Beskæring af hæk og hegn

Her kan du læse mere om beskæring af hæk og hegn mod fortorv, samt klipning af vores rabatter

Langs en ejendom, som grænser op til vej, har grundejeren pligt til at studse udhængende grene og holde beplantning opstammet.

Det skal ske sådan, at der holdes en frihøjde over vejen på mindst 4,5 meter og over fortove og rabatter på 2,8 meter.

Hæk eller beplantning skal være klippet ind i flugt med vejskel.

Grundejere skal beskære og klippe, så gældende regler bliver overholdt.

Det er også vigtigt at holde beplantningen klippet omkring færdselstavler, vejnavneskilte, vejbelysning og lignende. Det er nemlig indirekte til gene for færdslen - og forringer trafiksikkerheden, hvis beplantning helt eller delvist dækker for skilte og lamper.

Grundejere, der har tinglyste oversigtsarealer ved vej, skal sørge for, at eventuel beplantning på arealet ikke bliver over 80 cm højt.

 Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan som vejmyndighed gribe ind, hvis

  • der opstår væsentlige gener for færdslen eller oversigten på vejen/fortovet,
  • grundejeren ikkeoverholder reglerne om beskæring,
  • der kommer en klage over manglende beskæring og gener som følge heraf.

I denne video kan du se hvordan du som grundejer skal holde arealet ved din grund farbart

Trafik og Anlæg

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00