Anmeldeordning for husdyrbrug

Ejer du et husdyrbrug, kan du foretage mindre ændringer uden en forudgående miljøtilladelse eller -godkendelse. Husk at anmelde inden du går i gang!

Visse dyrehold kræver ikke tilladelse

Du skal anmelde det til kommunen, hvis du etablerer, udvider eller ændrer et husdyrbrug med:

  • <100 m² produktionsareal for husdyr
  • <175 m² produktionsareal, hvis der alene er tale om heste, ammekvæg, geder og får på dybstrøelse.
  • <200 m² produktionsareal, hvis der alene er tale om heste.
  • <300 m² produktionsareal, hvis der er tale om heste, ammekvæg, geder og får på dybstrøelse, som kun er opstaldet fra den 1. oktober til den 15. maj (vinteropstaldning). 

Send en mail til husdyrteamet med en angivelse af hvilke dyr du har, hvilke stalde og læskure du har eller ønsker, samt et par ord om din gødningshåndtering.

Etablering, udvidelse eller ændring af bygninger m.m.

Der findes en række ændringer, der på visse betingelser, kan udføres på husdyrbrug UDEN at kommunen skal udarbejde en tilladelse eller godkendelse. 

  • Halmlader, maskinhaller, kornsiloer, foderlagre, malkestalde eller malkeanlæg.
  • Ensilagepladser/siloer på maksimalt 3.000 m2.
  • Gødningsopbevaringsanlæg på maksimalt 3.000 m2.
  • Stalde med produktionsareal op til 200 m2 til vinteropstaldning af dyr til naturafgræsning.
  • Stalde med produktionsareal op til 25 m2 til opstaldning af hobbydyrehold.
  • Afprøvning af nye miljøeffektive løsninger.

BEMÆRK at du i nogle tilfælde også skal have en byggetilladelse.

Ændringer af dyrehold der kan anmeldes

  • Skift mellem visse dyretyper.

  • Emissionstilpasset udvidelse af antal dyr i eksisterende stalde.

Du skal indsende din ansøgning via det digitale ansøgningssystem "Husdyrgodkendelse.dk". Mange vælger at få en konsulent til at hjælpe sig.

Husdyrteamet

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 15:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft