Valg til Kunstrådet

Vil du være med til at lægge linjerne for kunsten i Syddjurs?

Hvem skal i kunstrådet?

Nu har du mulighed for at søge om en plads i Kunstrådet Syddjurs.

Kunstrådet er Syddjurs Kommunes kunstfaglige organ, som har til formål at styrke den professionelle billedkunsts potentiale, støtte initiativer og vejlede i forbindelse med større billedkunstneriske projekter.

Billedkunstrådet består af 6 medlemmer, hvoraf 4 medlemmer har baggrund i gruppen af professionelt udøvende billedkunstnere eller har kunstkyndig baggrund og kendskab til formidling, 1 medlem er udøvende kunsthåndværker, og 1 medlem med arkitektfaglig baggrund fra en statsanerkendt arkitektuddannelse.

Kunstrådet honoreres med mødediæter og har et lille budget, som de råder over hvert år til forskellige projekter. Kunstrådet tager på en årlig studietur for at hente inspiration til det videre arbejde.

Rådets medlemmer sidder for to år af gangen, og vælges på baggrund af indkomne ansøgninger af Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget. 

Hvem mangler vi?

Kunstrådet søger lige nu tre medlemmer.

De tre medlemmer skal ifølge Kunstrådets vedtægter indgå på følgende pladser:

  • én uddannet arkitekt
  • én skal arbejde professionelt med kunstformidling
  • én skal være professionel kunstner. Professionelle kunstnere defineres her som en person med en færdiggjort kunstuddannelse, konsekvent billedkunstnerisk udstillingsvirke eller medlemskab af BKF.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning samt et CV senest 9. september til kulturogfritid@syddjurs.dk

 

Lise Grankvist Larsen

Kulturkonsulent

Kultur og Fritid

Mandag-Tirsdag

10:00 - 15:00

Torsdag

10:00 - 17:00

Fredag

10:00 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft