Jobcenter

Rundbordssamtaler er et vigtigt redskab til at arbejde med fastholdelse af medarbejdere, som er i risiko for at blive eller allerede er blevet langvarig sygemeldt.

En rundbordssamtale kan samle alle relevante parter til en drøftelse af, hvordan udfordringer klares med gode løsninger. Deltagerne i en rundbordsamtale kan variere, men det kan være en god ide at overveje at invitere Jobcentret med ind til en rundbordssamtale enten før eller under en sygemelding.

Ud over at bidrage med viden om sygdom og arbejde kan Jobcentret bl.a. bidrage med viden om

• fastholdelse
• planlægning af optrapningsplaner
• hjælp til omplacering
• reglerne omkring delvis raskmelding
• viden om personlig assistance og hjælpemidler
• aftale vedrørende kronisk sygdom

Hvis en sygemelding forventes at vare mere end otte uger, har kommunens Jobcenter pligt til at afholde en personlig opfølgningssamtale med den sygemeldte.

Til samtalen skal Jobcentret sammen med den sygemeldte udarbejde en plan for, hvordan den sygemeldte hurtigst muligt kan komme tilbage i job. Jobcentret kan inddrage arbejdsgiveren ved bl.a. at afholde en rundbordssamtale.

En plan for tilbagevenden til arbejdet kan indeholde opstart på nedsat tid, beskæftigelsestilbud med sundhedsmæssigt indhold, praktik i andre arbejdsopgaver på medarbejderens arbejdsplads eller på en anden arbejdsplads samt løbende samtaler på Jobcenret.

Hvis du har en medarbejder, som ikke kan varetage sit arbejde fuldt ud på grund af sygdom, kan en delvis raskmelding/sygemelding være et godt redskab til at fastholde medarbejderen i jobbet.

En delvis sygemelding kan bruges til medarbejdere, som i en periode er delvist fraværende fra arbejdet grundet behandlinger eller som kun kan klare dele af sit normale arbejde.

En delvis raskmelding kan bruges til medarbejdere, som har været fuld sygemeldt og skal vende tilbage til arbejdet, men har behov for at begynde på nedsat tid og derefter trappe op i tid.

Arbejdspladsen kan søge refusion for de timer, som den sygemeldte medarbejder ikke kan arbejde.

For at kunne bruge en delvis raskmelding/sygemelding og dermed få refusion fra kommunen, er det en forudsætning, at medarbejderen er sygemeldt i mindst fire timer om ugen, og at det er sygdom hos medarbejderen, som forhindrer denne i at varetage sit arbejde.

Udgangspunktet i sygedagpengeloven er, at en person kan få sygedagpenge i op til 22 uger indenfor de seneste ni måneder. Derefter indtræder revurderingstidspunktet, hvor sygedagpengene skal stoppe. Der kan undtagelsesvist ske forlængelse af sygedagpengeperioden, hvis personen er omfattet af en ud af syv forlængelsesmuligheder.

Hvis sygedagpengeperioden udløber, og der ikke er forlængesesmuligheder, har personen ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder dog kun, hvis personen stadig er syg og ikke vurderes at kunne varetage et arbejde på grund af sygdom.

Hvis du som arbejdsgiver udbetaler løn under sygdom, vil du indtræde i din medarbejders ret til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen er som hovedregel mindre end sygedagpengeydelsen. 

Hvis din medarbejders ret til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ophører, ophører din ret til refusion også.

Personlig assistance

Personlig assistance er en ordning til at hjælpe personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med at opnå eller fastholde et arbejde samt til at kunne deltage i efter- og videreuddannelse.

Den personlige assistent kan være en person, der er ansat eller skal ansættes i virksomheden, eller det kan være virksomhedens indehaver. Den personlige assistent må kun hjælpe medarbejderen med praktiske arbejdsfunktioner. De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal personen med handicap selv kunne udføre.

Den personlige assistents opgaver kan fx være:

• Praktisk bistand til specifikke løft, sekretær- eller chaufførbistand og korrekturlæsning
• Tegnsprogstolkning
• Særlig personlig støtte til struktur, overblik og kvalitetssikring af opgaver.

Jobcentret vurderer den ansattes behov for assistance i den konkrete situation, og det bevilgede timetal afhænger af personens behov. Hvis medarbejderen er ansat 37 timer om ugen, kan denne som udgangspunkt få personlig assistance i op til 20 timer om ugen. Hvis medarbejderen har flere eller meget omfattende funktionsnedsættelser, kan denne i særlige tilfælde få bevilget personlig assistance i op til fuld tid.

Hjælpemidler

Personer med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, hvis funktionsnedsættelsen medfører udfordringer i at udføre et arbejde. 

Hjælpemidlet kan bevilges som udlån eller tilskud.

Det er en betingelse, at hjælpemidlet er afgørende for, at medarbejderen kan varetage sit job. Hjælpemidlet må ikke være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen og udgiften skal ligge ud over, hvad arbejdsgiver forudsættes at afholde.

Hjælpemidler kan ud over en mindre tilpasning af arbejdspladsen fx være:

• specielt pc-udstyr til blinde og svagtseende

• audioudstyr til hørehæmmede

• ordblinderedskaber

• en speciel ergonomisk kontorstol

• installation af en trappelift.

Hvordan får man personlig assistance eller hjælpemidler?

Personlig assistance og hjælpemidler bevilges af personens bopælskommune.

Kontakt dit eller din medarbejders jobcenter, hvis du eller din medarbejder har behov for personlig assistance eller hjælpemidler i arbejdet eller efter-/videreuddannelsen. Jobcentret tager stilling til, om du eller din medarbejder er berettiget til støtten.

Hvis en medarbejder har forhøjet risiko for fravær fra sit arbejde på grund af langvarig eller kronisk sygdom, kan der indgås en aftale vedrørende kronisk sygdom - en § 56 aftale.

En § 56 aftale betyder, at arbejdsgiveren får refunderet udgifterne til sygedagpenge til medarbejderen allerede fra første fraværsdag, hvis sygefraværet skyldes den langvarige eller kroniske sygdom.

For at få en § 56 aftale skal der være lægelig forventning om, at medarbejderen vil få et fravær på mindst 10 dage om året som følge af den langvarige eller kroniske sygdom. 

Aftalen skal godkendes af kommunen.

Fleksjob er en særlig ordning for de personer, som har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, og som dermed skal fastholdes på arbejdsmarkedet på særlige vilkår.

Det er Jobcentret, som træffer afgørelse om fleksjob.

Fleksjob kan først tilkendes, når alle muligheder for at hjælpe personen med at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår er udtømt. Det er ofte en længerevarende proces.

Fastholdelsesfleksjob er et fleksjob i den virksomhed, som personen er eller senest har været ansat i. For at blive ansat i fastholdelsesfleksjob er der krav om, at arbejdspladsen har forsøgt at fastholde medarbejderen på ordinære vilkår herunder, at medarbejderen har været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder forud for ansættelse i fleksjob på virksomheden.

Virksomheden skal kunne dokumentere en ansættelse under de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om, hvilke ændringer, tiltag og opfølgninger, der er foretaget i perioden for at tilgodese de vanskeligheder, medarbejderen har med at passe sit arbejde. Det er derfor en god ide at indgå en konkret aftale herom samt sikre skriftlig dokumentation på de tiltag, der gøres for at fastholde medarbejderen.