Gyllebeholdere, der ligger 100 meter eller nærmere til et vandløb eller søer over 100 m2, skal være udstyret med et alarmsystem. Ansvaret for at overholde disse krav påhviler den enkelte beholderejer.
Gyllebeholdere, der ligger 100 meter eller nærmere til et vandløb eller søer over 100 m2 og indenfor et risikoområde skal, udover en alarm, også etablere en gyllebarriere.
Gyllebeholdere, der ligger indenfor et risikoområde, men er beliggende mere end 100 meter fra et vandløb eller søer over 100 m2 skal, udover en alarm, også etablere en terrænændring.
- Risikoområde: et risikoområde er områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader målt fra beholderen til nærmeste vandløb eller sø større end 100 kvm.
- Terrænændring: er en ændring i terrænet, der mindst kan tilbageholde 25 kbm flydende husdyrgødning.
Der gøres opmærksom på, at såfremt en landbrugsvirksomhed ikke overholder de ovennævnte krav, da kan det give anledning til nedsættelse af landbrugsstøtten. Kommunen er ikke myndighed på Krydsoverensstemmelseskontrol.
Reglerne står beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside.