§ 18 puljen

Tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18

Hvem kan søge?

Alle der varetager specifikke, afgrænsede frivillige sociale indsatser og aktiviteter i Syddjurs Kommune kan søge om tilskud fra puljen. Dette kunne for eksempel være:

  • Lokale frivillige sociale foreninger og organisationer
  • Landsorganisationer med lokalorganisationer i Syddjurs Kommune, eller landsorganisationer der laver aktiviteter for borgere i Syddjurs Kommune.
  • Netværks- og selvhjælpsgrupper
  • Idrætsforeninger der specifikt arbejder med aktiviteter rettet mod målgruppen for frivilligt socialt arbejde

Puljen støtter

Hvert år uddeler Syddjurs Kommune midler til støtte af frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18), med henblik at styrke og støtte op omkring den indsats, som frivillige yder i arbejdet for at forebygge og forhindre sociale og sundhedsmæssige problemer blandt udsatte borgere.

Vurderingskriterier

Ansøgningerne vurderes ud fra § 7 i Retningslinjer og forretningsorden for Frivilligrådet:

  • Indsatser der har et konkret socialt formål og primært udføres af frivillige
  • Indsatsen skal primært være rettet mod borgere bosat i kommunen
  • Den frivillige indsats skal være til gavn for andre end én selv og ens familie
  • Der kan ydes støtte til frivillige foreninger
  • Der kan ydes støtte til to- eller tre-årige indsatser, som kan være enten nye eller etablerede aktiviteter
  • Der kan ydes støtte til indsatser, som understøtter et årligt tema besluttet af Frivilligrådet. Frivilligrådet modtager forinden et skriftligt oplæg med mulige temaer fra Syddjurs Kommune. Det skriftlige oplæg kan eventuelt suppleres med en mundtlig dialog mellem Frivilligrådet og Syddjurs Kommune
  • Der ydes ikke støtte til enkeltpersoner men til aktiviteter målrettet afgrænsede grupper
  • Der kan ydes tilskud til transport af udflugtslignende karakter, hvor tilskuddet afstemmes med antallet af deltagere
  • Der ydes ikke tilskud til transport til/fra aktiviteten; dog kan grupper, der har særlige fysiske og mentale udfordringer, få tilskud til transport til/fra aktiviteten
  • Der ydes ikke tilskud til husleje, forplejning, løn eller andre drifts- og administrationsudgifter
  • Der kan dog ydes tilskud til honorar til enkeltstående oplæg og enkeltstående instruktioner inklusive transport. Tilskuddet afstemmes efter antallet af deltagere.

 

Puljen administreres af Frivilligrådet.

Du kan læse mere om rådet og retningslinjer for puljen i forretningsordenen.

Ansøgningsfrist

Puljen har ansøgningsfrist d. 15. september, hvor du har mulighed for at søge om tilskud forud for det efterfølgende år. Derudover er det i 2024 stadig muligt at søge om tilskud løbende. 

Årets tema til § 18 2025 - Børn og unge med skolevægring

Frivilligrådet har reserveret en del af 2025s § 18 pulje til frivillig-indsatser, som retter sig mod børn og unge med skolevægring. Det er med andre ord ikke hele men kun en del af 2025s § 18 pulje, som er reserveret til frivillig-indsatser rettet mod børn og unge med skolevægring.

Temaet er karakteriseret ved, at der er tale om en såkaldt ”multifaktoriel problematik”. Det vil sige, at der er mange årsager til skolevægring.

Da der er mange årsager til skolevægring, er der også mange veje til en løsning. Derfor kan frivillige aktører og de fagprofessionelle bidrage med hver deres indsatser, som i sidste ende hjælper børn og unge med at blive ved med at gå i skole.

Behandling og svar

Ansøgningerne behandles af Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget på indstilling fra Frivilligrådet.

Har du sendt en ansøgning forud for d. 15. september til aktiviteter i det efterfølgende år, kan du forvente svar ved årets udgang.
Har du i stedet sendt en ansøgning om tilskud i 2024, kan du forvente et svar efter 1-2 måneder. 

Du vil modtage en kvittering på din ansøgning i e-Boks. 

Økonomi

Ansøgere skal anvende kommunens skabelon for budget og finansieringsplan, som kan downloades her.

Birgitte Damgaard Nielsen

Civilsamfundskonsulent

Kultur og Fritid

Mandag-Tirsdag

10:00 - 15:00

Torsdag

10:00 - 17:00

Fredag

10:00 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft