Fysisk sundhedsmodul

Forløb med fysisk træning og undervisning

Du kan deltage:

Hvis du er tilknyttet et sagsforløb i Jobcenteret og har brug for at finde redskaber, der kan forbedre dit helbred, din livskvalitet og din arbejdsevne. Herunder håndtering af symptomer på stress, angst og depression samt håndtering af smerter.

Hvem kan henvise dig:

Din sagsbehandler i Jobcenteret.

Formål:

Tilbuddet skal motivere dig til at arbejde med fysiske helbredsmæssige udfordringer, der kan være en barriere for, at du kan være på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Du opnår et kendskab til din egen fysiske formåen, så du kan tilpasse dine opgaver herefter.

Indhold:

Fysisk Modul er et tilbud, hvor der både er træning og undervisning. Tilbuddet har en varighed på otte uger og du skal møde to gange om ugen på faste tidspunkter i 2½ time ad gangen. Du deltager på et hold, men der vil også være individuelt indhold.

Når du starter forløbet, får du en samtale med en fysioterapeut og der bliver udarbejdet et individuelt træningsprogram til dig.

I løbet af de 2½ time vil vi komme omkring:

  • 1,25 times beskæftigelsesrettet undervisning/workshops med emner som:
    • Mindfulness (udlevering af mindfulness lydfiler ved afslutning)
    • Fysioedukation, f.eks. kostvejledning, motionsvejledning og konkrete måder at at implementere fysisk aktivitet i hverdagen
    • Psykoedukation
    • Smerter - viden om og håndtering af disse
  • 1,25 timers træning - i gruppe og/eller individuelt sideløbende

 

Tilbuddet finder sted i:
Hornslet Hallen
Stadionvej 4
8543 Hornslet

Center for unge, uddannelse og job

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft