Jordflytning

Skal du flytte jord fra en grund skal du i en række tilfælde anmelde jordflytningen til kommunen, før du kan flytte jorden

Enhver, som vil flytte anmeldepligtig jord, skal anmelde det til kommunen eller sikre sig, at det er anmeldt. Med andre ord anmelder og transportør, har ansvar for, at jordflytningen er anmeldt.

Anmeldepligtig jord

Følgende jordflytninger skal anmeldes:

  • Forurenet jord
  • Jord fra kortlagt ejendom eller kortlagt del af ejendom
  • Jord fra offentlig vej
  • Jord fra lettere forurenede områder (områdeklassificering)
  • Jord fra et godkendt modtageanlæg for jord
  • Jord som køres til et midlertidigt modtageanlæg

Anmeldepligten gælder også ren jord fra kortlagte og områdeklassificerede ejendomme

Ikke anmeldepligtige jordflytninger

Jordflytninger der samlet udgør én m3 eller mindre, kan afleveres på et godkendt modtageanlæg eller lignende uden en anmeldelse.

Det skal du huske som anmelder

Anmelder skal sikre sig:

  • At anmeldelsen udleveres til transportøren
  • At anmeldelsen opdateres, hvis der sker ændringer i forhold til kørselsperiode, jordmængder, forureningsforhold, valg af transportør eller modtageanlæg
  • At anmeldelsen opbevares i to år, og på forlangende kan vises til kommunen

Akut jordflytning

Er jorden flyttet akut, skal anmeldelsen ske senest tre hverdage efter jordflytningen, og årsagen skal skrives i bemærkningsfeltet i FlytJord.dk. Kommunen kan kræve dokumentation for, at det har været nødvendigt at flytte jorden akut.

Straks-jordflytninger

Jord fra følgende områder, kan flyttes til godkendt modtager lige efter anmeldelse, hvis der er en aftale med anlægget:

  • Forurenet jord fra ikke kortlagte arealer
  • Jord fra offentlig vej
  • Jord fra områdeklassificerede områder
  • Jord fra kortlagte arealer, der håndteres efter en godkendt jordhåndteringsplan. 

Prøvetagning

Prøvetagningen skal ske i henhold til bilag 1 i Jordflytningsbekendtgørelsen.

I bilag 2 i Jordflytningsbekendtgørelsen kan man læse om, hvilke analyseparametre, der er gældende for jorden.

Lovgrundlag

Reglerne for anmeldelse af jordflytning har baggrund i Jordforureningsloven og er udmøntet i Jordflytningsbekendtgørelsen.

Miljø og Klima

Mandag-Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft