Tandbørstning
Gode råd om Tandbørstning
Vi anbefaler, at børste tænder to gange dagligt fra den allerførste tand. Vi anbefaler at barnet ligger ned ved børstning.
Barnet vil i perioder gerne selv bestemme, om det skal have børstet tænder. Vær bestemt og gennemfør tandbørstningen, også selvom det er under protest.
Hvis bakterierne får lov til at sidde på tænderne i længere tid, dannes der belægninger, også kaldet plak. Det er disse belægninger, som laver caries og tandkødsbetændelse.
Barnet kan ikke selv børste tænderne helt rene før i ca. 10 års alderen, derfor er det vigtigt at en voksen hjælper hver dag, så der bliver børstet helt rent mindst én gang om dagen.