Kørselsordninger
Her kan du finde information om de forskellige kørselstilbud
Kørselsordninger
Som udgangspunkt skal du selv sørge for kørsel til læge og speciallæge, men du kan blive kørt med kommunes taxaordning, hvis du ikke han benytte bus eller tog på grund af dit helbred.
I visse tilfælde vil du også have mulighed for at få en ledsager med på køreturen, hvis dit helbred nødvendiggør det.
Du kan visiteres til ordningen, hvis:
- Du er førtids- eller folkepensionist
- Du af helbredsmæssige årsager ikke kan bruge offentligt transportmiddel
- Du er medlem af sygesikringsgruppe 1
Sådan bestiller du kørsel
Du kontakter kommunen på telefon 87 53 50 00, helst dagen før læge/speciallægebesøget.
Telefonen er åben mandag - onsdag kl. 08.30 - 15, torsdag kl. 8.30 til 17.00 og fredag kl. 8.30 til 12.00.
Du kan tidligst bestille din kørsel 14 dage før din tid ved lægen.
I forbindelse med bestilling af kørslen vil du blive bedt om at oplyse følgende:
- Hvilken læge/speciallæge skal du til?
- Kan du benytte alle typer biler?
- Vi beder om dit telefonnummer, således chaufføren kan ringe til dig, før han ankommer.
- Har du brug for at have en rollator eller kørestol med?
- Er der behov for, at du bliver hentet ved din dør og fulgt ind til lægen?
- Har du brug for at have en ledsager med?
Herefter vil du få et tidspunkt, hvor du skal være klar til afhentning.
Vi bestiller altid en returkørsel til dig, og du må påregne ventetid før afhentning ved lægen.
Chaufføren vil altid komme ind og hente dig i venteværelset.
Det er kun nødvendigt med én opringning til kommunen, for at bestille en kørsel til læge/speciallæge.
Generelt om kørslen
- Du får altid oplyst et tidspunkt ved afhentning ved bopælen, hvor chaufføren må komme max 5 min. før og seneste 15 min. efter.
- Du får altid oplyst et tidspunkt ved afhentning hos lægen, som max. må variere med +/- 15 minutter
- Du bedes være klar til afgang, når vognen ankommer, dvs. have overtøj parat
- Det er ikke altid den lokale vognmand, der henter dig
- Du kan påregne, at skulle køre sammen med andre borgere, og du kan også komme til at køre en omvej
- Det er ikke altid muligt at få det ønskede afhentningstidspunkt. Det er tidspunktet, du får oplyst, der er gældende
Kan jeg få hjælp til og fra taxaen?
Ja, du bedes oplyse, om du har behov for at blive hentet ved din dør og fulgt ind til lægen, når du ringer din bestilling ind.
For at kunne benytte kørselsordningen skal du ydermere opfylde følgende:
- Du har været indlagt på hospitalet og er ved udskrivning blevet bedt om at komme til en efterfølgende behandling
- Du bor mere end 50 km fra hospitalet
- Du er pensionist (gælder ikke efterlønsmodtagere)
Sådan bestiller du kørsel til hospitalsbehandling:
Kontakt PBK (patientbefordringskontoret) tlf. 70 23 62 48.
Turen skal bestilles senest dagen før du skal på hospitalet.
Handicapkørsel er et supplement til den kollektive trafik for borgere, der er fyldt 18 år, og som er svært bevægelseshæmmede, blinde eller svagtseende.
Handicapkørsel omfatter kørsel til sociale formål, fx besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter.
Det er kommunen, der visiterer til ordningen. Opfylder du betingelserne for handicapkørsel, sendes der besked til Midttrafik. Herefter skal du selv bestille dine ture hos Midttrafik.
Borgerservice
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00