Den tørre natur

Syddjurs er noget særligt, fordi vi har så meget af den blomsterrige Molsnatur. Overdrevsnaturen er vigtig for rigtigt mange svampe og planter og de sommerfugle, bier og andre insekter, der lever af dem. Og alt det, der lever af dem...

Græsning er ikke bare græsning. Forskellige dyrearter giver forskellige resultater, også afhængigt af, hvordan de bruges.

Den gode afgræsning ligner den naturlige græsning, som vilde heste, okser og hjorte ville lave med græsning året rundt og uden tilskudsfodring og medicin (medmindre dette er nødvendigt jf. lovgivningen).

Så spiser dyrene af kratplanterne om vinteren, og græsset er kort, når foråret starter og blomsterne skal spire. Samtidig er der ikke så mange dyr om sommeren, at blomsterne bliver trådt ned eller spist.

På den måde bliver græsningen ikke naturpleje. Den bliver en integreret del af naturen.

Hvis man kun græsser i vækstsæsonen og med så mange dyr, som der er mad til, bliver græsset og blomsterne spist, når sommerfugle, bier og resten af naturen er fremme og har brug for det.

I en mild vinter vokser græsset bare videre efter dyrene er taget af, og så starter næste forår med en tæt græsmåtte, som ingen blomster kan skyde op igennem. 

Græsning er vigtig. Den gode græsning handler om, hvad man efterlader, ikke om, hvad man fjerner.

• Helårsgræsning er bedst.
• Vintergræsning er næstbedst.
• Sommergræsning skal være meget let.
• Udgangspunktet er, at der ikke fodres.
• Får spiser alt og skal bruges om vinteren.
• Hårdføre køer og heste er gode. De spiser meget græs og fremmer alt andet.
• På tørre områder skal der være ca. 2-3 hektar pr voksen ko eller hest. 
• På mindre arealer flyttes dyrene, når der er spist op.