Kommunal ekspropriation

Det første formelle møde, der holdes i forbindelse med en ekspropriation, er den såkaldte åstedsforretning, hvor projektet bliver forevist.

Kommunen indbyder til mødet i marken, hvor der bliver fortalt om omfanget af den påtænkte ekspropriation, og hvordan denne vil berøre de enkelte ejendomme eller deres rettigheder. Sammen med indbydelsen modtager lodsejerne en beskrivelse af projektet sammen med kort og skitser. Disse viser hvilke arealer der skal eksproprieres, og hvilke arealer der midlertidigt inddrages, imens projektet udføres, og som lodsejeren får tilbage efter projektet er afsluttet.

Sammen med indkaldelsen modtager lodsejerne også materiale, som beskriver processen. Der bliver sat nogle tidsgrænser, så lodsejerne bliver gjort opmærksomme på, hvornår tidsfristen er for at komme med indsigelser eller klage.

Kommunen vil nogle dage forud for åstedsforretningen have afmærket projektet med træpæle.

Åstedsforretningen ledes af en byrådspolitiker, og derudover deltager 2-3 embedsmænd og eventuelt kommunens rådgiver på projektet.

Åstedsforretningen afholdes blandt andet for at sikre, at de berørtes interesser varetages. Eksempelvis ved at de kan komme med ændringer til projektet, bemærkninger m.m. samt fremsætte eventuelle erstatningskrav.

I forbindelse med åstedsforretningen modtager lodsejeren et tilbud om erstatning, dels af det areal som bliver eksproprieret, dels af arealer, som eventuelt midlertidig afstås i forbindelse med projektet og dels for den ulempe som lodsejeren får ved projektet. Der bliver tilbudt erstatning for blandt andet mistet beplantning stakit og lignende, som lodsejeren mister.

Som lodsejer kan man klage over selve projektet, men man kan også komme med indsigelser til kommunens tilbud om erstatning. Lodsejerne kan fremlægge sin opfattelse af jordens værdi med videre. Indtil 4 uger efter åstedsforretningen kan man komme med indsigelser til kommunens tilbud.

Umiddelbart efter åstedsforretningen sendes en udskrift af forretningens protokol til de indvarslede og andre fremmødte med en retlig interesse.

Efter indsigelsesfristen på 4 uger er udløbet, træffer Syddjurs Kommunes Byråd beslutning om, hvordan ekspropriationen skal gennemføres. Der bliver her taget stilling til de eventuelle bemærkninger og ændringsforslag, der er kommet frem til projektet.

Meddelelse om indholdet i ekspropriationen sendes herefter til ejere og andre interessenter, der har været med til åstedsforretningen.

Når ekspropriationsbeslutningen er truffet af Byrådet, har kommunen ejendomsretten til de eksproprierede arealer, medmindre der i protokollen er anført et andet overtagelsestidspunkt.

Ejere og andre retlige parter kan klage over ekspropriationen indtil 4 uger efter, at beslutningen om ekspropriation er modtaget. En klage fritager ikke klageren for at efterkomme beslutningen.

Som lodsejer kan du klage over selve projektet, men du kan også komme med indsigelser til kommunens tilbud om erstatning. Lodsejerne kan fremlægge sin opfattelse af jordens værdi med videre.

Vejloven

Hvis ekspropriationen er gennemført efter vejloven, er Vejdirektoratet klageinstans.

Planloven

Hvis ekspropriationen er gennemført efter planloven, er Planklagenævnet klageinstans.

Miljøbeskyttelsesloven

Hvis ekspropriationen er gennemført efter miljøbeskyttelsesloven, er Miljø- og Fødevareklagenævnet
klageinstans.

Umiddelbart efter, at beslutningen om ekspropriation er truffet, underretter kommunen ejendomsskattekontoret om ekspropriationens omfang.

Ejeren skal betale ejendomsskat af de eksproprierede arealer, indtil de udgår af skatteberegningen. Denne ejendomsskat indgår som en del af ekspropriationserstatningen.

Kommunens erstatningsforslag

Umiddelbart efter åstedsforretningen indkalder kommunen til drøftelse af forlig, hvor der fremsættes et erstatningstilbud. Erstatningstilbuddet er normalt opdelt i en arealerstatning og eventuel en ulempeerstatning, der tilsammen udgør den samlede erstatning.

Ejeren eller andre erstatningsberettigede kan straks acceptere tilbuddet eller få mulighed for at overveje tilbuddet nærmere. Tilbuddet afgives under forbehold af, at Byrådet godkender de tilbudte erstatninger og træffer ekspropriationsbeslutning.

Indtil 4 uger efter åstedsforretningen kan man komme med indsigelser til kommunens tilbud. Hvis man ikke er nået til enighed om erstatningens størrelse inden fristen på de 4 uger er overskredet, så sendes spørgsmålet videre til Taksationskommissionen. Herefter er erstatningsspørgsmålet ude af kommunens hænder.

Det er ikke unormalt, at processen fra Taksationskommissionen modtager erstatningsspørgsmålet til de har afholdt taksationsforretning og udbetalt erstatning, kan tage et år. Ligeledes kan der være yderligere lang ventetid, hvis en af parterne ikke accepterer Taksationskommissionens kendelse, og den derfor skal sendes videre til overtaksation. 

Taksationskommissionen behandler ikke spørgsmålet om selve projektet og projektets lovlighed, men alene om erstatningens størrelse. Klager over selve projektet skal sendes til den relevante klageinstans, eksempelvis Vejdirektoratet.

Taksationskommissionen er uvildig og har tre medlemmer – en formand, der er jurist, og to vurderingskyndige personer. Kommissionen indkalder ejeren og eventuelle andre samt kommunen til besigtigelse og en drøftelse af erstatningsgrundlaget. På baggrund af parternes kommentarer afsiger kommissionen en kendelse, som fastlægger erstatning og erstatningsgrundlag.

Omkostningerne ved taksationsmyndighedernes sagsbehandling afholdes af kommunen.

Både kommunen og lodsejeren kan henvise Taksationskommissionens afgørelse til Overtaksation. Først efter Overtaksationens afgørelse er truffet kan der rejses sag ved domstolene i en civil retssag.

Der kan gå mere end et år før taksationskommissionen afholder taksationsforretning. Hvis afgørelsen sendes videre til overtaksation så kan der gå yderligere lang tid somme tider mere end et år.

Overtaksationskommissionen har fem medlemmer – en formand, der er jurist, og fire vurderingskyndige personer. Overtaksationskommissionen indkalder parterne til besigtigelse og behandling af sagen på ny. Overtaksationskommissionen afsiger som taksationskommissionen en kendelse.

Kommunen betaler overtaksationskommissionsomkostninger.

Der kan rejses sag ved domstolene om både om beslutning og erstatning. Det kan enten ske, når der foreligger en afgørelse fra klageinstansen eller eller en kendelse fra Overtaksationskommissionen.

Sagen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller kendelsen er meddelt.

Kommunen udbetaler erstatningen så hurtigt som muligt efter den endelige fastsættelse.

Inden udbetalingen vil kommunen normalt anmode panthavere om accept af erstatningens udbetaling til ejeren. Hvis panthaverne kræver del i erstatningen, vil udbetalingen ske i prioritetsorden.

Erstatningen forrentes med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto på ekspropriationstidspunktet.

Arealstørrelserne er omtrentlige, og efter projektets afslutning bliver de beregnet af en landinspektør. Viser den endelige opmåling, at arealerne er større end først antaget, vil erstatningen blive reguleret.

Omkostningerne til opmålingerne afholdes af kommunen.

Kommunen giver vejledning til alle, der er omfattet af kommunens ekspropriationer, og alle er velkommen til at henvende sig for at få oplysning om ekspropriationsspørgsmål.

Kommunen betaler ikke ejernes udgifter til rådgivning om ekspropriation, men hvis ejeren har brug for konsulentbistand i forbindelse med ekspropriationen, vil kommunen i et vist omfang afholde udgifterne hertil.

Udgifterne til nødvendig sagkyndig bistand i forbindelse med taksations- og overtaksationssager betales af kommunen efter kommissionens bestemmelse. Der er i begge situationer tale om en ”passende godtgørelse”, som fastlægges med baggrund i sagens karakter og omfang. Godtgørelsen dækker ikke nødvendigvis egentlige honorarer fra ejerens rådgiver.

Ekspropriation kan indeholde forskellige servitutpålæg på den enkelte ejendom. For eksempel om oversigter, adgangsforhold, byggelinjer og rørledninger.

Kommunen tinglyser ekspropriationen på ejendommen, så snart beslutningen om den er truffet.

Tinglysningen sker uden udgift for ejeren.

Afskårne arealer og gamle (aflagte) vejarealer vil oftest blive søgt tillagt tilgrænsende ejendomme til en nærmere aftalt pris.

Ejeren har rådighed over disse arealer efter et nærmere aftalt tidspunkt – dog tidligst, når kommunen er ophørt med at bruge arealerne. Kommunen fjerner asfalt og stenbelægning på aflagte vejarealer samt udlægger ca. 0,30 meter muld, hvis andet ikke aftales.

De tillagte arealer pålægges de samme servitutbestemmelser, som gælder for projektet, og ejeren skal tåle, at der på arealerne eventuelt findes master, kabler og ledninger m.v., der sikres ved tinglysning.

For at give plads for anlægsarbejde, kan der eksproprieres et areal midlertidigt, eksempelsvis langs et nyt vejanlæg. De arealer, der er eksproprieret til midlertidigt brug, leveres tilbage til ejeren efter anlæggets udførelse i ryddelig og grubbet stand.

Ekspropriation skal altid ske med hjemmel i en af følgende love:

Vejloven

Ekspropriation til veje og stier sker med hjemmel i vejlovens kapitel 10 m.v.

Planloven

Ekspropriation til lokalplanformål, eksempelvis et boligområde, erhvervsområde eller offentligt formål sker med hjemmel i planlovens kapitel 11.
(Ekspropriationen gennemføres dog efter fremgangsmåden i vejloven).

Miljøloven

Ekspropriation til eksempelvis regnvandsbassiner og kloakledninger sker med hjemmel i miljølovens kapitel 8. Kommunen er ekspropriationsmyndighed for f.eks. Spildevandsselskabet.
(Ekspropriationen gennemføres dog efter fremgangsmåden i vejloven).