Botilbud Kollegiet
§107 Kollegiet Rodskovvej 10B består af 7 kollegieværelse og 4 selvstændige lejligheder. Godkendt til beboere med diagnose på autismespektret, OCD og ADHD fra 18-30 år.
Kollegiet er Syddjurs Kommunes tilbud til dig, der har en diagnose på autismespektret eller en ADHD/ ADD eller OCD diagnose.
Kollegiet består af 7 kollegieværelser i Kollegiebygningen. Du har dit eget toilet og gang med skabsplads.
Du deler køkken, fællesrum og vaskemaskine med øvrige beboere.
Der er adgang til fælles overbygget terrasse.
Ved siden af Kollegiebygningen er der bygget 4 lejligheder, hvor hjælp og støtten ydes af medarbejdere på kollegiet.
Vi forventer, at du har:
- lyst til at udvikle dig
- lyst til at være en del af fællesskabet i hverdagen med madlavning, fællesspisning og samvær med andre unge på Kollegiet
- er i gang med uddannelse, i praktik eller har et job
Du kan ikke bo på Kollegiet hvis:
- du har et misbrug af rusmidler.
- hvis du ikke kan styre dit temperament og det går ud over de andre beboere
Hvorfor bo på Kollegiet?
Målet ved at bo på Kollegiet er, at du skal lære, hvordan du bedst muligt får din hverdag til at fungere; en hverdag med det indhold i dit liv som du ønsker, håber og drømmer om.
I Kollegiet snakker vi med dig om, hvordan du bedst kan få din hverdag og dit liv til at fungere med de udfordringer din diagnose giver dig.
At flytte i egen lejlighed er en stor omvæltning. Du skal finde din måde at få hverdagen til at fungerer så du
- har et indhold i hverdagen - arbejde, studie, praktik eller andet
- får eller vedligeholder dine fritidsinteresser
- har kontakt og samvær med din familie, venner eller hvilke mennesker du ønsker at være sammen med
Sammen med din kontaktperson planlægger du, hvad du skal arbejde med, og hvordan det bedst fungerer for dig at få hjælp af personalet.
Vi snakker med dig om, hvordan du bedst kan dit liv til at fungere med de udfordringer din diagnose giver dig.
Hvad og hvordan hjælper vi dig:
Sammen med din kontaktperson planlægger du, hvad du skal arbejde med og hvordan det bedst fungere for dig at få hjælp af personalet.
Vi anvender forskellige hjælpemidler til at holde overblik og indhold i praktiske opgaver. Det kan være sms-påmindelser, visuelle guides eller korte beskrivelser af hvordan en opgave løses. Vi kan vise dig de ting du ikke ved hvordan du skal gøre. Det kan f.eks. være at:
- Sortere og vaske dit tøj
- Tilberede mad
- Gøre rent
- Tjekke din e-boks
- Hjælpe dig med at svare på meddelelser
- Lave et budget og andre ting
- Ledsage dig til aftaler, som du har svært ved eller ikke selv kan gennemføre.
Hvor længe kan man bo på Kollegiet?
Kollegiet er et midlertidigt botilbud.
Det betyder du kan bo her for en periode, indtil du har lært de ting der skal til for at du kan bo i din egen bolig, med mindre støtte og hvor der ikke er personale om natten.
I samarbejde med din kontaktperson og sagsbehandler aftaler du hvor hvornår du er klar til at flytte og hvilken støtte du har behov for, når du ikke længere bor på Kollegiet.
Hvem samarbejder vi med:
Som myndig person er du den vi samarbejder med.
Vi taler ikke med nogen uden du selv er inddraget i det og ved hvad det drejer sig om.
Du skal give dit samtykke til, hvem vi samarbejder med sammen med dig.
Det kan være:
- dine forældre/familie
- sagsbehandler, læge, psykolog eller andre
De 4 lejligheder:
Hvis du bor i en af lejlighederne, har du din egen selvstændige bolig. Du skal selv indrette lejligheden med møbler og de ting du har brug for. Der er vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden.
Støtten i lejligheden er mindre end på Kollegiet, da det skal give dig et billede af, hvordan det vil være for dig at bo alene.
Derudover gælder de samme ting der er beskrevet ovenfor.
Personalet på Kollegiet
Personale på Lindebo er uddannet pædagoger.
Der er vikarer, der afløser personalet ved ferie og ved andet fravær.
Der er en medarbejder tilstede på Kollegiet de fleste timer mellem kl. 7-21 på hverdage og kl. 13-20 lørdag og søndag.
Hvordan arbejder vi på Kollegiet
Vi tager udgangspunkt i Lorna Wings autismetriade, der beskriver udfordringer i det sociale sammenspil, det kommunikative og i forestillingsevnen.
Vi tager udgangspunkt i hver enkelt beboer, fordi udfordringerne kan vise sig forskelligt og have forskellig sværhedsgrad.
Nogle har fået diagnose som barn og nogle har fået diagnosen senere i livet. Derfor er erfaringer og den viden hver enkelte har om sin egen måde at fungere med autismen forskellig. Vi støtter og hjælper med at finde strategier for at opnå tryghed, tillid og trivsel i tilværelsen. Vi snakker om hvordan man kan forstå sig selv, når man har en diagnose på autismespektret.
Har du en ADHD/ADD diagnose tager vi udgangspunkt i, at du har en neurotypisk hjerne. Vi tilrettelægger hjælpen og støtten til dig herudfra, og kan være bygget op af det samme indhold, som tilbydes beboere med en diagnose på autismespektret.