Offentlige skove
Offentlige skove er ejet af kommunen, staten, Folkekirken eller en offentlig stiftelse. Læs mere om retningslinjerne her.
Hvordan må jeg færdes i offentlige skove?
Du kan læse mere om regler og retningslinjer på området, ved at trykke på linksene nederst på siden. Her har du en kort oversigt over vigtige emner.
Hvad må jeg?
I offentlige skove må du færdes hele døgnet.
Du må gå overalt, men kun cykle på veje og stier, der er egnet til almindelige cykler. Hvis en sti kræver en mountainbike, er det altså ulovligt at cykle på den.
Du må gerne plukke frugter, svampe, kogler osv., så længe det kun er til eget brug.
Hunde
Hunde skal altid være i snor.
Ridning
Du må gerne ride i skridt, trav og tølt på asfalterede veje, stenlagte veje eller grusveje der er bredere end 2,5 m i offentlige skove. Derudover kan der derudover være veje, hvor et skilt viser, at ridning er tilladt. Du må også gerne ride i skovbunden, så længe du undgår områder med nye planter og unge træer. Ridning er ikke tilladt på fortidsminder eller gravhøje der eventuelt skulle ligge i skoven. Brug gerne rabatten når du rider på grusveje og husk at vis hensyn til folk der kommer forbi. Det kan du gøre ved at sænke farten og trække ind til højre.
Ild
Du må kun tænde bål på markerede lejrpladser, shelterpladser eller lignende.
Bevar naturen og larm
- Du må ikke ødelægge eller opgrave planter, træer eller buske i skoven, men det er tilladt at klippe grene af løvtræer, der er over 10 m høje.
- Du må heller ikke skræmme dyrene i skoven eller skade deres reder, huler, yngel eller æg.
- Du må ikke larme med f.eks. højtalere, musikinstrumenter osv..
Begrænsninger for adgang
Den offentlige ejer kan indføre begrænsninger for færdsel for f.eks. cykling eller ridning på stier, hvor det giver problemer, eller hvor der afholdes jagt. Hvis der er nogle begrænsninger for adgang skal det skiltes, så følg generelt skiltningen på området.
Natur
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00