Gå til hovedindhold

Mestringsvejledning for borgere i egen bolig

Vores mestringsvejledning dækker hele Syddjurs Kommune og har udkørsel fra flere forskellige adresser

Indhold

    Mestringsvejledning i egen bolig

    Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud yder pædagogisk mestringsvejledning til kommunens borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i egen bolig jf. Lov om Social Service § 85.

    I mestringsvejledning er der ansat 8 medarbejdere som dækker den pædagogiske bostøtteopgave i Syddjurs Kommune.

    Den pædagogiske støtte skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner og kompetencer.

    Formålet med støtten er udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer og færdigheder til at mestre eget liv.

    For borgere, der på grund af betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne ikke har mulighed for at tage vare på egne interesser, er formålet med den pædagogiske støtte samtidig at yde en særlig hjælp, så̊ borgeren kan opnå̊ og/eller fastholde egen identitet og en aktiv livsudfoldelse.

    Aktiviteterne skal understøtte den enkelte borgers mulighed for at vedligeholde og udvikle sit funktionsniveau og sine kompetencer. Aktiviteterne vil derfor være forskellige alt efter den enkelte borgers udfordringer.

    Det kan eksempelvis være støtte til at skabe og bevare sociale relationer til familie og venner. Det kan være støttende og problemløsende samtaler med henblik på at bibeholde og udvikle borgerens selvstændighed. Det kan være støtte og motivation til nødvendig behandling, herunder blandt andet pædagogisk ledsagelse. Eller det kan være støttende samtaler med henblik på at øge borgerens indsigt i egen livssituation. Disse ydelser kan have form af samtaler, besøg og telefonkontakt.

    Kontakt

    Afdelingsleder

    Kim Sørensen

    Telefon: 30 32 49 03

    E-mail: kihs@syddjurs.dk