Tomgangsregulativ

Syddjurs Kommune har vedtaget et tomgangsregulativ, der betyder at en motor ikke må stå i tomgang i mere end et minut

I medfør af § 18 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter, har kommunalbestyrelsen i Syddjurs Kommune fastsat følgende:

  • 1 Formål

Formålet med regulativet er at reducere luftforurening og unødige støjgener ved at begrænse motordrevne køretøjers tomgangsdrift.

  • 2 Anvendelsesområde

Regulativet gælder i hele Syddjurs Kommune på både offentlige og private områder.

  • 3 Bestemmelser

Stk. 1. Motoren i et holdende, motordrevet køretøj må ikke være i gang længere end højst nødvendigt, og højst i 1 minutter.

Stk. 2 Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for motordrevne køretøjer:

  • når køretøjet holder i kø i trafikken
  • når køretøj er registreret eller fungerer som udrykningskøretøj og hvor anvendelse af udrykningssignaler er nødvendigt
  • når det af hensyn til brugen af køretøjet efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til af- og pålæsning
  • når tomgang er påkrævet ved reparation og/eller justering af motoren
  • når der skabes trykluft, eller lignende specielle tilfælde hvor der kræves motorkraft for at betjene udstyr i forbindelse med udførelse af en arbejdsopgave eksempelvis kranarbejde, til komprimering af affald og ved tilvejebringelse af lufttryk

Stk. 3 Undtaget fra bestemmelserne er endvidere motorkøretøjer, som i forbindelse med sygetransport befordrer personer, for hvem konstant varme er påkrævet som følge af varige lidelser, som eksempelvis lunge, nyre og kredsløbsfunktion.

  • 4 Sanktioner

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3 straffes med bøde. Sagerne behandles som politisager.

  • 5 Ikrafttrædelse

Regulativet er vedtaget i Natur, Teknik og Miljø udvalget den 15. maj 2018.

 

Trafik og Anlæg

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00