Akuthjælp

Her finder du en oversigt over dine muligheder for akut hjælp, hvis du er blevet syg eller har været ude for et uheld

Lægevagten - Ring 70 11 31 31

Telefonnummeret er det samme, uanset hvor man bor eller opholder sig i Region Midtjylland.

Lægevagten er en nødtjeneste og bør ikke benyttes, hvis du uden fare kan vente til næste hverdag med at kontakte lægen.

Hvis du er blevet akut syg eller kommet til skade, skal du ringe først.

  • Hverdage fra kl. 8 til 16: Ring til egen læge.
  • Fra kl. 16 til 8 om morgenen, weekend og helligdage: Ring til lægevagten på telefon 70 11 31 31.

Lægen vurderer i løbet at jeres samtale, hvad der skal ske. Lægen kan give dig vejleding i telefonen eller hjælpe dig videre til behandling enten hos din egen læge, hos lægevagten, på skadestue eller på akutklinik.

Turister og borgere, som ikke har adgang til egen læge, kan om dagen kontakte nærmeste praktiserende læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31. På hverdage fra kl. 8 til 16 er lægevagten bemandet med behandlersygeplejersker.

Psykiatrisk rådgivningstelefon

Psykiatrisk Rådgivningstelefon tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende på tlf. 78 470 470. Bemærk at rådgiverne ikke kan yde behandling, lige som du ikke kan blive indlagt via Rådgivningstelefonen.

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00