Røntgenoptagelse
Røntgenbilleder bruges som supplement til den kliniske vurdering
Røntgenbilleder
Vi tager røntgenbilleder af tænderne, hvis det er nødvendigt for at sikre god behandling.
Brugen af røntgenbilleder er uundværlig i moderne tandpleje. Røntgenbilledet har mange anvendelsesområder.
Ved hjælp af røntgenbilleder kan man se:
• caries (huller i tænderne) i alle faser. Også de helt tidlige tegn. Det giver mulighed for at stoppe udviklingen af hullerne inden behandling med bor er nødvendig
• om der mangler tandanlæg – eller om der er for mange tænder i kæberne
• tændernes rødder, pladsforhold og tændernes lejring i kæben
Når vi tager røntgenbilleder er det for at give dit barn den bedst mulige behandling.
Det er meget små mængder af røntgenstråler, der bruges til at tage billeder i munden – eksempelvis svarer 2 små røntgenbilleder til en 3. del af den daglige baggrundsstråling. Et stort oversigtsbillede (OTP) svarer til den naturlige bestråling ved at foretage en flyrejse i 10 kilometers højde i 2 timer.