Pårørendegrupper
Er du pårørende til en person med demens? Og har du brug for at være sammen med andre, der også står med mange af de samme udfordringer som dig?
Pårørendegrupper
For mange pårørende vil det være givende at være sammen med andre, der også har mange af de samme spørgsmål og bekymringer som man selv står med, når demenssygdommen rammer ens familie. For demenssygdommen rammer ikke kun personen med demens, men i høj grad også ens nærmeste.
Det er ingen tvivl om, at det at være pårørende til en person der er ramt af en demenssygdom, kan være både opslidende og krævende til tider. Det kræver både tålmodighed, mod og styrke, at få hverdagen til at fungere.
I en pårørendegruppe vil I få mulighed for at få støtte og rådgivning – både fra hinanden og fra en fagperson.
I vil kunne udveksle erfaringer fra hverdagen med hinanden. Både når det går godt og når det er demenssygdommen der fylder det meste af ens hverdag.
Forløbet strækker sig over 5 mødegange. Gruppen vil blive lukket for nye medlemmer, når den først er startet op. Der vil løbende starte nye grupper op.
Demenscafé
Samtidig med pårørendegrupperne, er der en café for dem med demens, der har brug for eller lyst til at komme med, når ens ægtefælle/samboer/nær ven eller veninde er i pårørendegruppe. Der er café i både Ebeltoft og Hornslet.
I caféen vil der være hyggeligt samvær med kaffe/the og forskellige aktiviteter alt efter interesser og hvad der er stemning for.
Tilmelding og evt. spørgsmål på mail swn@syddjurs.dk eller på tlf. 2484 8444 mandag og torsdag mellem kl. 9 og 11.