Børneattester
Erklæring om indhentning af børneattest
Børneattester
Alle foreninger med aktiviteter for børn under 15 år skal indhente børneattester på trænere og ledere.
Børneattester kan hentes og udfyldes via nedenstående link.
Foreninger, der ikke afgiver børneattesterklæringen vil IKKE modtage tilskud eller få anvist lokaler til foreningen.
Kultur og Fritid i Syddjurs Kommune skal kun have erklæringen om, at foreningen overholder loven om børneattester. Selve børneattesterne skal aldrig indsendes, men er udelukkende til foreningens interne brug.
Hvis Syddjurs Kommune har modtaget erklæringen, og det efterfølgende viser sig, at foreningen ikke har indhentet børneattester, kan Syddjurs Kommune tilbageholde meddelte tilskud, kræve tilbagebetaling af tilskud og fratage foreningen retten til at benytte anviste lokaler indtil børneattesterne er indhentet.
Erklæring om overholdelse af loven
Alle foreninger skal også afgive en erklæring om, at foreningen overholder loven til Syddjurs Kommune.
Reglerne om at man skal afgive en erklæring, gælder også folkeoplysende foreninger, der ikke har aktiviteter for børn under 15 år, for eksempel aftenskoler og voksenforeninger. Disse foreninger behøver dog ikke at indhente børneattester.
Erklæringen skal afgives én gang årligt, senest den 15. august via foreningssystemet Conventus
Kultur og Fritid
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 17:00
Fredag
10:00 - 12:00