Gruppetilbud for borgere med ADHD eller opmærksomhedsforstyrrelser

Lær om ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser sammen med andre med samme diagnose. Kræver visitation

Målgruppe:

Hvis du er 18 år eller derover og har enten ADHD eller en opmærksomhedsforstyrrelse.

Hvem kan hjælpe dig videre:

Hvis du har en sag i Socialcentret, skal du kontakte din sagsbehandler. Hvis du ikke har en sag, kan du opsøge Åben Rådgivning, Én indgang - Syddjurs Kommune.

Formål:

At du lærer om ADHD og andre opmærksomhedsforstyrrelser generelt og hvordan den kan påvirke dig og dine omgivelser. Du får viden om, hvordan du kan hjælpe dig selv og hvordan du kan formidle til andre, hvilke behov for støtte du måske har.

Indhold:

15 sessioner, hvor undervisningen foregår i en gruppe. Du får tilknyttet en PAL, som er en slags coach, som du selv vælger. Du og din PAL arbejder med temaerne fra den foregående session.

 

Center for unge, uddannelse og job

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft