Parkeringsbekendtgørelse

Her kan du finde den gældende parkeringsbekendtgørelse i Syddjurs Kommune

Følgende er gældende på veje i Syddjurs Kommune:

§ 1. Køretøjer må ikke parkeres med henblik på reklame.

På veje indenfor tættere bebyggede område er følgende endvidere gældende, med mindre andet er bekendtgjort med lokal afmærkning:

§ 2. Køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg må ikke parkeres i tidsrummet mandag til fredag ml. klokken 18 og 06 og hele døgnet på lørdage, søndage og helligdage.

§ 3. Påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på 750 kg eller derover, må ikke parkeres i mere end 4 timer.

§ 4. Påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt under 750 kg, må ikke parkeres i mere end 48 timer.

På vores hjemmeside findes opdateret liste med veje, hvor det er tilladt at parkere køretøjer over 3.500kg.

Vedtaget i Byrådet den 30. november 2016.

Syddjurs Kommune har ved tilladelse fra Rigspolitiet dateret 2. marts 2007 overtaget parkeringskontrollen. Kommunens lovhjemmel hertil er §122a, stk. 1 i Færdselsloven.

Veje defineres jf. §2 pkt. 28 i Færdselsloven.

Parkering defineres jf. §2 pkt. 18 i Færdselsloven.

Bekendtgjort med skiltning i form af E55tavler(byzone)

Påhængskøretøjer defineres jf. §2 pkt. 19 i Færdselsloven.

Liste over veje hvor køretøjer over 3.500kg må parkere:

  • Ebeltoft, Hans Winthers Vej (modsatte vejside af Ebeltoft Fjernvarme)
  • Ryomgård, Industrivej (nord for vejen ved Thorsagervej)
  • Rønde, Grenåvej (øst for Gyden)
  • Kolind, Maarupvej (ved søen)
  • Mørke, Industrivej (ved boldbanerne)
  • Thorsager, Nørregade (modsatte vejside af Thorsager Fjernvarme)
  • Knebel, Energivej (østlig side af vejen)
  • Nimtofte, Randersvej (P-plads nord for byen)
  • Følle, Rågholmvej (nordøstlige side af vejen)
  • Feldballe, Lufthavnsvej (ved hangaren)
  • Tirstrup, Gråskegårdevej (sydlige side af vejen)

Ovenstående steder er der skiltet med hvor parkering over 3.500kg er tilladt.

Overtræder du de lokale parkeringsbestemmelser, kan politiet eller kommunen kræve en standsnings- eller parkeringsafgift. Opkrævningen bliver sendt til den, der er registreret som ejer af bilen. Parkeringsafgiften skal betales senest ti dage efter, at du har modtaget den. Ellers vil sagen komme for fogedretten, og det koster yderligere. Ønsker du at få udsat betalingen, skal du sende anmodning til Centralregisteret for Parkeringsafgifter. 

Parkeringskontrollen i Syddjurs Kommune er et samarbejde mellem kommunen og Parkeringskontrol Nord, der er en enhed under Aalborg Kommune.

Parkeringsvagten i Syddjurs Kommune udfører den fysiske kontrol på gaden, og Parkeringskontrol Nord løser den administrative behandling af udstedte afgifter, herunder udsendelse af rykkere, klagesagsbehandling m.m.

Har du spørgsmål vedr. regulering af parkeringsforholdene, kontakt venligst Syddjurs Kommunes afdeling for Veje og Trafik.

Trafik og Anlæg

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00