By, have og vej

Haver og bynatur kan være rigtigt dårlig natur, hvis de drives hårdt og holdes pæne og ryddelige. Men hvis de får lov at folde sig ud, kan de være fremragende for mange insekter, især bier. De har nemlig noget, der mangler i meget af den rigtige natur: Variation og mange forskellige levesteder på meget lidt plads.

I den gode, vilde have uden gødning og gift er der læ, sol, skygge, tørt og fugtigt, og der er måske et gammelt træ og kvasbunker, kompostbunker og dødt ved. Og så kan der være blomster hele sommeren. Faktisk kan det ufriserede parcelhuskvarter blive en god efterligning af den lysåbne, naturlige græsningsskov med lysninger og masser af liv. Vi har erstattet Kronhjort og Urokser med plæneklipper, men ellers ligner det faktisk meget godt.

Græsslåningen er afgørende for, hvor meget natur, vi får i haver, parker og vejkanter. Her er et par gode råd:

• Slå græsset kort og tit om foråret indtil sommerblomsterne begynder at komme frem i april-maj. 
• Lad blomsterne blomstre af og sætte frø (også mælkebøtter).  Slå eventuelt græsset i 25 cm højde, hvis du eller naboen har høfeber, men lad blomsterne være.
• Slå græsset når alle blomsterne har sat frø i august-september.
• Slå græsset helt kort langt ind i efteråret.
• Nyd det og vær doven med god samvittighed :-)

Udsåning er landbrug og parkdrift, men i naturforvaltning er det en helt unødvendig falliterklæring. Natur er det, der kommer, når vi giver plads til det. Det er ikke noget, vi sår, og der er næsten altid bedre alternativer.

De fleste frøblandinger indeholder en masse indførte arter, og selv hvis der er hjemmehørende arter med, kan de give en genetisk forurening i naturen. De kan være avlet fra fremmede stammer, der ikke er tilpasset de danske forhold, og hvis de blander sig med de vilde danske bestande, kan de svække dem. Tit er der også enårige arter med, der godt nok blomstrer flot det første år, men ikke holder ud i længden. Så skal man udså igen og igen.

Og hvad sker der, hvis man skifter frøblanding eller nedlægger blomsterbedet? Hvad med de arter, der er flyttet ind og er blevet afhængige af lokaliteten og præcis de plantearter, der er udsået første gang?

Det er meget bedre at skabe permanente løsninger og fjerne årsagen til, at der mangler blomster. Det er som regel græs, for hård græsning eller for hyppig slåning.

Parker og grønne områder er udlagt til rekreative interesser, og en del af det kan sagtens være et mylder af liv.

Syddjurs Kommune har igangsat forsøg i byparkerne i Rønde og Hornslet, hvor vi slår græsset mindre, så der bliver plads til mælkebøtter, kløver og andre vilde blomster. Vi vil også forsøge med andre tiltag, f.eks. at udlægge kvasbunker, døde træer og andet, der kan blive til levested for planter og dyr.

Som grundejerforening kan man jo gøre det samme på fællesarealer, og vi giver gerne gode råd om, hvad man kan gøre. Send en mail med fotos af arealerne til natur@syddjurs.dk, så har vi sikkert et tip.

Vejkanter har aldrig været ødelagt af opdyrkning eller for hård græsning, så mange steder kan de faktisk rumme fin natur. Og så kan de være forbindelser mellem naturområder og nå ud i alle dele af kommunen.

Nøglen til at få god natur i vejkanterne er at komme af med græsset med den rigtige slåningsdrift, men det skal passe med trafiksikkerheden.

Vi har igangsat et forsøg, hvor vi slår vejkanterne midt i maj, snarere end i juni. Det går ud over de store græsser og Vild kørvel, men giver plads til flere blomster senere på sommeren, og de får lov til at blomstre færdig.

Vi har faktisk en drøm om at brænde vejkanterne af i stedet, for det giver meget mere plads til de vilde blomster end slåningen gør.