Talentpuljen
Støtte til udviklingen af kommunens talenter med tilskud til talentudviklende aktiviteter
OBS: Puljen åbnes i foråret 2025 med ansøgningsfrist 1. april 2025.
Hvem kan søge?
- Musikere, kunstnere og andre kreative talenter bosat i og med fast tilknytning til Syddjurs Kommune
- Idrætsudøvere der er medlem af en forening eller klub under Danmarks Idræts-Forbund
- Idrætsudøvere som er medlem af en forening eller klub i Syddjurs Kommune og som repræsenterer samme forening eller klub ved al deltagelse i turnering og stævner
- Idrætsudøvere som har en fast træningstilknytning til en lokal forening eller klub i Syddjurs Kommune
- Ansøgere skal have et højt niveau og et særligt talent indenfor sit felt
- Ansøgere skal være elite- eller talentudøvere, som på ansøgningstidspunktet er under 22 år
- En ansøger kan maksimalt opnå støtte fra Talentpuljen 3 år i træk
- Professionelle udøvere kan ikke modtage støtte fra Talentpuljen.
Puljen støtter
- Aktiviteter og projekter, som ligger uden for de lokale klubbers eller foreningers almindelige drift og som klubben eller den enkelte idrætsudøver ikke eller kun vanskeligt kan sætte i gang uden støtte fra puljen
- Aktiviteter og projekter, som ligger uden for almindelig drift og som det enkelte talent ikke eller kun vanskeligt kan sætte i gang uden støtte fra puljen
- Udgifter forbundet med stævner, camps, undervisning/coaching og lignende.
- Støtte til trænerløsninger, trænere/ledere uddannelse samt forenings-/klubudvikling gives kun til træneraktiviteter som er målrettet elite- eller talentudøvere, som på ansøgningstidspunktet er under 22 år
- Puljen kan støtte udviklende tiltag med op til 5.000 kr. pr. talent, eller 10.000 kr. for et hold.
Vurderingskriterier
Ansøgningen vurderes af et udvalg af fagprofessionelle ud fra de oplistede kriterier herunder. Udvalget indstiller til beslutning i Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalget.
- Beskrivelsen af baggrunden for ansøgningen, herunder dokumentation for ekstraordinære udgifter i forbindelse med talentudvikling
- Beskrivelsen af hvad der søges støtte til med dokumentation for ansøgers niveau - hold eller individuelt i form af resultater og status på ansøgers oprykning eller udtagelse til stævner på nationalt og internationalt niveau. På Kulturområdet kan dokumentationen være indspilninger, kunstværker og lignende. Derudover referencer som trænere, undervisere, forbund, anmeldelser, omtale eller lignende.
- Beskrivelsen af hvordan aktiviteten er målrettet elite- eller talentudvikling. Visioner og handleplaner for ansøger(e) i et talentudviklingsprogram skal vedlægges
- Ansøgt beløb samt budget for ansøgningen.
Senest fire uger efter afvikling af de tilskudsgivende aktiviteter, skal tilskudsmodtager indsende en beskrivelse af talentforløbet med dokumentation for afholdte udgifter i henhold til bevillingen samt stille sig til rådighed med henblik på at få lavet presseomtale med foto.
Ansøgningsfrist
Puljens midler uddeles én gang årligt. Ansøgningsfristen er 1. april.
Behandling og svar
Ansøgningerne behandles af Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget på deres møde i maj. Du kan forvente svar inden 1. juni.
Du vil modtage en kvittering på din ansøgning i e-Boks.
Kultur og Fritid
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 17:00
Fredag
10:00 - 12:00