Læsning og sproglig udvikling
Giv dit barn en gave for livet – skab gode traditioner omkring læsning derhjemme
Den vigtige læsestund
Animationsfilmen ’Den vigtige læsestund’ har til formål at inspirere dig som forælder til at understøtte dit barns læseglæde. Filmen er særligt relevant for forældre til børn i alderen 5-9 år.
Hvorfor er læsning i hjemmet vigtigt?
- Læsning udvikler barnets ordforråd og sprogforståelse
- Højtlæsning styrker lysten til at læse og lære mere. Derfor er det rigtig godt at gøre læsningen til et hyggeligt ritual, som I samles om.
- Når du læser højt for dit barn, baner du barnets vej ind i det at læse og skrive. Gennem højtlæsningen får barnet øjnene op for, at der gemmer sig historier bag bogstaverne.
- Læsning styrker fantasi og leg
Sådan kan du læse med dit barn
Før
Du hjælper barnet med at forstå teksten, hvis I taler om bogen, før I læser den.
Tal for eksempel om:
- Bogens titel
- Billedet på bogens forside
- Teksten på bogens bagside
- Hvad barnet allerede ved om bogen
Under
Undervejs i læsningen kan I for eksempel tale om:
- Hvad visse ord eller vendinger betyder. Spørg eksempelvis ind til, om barnet kender et bestemt ord, der bruges i teksten.
- Hvad I ser på billederne
- Hvad I tror, det næste afsnit handler om, eller hvad det netop læste afsnit handlede om
Efter
Barnets forståelse hjælpes godt på vej, hvis I taler om bogen, når I har læst den. Sæt eksempelvis ord på:
- Hvad bogen handlede om
- Hvilke ting barnet genkender fra hverdagen eller andre bøger
- Det barnet syntes var mest spændende eller overraskende i bogen
- Hvilke nye ord barnet lærte, mens I læste Brug derefter gerne ordene i mange andre sammenhænge