tinglyses.
Kultur og Fritid
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 17:00
Fredag
10:00 - 12:00