Mens du er hos os, er der nogle praktiske ting, som du bør vide.
Praktiske oplysninger
Alle værelser fremstår lyse og venlige, og har badeværelse og køkkenniche med køleskab. Der er TV og internetadgang, samt udgang til en mindre terrasse.
Der er gode træningsfaciliteter både indendørs og udendørs.
På afdelingen er der en hyggelig fællesstue, spisekøkken og stor fælles terrasse.
Sygeplejen og genoptræningen er gratis.
Betaling for kost Pr. 1. januar 2025 er det politisk vedtaget, at der er egenbetaling for kost på Rehabiliteringsafdelingen for hele opholdsperioden/opholdet. Prisen per døgn fastsættes årligt og oplyses af visitationen, når der laves aftale om ophold. Første og sidste dag regnes som i alt en dag.
Transport til og fra afdelingen betaler/sørger du selv for. Personalet er selvfølgelig behjælpelig med at arrangere dette.
Pårørende er meget velkomne i afdelingen, og vi vil gerne inddrage dine pårørende gennem hele forløbet. Det er altid en stor hjælp, når pårørende henter medicin, følger med til hospitalsundersøgelser, til samtaler osv.
Du skal selv medbringe en række ting:
- Rigeligt tøj, undertøj, nattøj og overtøj. - Toiletartikler, engangsklude og termometer. - Al medicin medbringes, både fast doseret, æsker og glas. Husk doseringsæsker! - Sko (gode sko der støtter foden, fx sandaler med velcrolukning eller gode snørresko). - Briller, høreapparat og batterier. - Hjælpemidler (stok, rollator, kørestol og lign). - Bleer, kateterposer osv. hvis det anvendes. - Personlige ejendele (mobiltelefon, Husk lader, pc, bøger, radio, billeder og lign.). - Penge og værdigenstande medbringes på eget ansvar
Afdelingen er åben for besøgende kl. 10.00-21.00.
Der er middagshvil fra kl. 13.00-14.30.
Du og dine pårørende får mest ud af opholdet, hvis besøget ikke foregår, når der er planlagte aftaler som for eksempel genoptræning med terapeut, hvil og spisning.