Knust asfalt

Du skal i de fleste tilfælde have en tilladelse for at bruge knust asfalt som belægning på veje, pladser med videre.

Hvornår kræver det en tilladelse?

Hvis du vil bruge knust asfalt til belægninger på stier, grusveje, markveje, indkørsler, vendepladser, parkeringspladser m.v. kræver det en tilladelse. 

I tvivlstilfælde afgør Miljø og Klima om en udlægning kan ske med eller uden tilladelse. Du kan kontakte Virksomhedsgruppen på: virksomheder@syddjurs.dk. for at få afklaret om dit projekt kræver tilladelse eller ej.

Krav ved brug af knust asfalt

Den opbrudte asfalt skal være nedknust og må ikke indeholde fremmedlegemer eller andre affaldsfraktioner og skal erstatte primære råstoffer. Lagtykkelsen skal kunne begrundes i projektet.

Ansøgning om tilladelse

Nedenstående oplysninger skal sendes til os ved ansøgning om tilladelse til anvendelse af knus asfalt:

  • Kortmateriale over arealet, hvor den knuste asfalt skal anvendes (adresse og matrikel nr.).
  • Beskrivelse af hvor mange m2, den knuste asfalt skal udspredes på
  • Mængde af knust asfalt, der skal bruges
  • Opbygning, herunder om du etablerer et bærelag/slidlag i et andet materiale
  • Beskrivelse af hvor asfalten stammer fra
  • Tidsplan for projektets gennemførelse
  • Afstand til drikkevandsboringer, områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til almene vandværker – hvis de kendes

Ansøgningen skal sendes til Virksomhedsgruppen på: virksomheder@syddjurs.dk.

Forureningskortlægning

Vær opmærksom på, at Region Midtjylland kan kortlægge arealet som forurenet. Kortlægning af arealet som forurenet kan ske, uanset om udlægningen er sket i overensstemmelse med reglerne ovenover og dermed er lovlig.

Miljø og Klima

Mandag-Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft